Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Voldtægtsbølge i Oslo påvirker hele samfundet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldtægtsbølge i Oslo påvirker hele samfundet

49 voldtægter er blevet anmeldt i Oslo i år.

- Colourbox

Emneord for denne artikel

politi | Norge | våben | voldtægt | overvågning | Oslo | overfaldsalarm
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Norges hovedstad har oplevet en voldsom stigning i antallet af voldtægter. Politiet overvejer mere overvågning, og unge piger beskytter sig selv ved at købe våben og overfaldsalarmer

Indtil nu er 49 voldtægter blevet anmeldt i år i Oslo. Det er mere end dobbelt så mange som i hele 2010, og i sidste uge kom det frem, at blot syv af sagerne er blevet opklaret.

De seneste tilfælde fandt sted tidligere i denne uge, hvor en kvinde anmeldte en voldtægt, og sidste weekend anholdt politiet ifølge det norske nyhedsbureau NTB otte personer for seks forskellige forhold. De anholdte er sigtet for sexovergreb.

Osloboere hamstrer overfaldsalarmer og forsvarsspray, og landets største byggemarkedskæde, Clas Ohlsson, har oplevet en stigning på 34 procent i salget af overfaldsalarmer. Butikken Pentagon Army, som sælger militære overskudsvarer, har haft udsolgt af forsvarsspray, som farver modstanderens krop og tøj, den sidste uge.

Annonce
”Mange kvinder er desperate for at finde en metode at beskytte sig selv. Jeg prøver at tale dem fra at købe knive, for så kan de selv ende som mordere. De forstår det, når jeg forklarer dem alvoren, men de er bange,” siger ejeren Roy Sjønneborg til avisen Verdens Gang.Politiet har fået en ekstrabevilling til mere synligt politi på gaderne i Oslo midtby, og enheden for særligt grove forbrydelser, Kripos, er blevet forstærket med flere ressourcer til at opklare voldtægterne. De vil blandt andet overvåge tidligere dømte voldtægtsforbrydere. Justitsminister Knut Storberget ser intensiveringen af opklaringsarbejdet som centralt for at genskabe tryghed i Oslo.”Kripos har i mange år arbejdet med at registrere dna og profiler fra voldtægtssager, og de har analyse- og efterforskningsekspertise. Det er vores forhåbning, at det vil sætte skred i opklaringen,” siger Knut Storberget på et pressemøde.

Statsminister Jens Stoltenberg åbnede under et besøg i København tirsdag op for mere overvågning på baggrund af et fald i voldtægter i København på 16 procent de sidste tre år. Overvågningskameraer er allerede i brug i flere byer i Norge, og statsministeren mener, at det er muligt at forebygge voldtægtssager ved hjælp af overvågning.

Det er vigtigt at signalere handlekraft, understreger Anne Bitsch.

Hun er ph.d-stipendiat på Center for tværfaglig kønsforskning ved Oslo Universitet og arbejder på en komparativ analyse af det norske og amerikanske retssystems behandling af voldtægt.

Hun mener, at de mange voldtægter i Oslo påvirker hele samfundet.

”Voldtægt handler om køn og magt, og når kvinder bliver bange for at gå ude om aftenen, så mindskes deres selvstændighedsfølelse. Det bliver en ydmygelse af kvindekønnet, og det kan have vidtrækkende konsekvenser for ligestillingen i samfundet,” siger hun.

Den norske avis Aftenposten har sammen med Natteravnene lanceret kampagnen ”Tryggere by” i Oslo, hvor de appellerer til at melde sig som natteravn. I løbet af det første døgn meldte 200 sig til kampagnen, og Natteravnene forventer nu at kunne udvide foreningens område og tidspunkt allerede i denne uge.

”De mange voldtægtssager har ført til et stort engagement, og vi ønsker at gøre Oslo tryg at færdes i igen,” siger leder af Natteravnene i Oslo, Lars Norbom, til Aftenposten.

Også Verdens Gang går aktivt ind i problematikken ved at lægge gratis videoer med selvforsvarslektioner ud på deres hjemmeside. Samtidig oplever Oslos selvforsvarskurser en øget tilslutning af kvinder, som ønsker teknikker til at forsvare sig mod overfald.

Private arrangører har taget initiativ til en service, hvor piger kan blive fulgt hjem om natten, og der afholdes natlige vågemøder på byens centrale pladser med varm mad, bål og fakkeltog rundt i Oslo.

barslev@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​