Fingrene i fedtefadet

Salat er sundt, fedt er farligt. Sådan er opfattelsen stort set nu til dags. Det er heller ikke positivt at komme i fedtefadet, men det er paradoksalt nok ikke meget bedre at ryge i salatfadet. Faktisk er man i fedtefadet, hvis man skal en tur i salatfadet.

Inden jeg nu stikker fingrene for dybt i fedtefadet, må jeg lige indskyde, at det er en udmærket journalist, Erik Skibsted, der har spurgt til de her fade, og jeg skal da ikke fedte med svaret.

LÆS OGSÅ: Bryste sig og brøstfældig

Et fedtefad er sådan grundlæggende blot et fad, hvori der opbevares fedt. På lidt ældre dansk hed en tønde faktisk et fad, så fedtefadet er en hel tønde med fedt, og det er næppe rart at plumpe ned i sådan én. Men den her tønde eller det her fad, det har for længst fedtet sig ind i en fast vending i sproget. At komme i fedtefadet eller stikke sine fingre i samme betyder således at rode sig ud i en vanskelig eller ubehagelig situation.

Udtrykket er kendt i det mindste fra 1800-tallet, hvor man hos Grundtvig kan finde formen Fitte-Fad, som man skulle se at få fingrene ud af. Der er lidt forskellige formuleringer af forholdet til fedtefade, men det betyder altid noget med forlegenhed.

Hvorfor og hvornår det er blevet en fast vending på dansk, har jeg ikke helt kunnet fedte mig til at fastlægge, men som sagt er det ikke af ny dato. En tilsvarende formulering findes i øvrigt i en række andre sprog, men her er det ikke nødvendigvis fedt, man lander i. På svensk kan man komma i klistret, på engelsk in the soup og på spansk meterse en el tomate, og endelig kan man på tysk ins Fettnäpfschen treten, hvilket betyder at træde i fedtskålen.