Journalist Niels Krause-Kjær, politisk kommentator, mener ikke, at regeringens løftebrud er så besynderligt
- Morten Juhl/Scanpix Danmark
Lars Henriksen |
4. november 2011
Finanslovsforslaget er mest symbolpolitik, der sender billige, men vigtige signaler om nye tider. Flere organisationer er lidt skuffede over regeringens forslag, men det burde de ikke være, mener politisk kommentator
Tjo.
Sådan lyder reaktionen på finansloven fra flere af dem, der spændt har ventet på at se, om den nye regering nu holdt alt det, de lovede i valgkampen og i tiden som opposition.
For der er bestemt skridt i den rigtige retning, men de er mindre end forventet.
LÆS OGSÅ: Regeringen løber fra løfter til højskoler og friskolerDet gælder eksempelvis på det sociale område, hvor formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er det, han selv kalder mellemfornøjet.
For godt nok vil regeringen afskaffe starthjælpen og introduktionsydelsen, så de fattigste får minimumshjælp på et højere niveau, men på andre områder, eksempelvis psykiatrien og udviklingsområdet, skuffer den nye regering.
”Jeg sidder med en lidt blandet følelse, fordi retorikken især i valgkampen har skabt høje forventninger til en forbedret indsats på en lang række sociale områder, og de bliver kun delvist indfriet,” siger Jann Sjursen.
På psykiatriområdet har regeringen sat 830 millioner kroner af over en fireårig periode, hvoraf de 600 millioner som noget nyt bliver en fast bevilling. Formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, er tilfreds med signalet om, at psykiatrien er et forsømt område. Signalet kunne dog godt være sendt med større styrke.
”Det er bedre end ingenting. Men vi havde da håbet på betydeligt mere. Og tilbage står stadig det akutte behov for en national handlingsplan for psykiatrien. De 830 millioner er slet ikke nok til at løfte området, det er blot en start,” siger hun.
Der er dog hverken noget nyt eller overraskende i, at venner af en ny regering ofte føler sig lidt forbigået og måske endda snydt.
For når det kommer til stykket, er der meget begrænsede manøvremuligheder for enhver ny regering, forklarer politisk kommentator Niels Krause-Kjær.
Det gælder ikke mindst i økonomisk trængte tider.
Finansloven for 2012 har derfor mest karakter af at ville korrigere nogle af den tidligere regerings prioriteringer, mener han og kalder den for ”en blanding af småmønt og værdipolitik”.
Der er med andre ord ikke meget at rutte med, så man får det bedste ud af det ved at satse på områder, hvor man kan markere sig skarpest rent værdipolitisk for færrest mulig penge.
Det gælder eksempelvis indsatsen mod multinationale selskaber, tilbagerulningen af besparelser i Det Kongelige Teater, at man fjerner midlerne til den omdiskuterede klimadebattør Bjørn Lomborg, og at 200 millioner kroner nu skal få afviste asylansøgere ud af asylcentrene.
”Hvis venner af regeringen er skuffede over ikke at blive mere tilgodeset, gør de sig dummere, end de burde være. Verden ser aldrig helt anderledes ud dagen efter et valg, men det glemmer man ofte. Virkeligheden er stadig den samme,” siger Niels Krause-Kjær.
Hos Folkekirkens Nødhjælp er man dog næsten ubetinget glad. Den tidligere regerings planer om at beskære u-landsbistanden med 600 millioner kroner over de næste to år rulles nemlig tilbage.
Og selvom der stadig er langt til, at Danmark igen giver en procent af bruttonationalproduktet til u-landsbistand, så sender tilbagerulningen et vigtigt signal om en ny kurs på området, mener generaldirektør Henrik Stubkjær:
”Jeg har forståelse for, at det ikke kan blive til mere lige nu, og hæfter mig ved den nye vilje til at prioritere ulandsbistanden højere. Jeg mangler dog stadig, at integration i Danmark, militære opgaver i udlandet og alt mulig andet end fattigdomsbekæmpelse ikke længere skal betales via u-landsbistanden.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad