Viden om kristendommen står stadig centralt med et nyt religionsfag.
Foto
- Sinar 2/colourbox.com//colourbox.com
Dorete Kallesøe |
4. november 2011
Efter regeringsskiftet er der omsider kommet flertal for at ændre kristendomsfagets navn. Hvis det kommer til at ske politisk, ser det imidlertid ud til at blive et smalt forlig. Samtlige partier i oppositionen modsætter sig en ændring, fordi de er bekymrede for, at den kristne kulturarv vil gå tabt, mener Dorete Kallesøe
Der er en sund tradition i Danmark for brede forlig om folkeskolen. Jeg vil i dette indlæg gerne slå et slag for, at samtlige partier kan tilslutte sig en ændring af kristendomsfaget. Rent faktisk mener jeg, det er en falsk modsætning, når regeringen på den ene side taler om inklusion af elever med en anden religion, og oppositionen på den anden side vogter over kendskabet til den danske kulturarv. Det ene udelukker bestemt ikke det andet!
Jeg tror, de fleste misforståelser kommer af, at vi ikke ved, hvad vi taler om, når vi taler om at ændre faget.
Hvilket fag ønsker vi? For letheds skyld vil jeg gerne henvise til det norske fag RLE, som fra de små klasser kort fortalt indeholder mere stof om andre religioner og kendskab til udvalgte filosoffers livssyn og etik. Men kristendommen fylder stadig mest på grund af sin særstatus som kulturbærende religion!
JEG VIL GERNE FREMFØRE tre argumenter for at udvide kristendomsfaget med flere religioner og mere filosofi og etik. Disse argumenter håber jeg at begge politiske fløje kan gå ind for, ligesom begge kan være enige om fagets centrale opgave, som er at bibringe alle elever en forståelse af evangelisk-luthersk kristendoms betydning for os i dag.
1) Globalisering: Religioner spiller en større og større rolle i verden. Det er svært at forstå mennesker og verden omkring sig, hvis man ikke har et indblik i religion. Det gælder lige fra spiseregler til storpolitik.
2) Pluralisme: Det er en kendsgerning, at der findes flere forskellige livssyn i den samme klasse og i det danske samfund. For at undgå en situation, hvor mennesker kun taler med og omgås dem, der ligner dem selv, er det vigtigt, at børnene fra begyndelsen har en platform, hvor de kan lære at omgås mennesker med anderledes holdninger med respekt og tolerance.
3) Individualisme: Der er et voldsomt fokus på individet i det moderne samfund. Unge mennesker er optaget af at danne deres identitet, der ikke er givet, som den var tidligere. Har børn og unge ikke en platform, hvor de kan blive udfordret på deres billede af sig selv, bliver denne identitetsproces meget ensom og risikerer at ende i narcissisme og mangel på forståelse for fællesskabet. De, der udfordrer, kan her både være de andre unge og traditionens religiøse og filosofiske tænkere.
Dette fag kan rumme alle elever fra mange forskellige hjem: Ateisten, som bør lære om kristendom, men som også bliver imødekommet med viden om humanisme og filosofi. Den praktiserende kristne, som i oplysningens navn skal vide, at vores kultur bygger på andet end kristendom, men som bliver respekteret for sin tro. Og muslimen, som får bedre mulighed for inklusion i det danske samfund ved kendskab til den kristne kulturarv og samtidig får lov at beholde sin tro.
Det er ganske enkelt svært for mig at forstå, at nogen kan være imod denne forbedring af kristendomsfaget! Mit forslag forener de politiske fløje og er i god harmoni med en moderne ”danskhed”!
Dorete Kallesøe,
seminarielektor,
Vester Lemtorp 19, Lemvig
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad