LÆS OGSÅ: Det ved vi om regeringens finanslovsforslag

Det ser man meget kritisk på hos den borgerlige tænketank CEPOS:

”Konsekvenserne bliver en ekstra regning på 600 millioner kroner, og at der kommer 2.000 til 3.000 færre i arbejde ifølge beregninger fra regeringens egne embedsfolk," siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS.

LÆS OGSÅ: Miljøet får en halv milliard ekstra

Regeringen vil blandt andet skaffe pengene ved at øge afgifterne på usunde fødevarer.

"Ved at hæve afgiften på chokolade, sodavand og cigaretter rammer man især den samme gruppe mennesker, som man vil hjælpe. Derfor giver forslaget ikke mening,” siger Mads Lundby Hansen.

Han er imod, at reformerne overhovedet er blevet betegnet som fattigdomsydelser.

"To bistandsmodtagere med to børn har med det nuværende kontanthjælpsloft et rådighedsbeløb på 12.000 efter de faste afgifter er betalt. Det er rigeligt til at leve et godt liv. Med den nye ordning øges det til 14.000 kroner, hvilket vil hæmme motivationen til at arbejde yderligere. Hvis en af dem fik arbejde, vil det nemlig kræve en løn på over 30.000 kroner, hvis parret skal tjene på det," siger Mads Lundby Hansen.

LÆS OGSÅ: Psykisk syge får 900 millioner i hjælp

Men i Rådet for Socialt Udsatte er man begejstret for forslaget:

"Fattigdomsydelserne har kun været med til at skubbe folk endnu længere ud over kanten og har slet ikke haft den tilsigtede virkning. Ganske vist er 25 procent flere kommet i arbejde efter fattigdomsydelserne blev introduceret. Men spørgsmålet er, om de ikke er så ressourcestærke, at de ville have fundet arbejde alligevel. Derimod har det slet ikke hjulpet den store gruppe på 75 procent, der blot er blevet skubbet længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Jann Sjursen, der er formand i Rådet for Socialt Udsatte.

Ifølge ham har mange af de ledige ofte andre problemer end at være ledig.

"De har for eksempel psykiske problemer, er stofmisbrugere eller har sociale problemer. Her har det kun givet dem større problemer med at få ro på tilværelsen og igen komme i arbejde med indførslen af fattigdomsydelserne”.

LÆS OGSÅ: Lomborg: Uforståeligt at bevilling droppes

Jann Sjursen mener dog langt fra, at regeringens forslag er nok.

"Regeringen skal være langt mere ambitiøs i beskæftigelsespolitikken og få lavet en sammenhængende indsats for de socialt udsatte. Her er det nødvendigt, at der bliver taget højde for den enkeltes livssituation. For ofte er det andre problemer, der er skyld i, at personen har svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Ansættelse af socialarbejdere og psykologer på jobcentrene ville hjælpe på det,” siger han.

Forhandlingerne til Finansloven 2012 går nu i gang. Ifølge reglerne skal der enten være vedtaget en ny finanslov eller midlertidig bevillingslov inden finansårets begyndelse den 1. januar.