Michael Ehrenreich |
4. november 2011
Tidernes ugunst afspejler sig i forslaget til ny finanslov
Fattigdom er et stigende problem i Danmark. Det er blevet dokumenteret i talrige artikler her i avisen. Desuden har vi anerkendte forskningsinstitutioners ord for, at vi igen er begyndt at se familier leve i det, der kaldes gammeldags armod uden penge til det mest nødvendige.
LÆS OGSÅ: Enhedslisten overtager scenen fra De RadikaleDerfor er det godt, at regeringen i forslaget til finanslov lægger op til at fjerne de såkaldte fattigdomsydelser, det vil sige starthjælpen, introduktionsydelsen og loftet over kontanthjælpen.
Vi kan ikke være bekendt at skabe en egentlig underklasse, og det er skadeligt for samfundet i det hele taget.
Men det er ikke gjort med at fjerne ydelserne. Det må følges op med en strammere håndhævelse af rådighedsreglerne for ledige og formentlig tillige ændrede skatteregler i den skattereform, som regeringen har bebudet til næste år.
Kommer der igen, som vi har set det tidligere, for mange eksempler på arbejdsduelige, der ved behændig udnyttelse af reglerne kører på frihjul, kan det blive en bombe under flertallets vilje til at finansiere velfærdsstaten. Det gælder særligt i økonomisk stramme tider, som vi oplever i øjeblikket.
Regeringen skal også have et klap på skulderen for at hæve udviklingsbistanden med 600 millioner kroner i de kommende to år. Målet om at føre bistanden tilbage til én procent af bruttonationalindkomsten gennemføres ikke, men stigningen er et skridt på vejen, og det manglede bare andet. Selvfølgelig har vi råd til at hjælpe verdens fattigste.
S-R-SF-regeringen skal desuden roses på et andet område, omend alle tre partier næppe bliver glade for at høre det. Forslaget til finanslov viger heldigvis tilbage fra at udmønte den overbudspolitik, som der blev gået til valg på, men som der helt tydeligt ikke er råd til.
I forbindelse med offentliggørelsen af regeringsgrundlaget blev det fremhævet, at De Radikale havde fået sat tydelige fingeraftryk. Udspillet i går viser, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager ikke længere har samme faste greb om rattet.
Der er to store tidsler. Den værste er, at de mange nye tiltag delvist finansieres med stigende skatter og afgifter for milliarder af kroner. Det er det modsatte, der er brug for.
I sin begrundelse for eksempelvis øgede giftskatter forsøger regeringen desuden at gøre skattepolitik til sundhedspolitik. Sig det dog ligeud!
Tidsel nummer to er den vægt, som lægges på initiativer til økonomisk vækst. Herfra skal der lyde gode ønsker om, at det vil lykkes at puste nyt liv i økonomien, men effekten er usikker for ikke at sige tvivlsom. Det er snarere de internationale konjunkturer, der bliver afgørende.
Tidernes ugunst afspejler sig tydeligt med udsigt til øget ledighed og stigende statsunderskud. Det første er meget beklageligt og må selvfølgelig bekæmpes. Det andet er uholdbart på længere sigt. Tilsammen udgør de en giftig cocktail for dansk økonomi.
Regeringens udspil varsler en vending til det bedre i andet halvår 2012.
Man prøver at indgyde optimisme, og her adskiller forslaget til finanslov sig såmænd ikke fra sine forgængere. Men sådanne forudsigelser er altid usikre, og vi er også nødt til at være realistiske.
Det er for alvor blevet hårde tider. me
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad