Godt videre efter skilsmissen

Og ja, jeg ved, hvad jeg snakker om. Jeg har haft skilsmisser tæt inde på livet både blandt søskende, egne børn og gode venners børn. Jeg kunne ikke drømme om at give nogen dårlig samvittighed over en skilsmisse. Jeg prøver ihærdigt at lytte, vise omsorg og kærlighed, og ikke mindst ”bare at være der for dem”. Jeg glæder mig til, at der kommer en ny debat i gang i denne brevkasse.Venlig hilsen

Nina

Kære Nina

Tak for din respons. Og tak fordi du understreger, at der er rigtig mange børn, der kommer godt igennem den betydelige forandringsproces, som deres forældres skilsmisse betyder for deres daglige liv og udvikling. Og vi er fuldstændig enige i, at der er skilsmisser, som skal til for at voksne og børn kan få et tryggere liv. Og nogle børn må endda takke deres forældre, fordi de tog et sådant skridt for det gode livs skyld.

Vi kan dog ikke skive under på, at der er blevet snakket for meget om skilsmissens negative konsekvenser. Det har netop i mange år nærmest været et tabu, sådan at for eksempel pædagog- eller psykologistuderende ikke turde skrive om det i deres opgaver eller gå til eksamen i emnet af angst for, at en lærer eller censor reagerede emotionelt negativt. Det har vi adskillige eksempler på.

Det er kun i de allerseneste år, at der er ved at ske en ændring, sådan at man mere sagligt kan forholde sig til national og international forskning på dette område. Forskningsresultaterne finder, at rigtig mange børn klarer sig godt efter et samlivsbrud, men at mange må leve med en øget sårbarhed, og at der er en gruppe børn, som får både alvorlige og længerevarende vanskeligheder at kæmpe med.

Du skriver, at det ikke er verdens undergang. Det er det ikke. Men vi kan nemt risikere at overse de tanker og udfordringer, som børn skal tumle med og magte efter et brud. Det kræver ofte meget af børn at skulle forholde sig til en mor-verden og en far-verden og nye papsøskende og papforældre og megen transport og loyalitet over for både den ene og den anden.

Om et barn kommer godt videre efter en skilsmisse, afhænger ifølge forskere af især tre forhold: Det afhænger af barnets egne ressourcer. Og det afhænger af, hvor store eller små ændringer i hverdagen bruddet fører med sig: Jo flere stressende omvæltninger, for eksempel flytning, ny skole, nye kammerater, nye stedforældre og stedsøskende, desto sværere bliver det som regel for barnet at omstille sig. Her understreger forskerne, at det er afgørende for barnets videre vej, om de voksne tæt på er tilstrækkeligt opmærksomme på at hjælpe og støtte – både før, under og efter bruddet. Og så afhænger det i høj grad af kvaliteten af forældrenes samarbejde og det klima, de formår at skabe rundt om barnet.

Børn oplever det ikke nødvendigvis som en støtte, at der sidder flere i en klasse med skilsmissebaggrund, for det er ikke ensbetydende med, at de bruger hinanden. At der er mange, kan let camouflere problematikken, og det enkelte barn kan alligevel være helt alene med sine tanker. Det oplever vi gentagne gange, når vi eksempelvis møder børnene i de samtalegrupper for skilsmissebørn, som vi har i forbindelse med vores arbejde.

Vi ønsker ikke at give skilsmisseforældre unødig dårlig samvittighed. Men hvis man fremholder børns perspektiv og sætter det alvorligt på dagordenen, vil en vågen samvittighed ofte røre på sig. Det er egentlig et menneskeværdigt fænomen. Og nogle gange kan samvittigheden føre os ind i konstruktive refleksioner og ny og mere hensigtsmæssig adfærd. Det er egentlig hele pointen med at have en samvittighed.

Vi ønsker, at alle forældre – både de, der lever sammen, og de, der af forskellige grunde er blevet skilt – gør sig umage med deres relationer, og at de tager ansvar, så børn og unge kan ligge i læ. Alt for mange børn og unge er ensomme og går rundt med tanker og bekymringer, som om de var voksne.

Viden om, hvad der fremmer det gode parforhold, og hvad der slider på det og får det til at gå i stykker, er vigtig for alle, både for dem, der er på vej ind i et ægteskab, og for dem, som dagligt lever i en familie år efter år. Tager man konsekvensen af den viden, vil man nogle gange kunne forebygge den smertelige proces, det stort set altid er at bryde en familie op. Og når en skilsmisse er en realitet, skal der aldrig peges fingre. Også her er det vigtigt at få viden om, hvad der fremmer det gode samarbejde mellem de tidligere ægtefæller, for det er måske den vigtigste enkeltfaktor, som kan betyde, at børnene kan komme godt igennem den store omvæltning, det er, at deres far og mor ikke længere er sammen til daglig.

Mange hilsener