Når bogbussen kommer, sker der noget

I dag er der kun 31 tilbageværende bogbusser i Danmark, og ifølge direktør i konsulentfirmaet Knudsen Syd Hanne Marie Knudsen breder der sig i mange kommuner en stemning af, at det er o.k. at spare bogbusserne væk.

”Men det skal være løgn. Det kan godt være, at bogbussen er let at få øje på som en sparemulighed i budgettet, men man glemmer, at den ofte er det sidste kulturelle tilbud, der er tilbage i en landsby,” siger hun. Derfor har hun taget initiativ til et såkaldt udviklingsprojekt med titlen ”Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker”, hvor syv landkommuner er gået i gang med at samarbejde og idéudvikle, så bogbusserne fortsat kan have en eksistens i det danske landskab. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

I de kommuner, der er med i projektet, har man forpligtet sig til at afprøve to nye ting omkring bogbusserne i hvert af de to år, projektet kører. Idéer, der så kan kopieres i andre kommuner, og dermed være med til at skabe grobund for, at busserne kan blive flittigt brugt.

”Det er ikke nok at være et rullende bibliotek – en slags brødudsalg, hvor kagerne blot er skiftet ud med bøger. Bogbusserne skal forny sig og blive et bredere kulturelt tilbud,” mener Hanne Marie Knudsen. Hun har en fortid som kulturchef i Silkeborg Kommune, og driver nu på tiende år firmaet Knudsen Syd. Hun kender den kommunale struktur indefra, og så ved hun alt om, hvad det vil sige at bo langt fra storbyernes kulturelle tilbud. Sammen med sin mand bor hun i og driver sit firma fra et rummeligt hus uden for landsbyen Sinding vest for Silkeborg. Ved Sinding Forsamlingshus står skiltet med ”boghus” der endnu, men bogbussen er for længst holdt op med at køre. I stedet har Hanne Marie Knudsen taget initiativ til en bogcafé i forsamlingshuset, hvor man kan mødes og snakke bøger over en kop kaffe.

På Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet lavede cand.mag. Dorthe Salling Kromann sidste år en interviewundersøgelse blandt 74 biblioteksbrugere i fire landkommuner. Den viste klart, at afstanden til bibliotekstilbuddet er vigtig.

”Der er en øvre grænse for, hvor langt et bibliotekstilbud må ligge væk, for at det bliver brugt. De fleste steder vil grænsen ligge på omkring 13 kilometer, men der er også steder, hvor det kun drejer sig om 5-6 kilometer. Det afgørende er, at befolkningen føler, at det er tæt på deres hverdag,” siger hun og tilføjer, at bogbussen i mange landsbyer bliver opfattet som det lokale mødested, fordi der simpelthen ikke er andre steder tilbage at mødes.

Men tilbage til Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der altså stadig er et mobilt bibliotekstilbud til den halvdel af kommuens befolkning, der bor uden for de store byer. Man ved fra undersøgelser, at de, der bruger bogbussen, først og fremmest er befolkningsgrupper med lav mobilitet, og det vil primært sige børn og ældre. Det er også tilfældet her, hvor de børn, der kommer, er flittige lånere af billedbøger, film og spil, mens de ældre mest går efter skønlitterære bøger og erindringer – og så det at møde andre.

”Masser af børn på landet har ikke noget forhold til, hvad et bibliotek er, men hvis bogbussen eksempelvis også er det sted, man bliver skrevet op til fodboldtræning, så kommer de. Det samme sker for de ældre, som måske kan få gang i en litteraturkreds via bogbussen eller blive introduceret til, hvordan man opretter en Nem-id eller gebærder sig på borgerservice.dk,” siger Hanne Marie Knudsen om nogle af de tilbud, ud over bogudlånet, som kommende bogbusser vil have.

I Spjald er bibliotekar Dorthe Rosenkjær steget om bord i bussen, der efter opholdet ved skolen skal videre til landsbyen Torsted. Sammen med de øvrige bibliotekarer i kommunen har hun faste arbejdsdage i bussen og kan berette om stor åbenhed og imødekommenhed hos befolkningen ude i landsbyerne.

”En bogbus har meget lidt institutionspræg over sig, og det oplever jeg som en stor fordel. Her er det os, der kommer ud til borgerne, ikke omvendt, det tror jeg mange føler sig trygge ved. Her er vi mere i øjenhøjde med folk,” siger hun.

Dorthe Rosenkjær venter ikke kun på, at folk kommer hen til bussen, hun er som led i udviklingsprojektet også opsøgende. Blandt andet har hun kontakt til børnehaver og dagplejere, og lige nu prøver hun blandt andet at etablere et samarbejde med en pensionistforening i Spjald, der godt kunne tænke sig at afholde forfatterarrangementer.

Mens vi snakker, kommer Tobias Fruelund Thomsen ind i bussen. Han går i 5. klasse på Spjald Skole og fortæller, at han plejer, at stige om bord i bogbussen, lige før han skal til svømning om mandagen.

”Jeg kan godt lide at læse fantasybøger, og dem kan jeg få her. Jeg kommer aldrig ind på det rigtige bibliotek,” siger han og er hurtigt væk igen.

Ifølge Dorthe Rosenkjær er Tobias en typisk bruger af det mobile bibliotek.

”Hvis vi vil sikre tilgangen til bibliotekerne i fremtiden og dermed blandt andet tilskynde børn og voksne til at læse, så er det meget vigtigt, at vi er der, hvor brugerne er,” fastslår hun.

Opholdet i Spjald er slut. Leif Nielsen flytter sig tilbage til chaufførsædet og kører videre til landsbyen Torsted, der ligger 15 kilometer væk. Her er det første ordinære stoppested på mandagsruten ved Torsted Friskole, hvor 59 elever fordelt fra 0. til 7. klasse i en lind strøm kommer ind i bussen og hilser hjerteligt på Leif, som husker navnene på mange af dem. Syvårige Rasmus vil gerne finde nogle Tintin-bøger, mens klassekammeraten Caroline trækker i bibliotekaren for at høre, hvor prinssessebøgerne står. En af de store piger fra 7. klasse går målrettet efter hylden med blade og magasiner, hvor hun finder ”Vi Unge”. Derefter stiller hun sig i kø for at bestille nogle af de ældre numre af bladet til hjemlån, dem må hun så vente en hel uge på, men det er o.k., mener hun. En anden af de ældste elever vil gerne vide, om der snart kommer nogle julebøger. Det lover Dorthe Rosenkjær.

”Det er et fantastisk tilbud, at bogbussen holder her en gang om ugen. Vi kan mærke på eleverne, at de allerede fra omkring 2. klasse har helt styr på, hvad de gerne vil læse, og de sørger egenhændigt for at få det bestilt hos bibliotekaren, så bussen kan have bøgerne med næste uge. Der er ingen tvivl om, at det her virkelig sætter skub i manges læseglæde,” siger Tina Sønderskov, der er lærer på Torsted Friskole. Hun tilføjer, at børnene på skolen bor så langt fra kommunens rigtige biblioteker i Ringkøbing og Skjern, at de aldrig eller meget sjældent kommer derind.

En halv time efter kører bogbussen igen, den skal denne dag både til Stadil, Kloster, Hee, Tim, Grønbjerg og Ølstrup, før personalet ved 20-tiden kan køre bussen i garage ved hovedbiblioteket i Ringkøbing. Og i morgen ruller den igen.

washuus@k.dk