Er fedtefadet bare et fad med fedt? Og hvad så med salatfadet? Sprogeksperten fedter ikke med forklaringer.
-
Johannes Nørregaard Frandsen |
4. november 2011
Fedtefadet og salatfadet. Sprogeksperten fedter ikke med forklaringerne på de gamle udtryk
Salat er sundt, fedt er farligt. Sådan er opfattelsen stort set nu til dags. Det er heller ikke positivt at komme i fedtefadet, men det er paradoksalt nok ikke meget bedre at ryge i salatfadet. Faktisk er man i fedtefadet, hvis man skal en tur i salatfadet.
Inden jeg nu stikker fingrene for dybt i fedtefadet, må jeg lige indskyde, at det er en udmærket journalist, Erik Skibsted, der har spurgt til de her fade, og jeg skal da ikke fedte med svaret.
LÆS OGSÅ: Bryste sig og brøstfældigEt fedtefad er sådan grundlæggende blot et fad, hvori der opbevares fedt. På lidt ældre dansk hed en tønde faktisk et fad, så fedtefadet er en hel tønde med fedt, og det er næppe rart at plumpe ned i sådan én. Men den her tønde eller det her fad, det har for længst fedtet sig ind i en fast vending i sproget. At komme i fedtefadet eller stikke sine fingre i samme betyder således at rode sig ud i en vanskelig eller ubehagelig situation.
Udtrykket er kendt i det mindste fra 1800-tallet, hvor man hos Grundtvig kan finde formen Fitte-Fad, som man skulle se at få fingrene ud af. Der er lidt forskellige formuleringer af forholdet til fedtefade, men det betyder altid noget med forlegenhed.
Hvorfor og hvornår det er blevet en fast vending på dansk, har jeg ikke helt kunnet fedte mig til at fastlægge, men som sagt er det ikke af ny dato. En tilsvarende formulering findes i øvrigt i en række andre sprog, men her er det ikke nødvendigvis fedt, man lander i. På svensk kan man komma i klistret, på engelsk in the soup og på spansk meterse en el tomate, og endelig kan man på tysk ins Fettnäpfschen treten, hvilket betyder at træde i fedtskålen.
Der findes et andet ældre dansk udtryk om fedtebutik, der både kan betyde en dårlig butik, men som også har været anvendt i en overført betydning som et foragteligt sted eller i det hele taget noget foragteligt eller elendigt.
Nu må vi imidlertid væk fra det her fedtetema, for vi lever i en tid, hvor fedt i maden nærmest regnes for gift. Alligevel hedder det fedt nok, når man vil udtrykke sig positivt om noget, så tiderne er fede nok, skønt vi er fedtforskrækkede.
Så skulle man jo tro, at et salatfad er noget positivt, og det er det vel også, når fadet er på bordet. Som bekendt har politiet imidlertid en anden version af salatfade, som det er mindre positivt at havne i.
Udtrykket et salatfad om politiets særlige transportvogne kan findes i danske dagblade så langt tilbage som 1880’erne, hvor de var hestetrukne fangetransportvogne, der fragtede fanger fra fængsel til domhus og tilbage igen. De bestod af en slags trådhegn, så fangerne undertiden var genkendelige og til at få øje på. Udtrykket stammer vist nok fra det franske panier à salade, hvis betydning egentlig er en trådkurv, man slynger eller ryster salaten i, så den kan blive skilt fra vandet. Det er ligheden mellem denne trådkurv og køretøjet, der har givet navnet salatfad til politiets transportvogn.
Det er imidlertid stadig ikke fedt at være havnet i fedtefadet i et salatfad.
livogsjael@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad