”Bjerager fortalte, at han havde ansvar for alle på avisen, og at de klagede over, at jeg spildte deres tid. Jeg svarede, at jeg elskede at skrive klummer på den redaktion, som jeg efterhånden kendte godt, men at jeg naturligvis ikke ville fortsætte med at skrive, hvis jeg ikke måtte komme (...). Næste dag meddelte de to redaktører læserne, at ’Johannes Møllehave ikke længere ønsker at skrive i Kristeligt Dagblad’,” skriver Møllehave i bogen.

Det fremgår af Politiken.dk’s artikel, at Ekstra Bladet sidste år skrev, at Møllehave blev bortvist fra Kristeligt Dagblad, fordi han støjede og generede medarbejderne.

Johannes Møllehave mener ikke, at ledelsen på Kristeligt Dagblad har håndteret konflikten professionelt og fundet en løsning, alle kan leve med. Og når han spørger til uforsonligheden, får han at vide, at det er, fordi han er syg.

”Jeg har spurgt en psykiater, om galskab smitter. Kan man blive smittet af galskab? Ja, det kan man,” skriver Johannes Møllehave og henviser i sin bog til Kristeligt Dagblads ledelse, som angiveligt minder ham om ”Bermuda-trekanten, hvor fjendtlige fly forsvinder for altid”, fordi de ikke længere ville trykke hans artikler.

I en kommentar til Johannes Møllehaves beskyldninger siger chefredaktør Erik Bjerager:

”På Kristeligt Dagblads redaktion har vi været glade for samarbejdet med Møllehave. Det er ærgerligt, at Møllehave nu har valgt at bruge et helt kapitel i en bog på at beskrive sin sidste konfliktfyldte og for alle parter belastende tid på avisen. Ikke mindst fordi der i kapitlet bliver bragt helt virkelighedsfjerne personangreb på navngivne ledende medarbejdere på avisen.”

”Møllehave beskriver ydermere i bogen en række begivenhedsforløb fra avisen, som ingen andre involverede husker på samme måde som han. Det er til skade for både Møllehave selv og for medarbejderne på Kristeligt Dagblad. Jeg beklager begge dele dybt,” siger Erik Bjerager.

remar@k.dk