Hotellet blev opført som herskabs­villa i 1904, og i 1936 købt af diakon Kresten Christensen. Han gjorde stedet til et kristent rekreationshjem og sommerpensionat, som igennem tiden har huset flere kulturpersonligheder og deres fester. Forfatterinden Karen Blixen, for eksempel, og skuespillerne fra tv-serien Matador.

I 1960’erne begyndte Indre Mission og KFUM&K at holde stævner på det hvidkalkede hotel, og i 1967 sagde Indre Mission ja til at købe stedet. Siden da har Stella Maris fungeret som missionshotel med forkyndelse som kodeordet.

De 12 disciple står da også centralt placeret i en glasmontre i receptionen, og på væggen ved siden af hænger et indrammet korsstingsbroderi med ordene: ”Herre, at dine Øjne må være aabne over dette Hus, Nat og Dag”. Og det er de, lidt endnu i hvert fald.

For den 1. december må Stella Maris efter 44 år som missionshotel lukke for gæster, fordi Indre Missions hovedbestyrelse vurderer, at det ikke længere er økonomisk rentabelt at videreføre hotellet.

”Vi ved, at Stella Maris har været rammen om gode oplevelser for mange, og det har også haft en positiv betydning for Indre Missions arbejde, så det er med stor smerte, hovedbestyrelsen har måttet tage den endelige beslutning om at sætte dette dejlige sted til salg,” lød det fra Indre Missions generalsekretær, Thomas Bjerg Mikkelsen, da det i september måned blevet officielt, at en lukning er uundgåelig.

En beslutning, der ærgrer hotellets direktørpar gennem 12 år, Bjarne og Vibeke Hvidberg. En ejendomsmægler har vurderet bygningerne – inklusive lederboligen – til 24,5 millioner kroner.

”Indre Missions bestyrelse må jo regne med, at det smukt beliggende hotel let kan sælges, selvom ejendomsmarkedet har trange kår. Jeg er bange for, at Stella Maris kommer til at stå som et blødende sår og forfalde,” siger Bjarne Hvidberg.

I hotellets køkken, der står som dengang i 1967, har køkkenpigerne i industriforklæder travlt med at anrette rullepølse og pynte fade til frokosten. ”Man spiser så godt her på Stella Maris,” siger flere af deltagerne i pigeferiefridagene uafhængigt af hinanden.

Netop køkkenet er ellers en af årsagerne til, at hotellet må lukke. Det er ikke tidssvarende og er et af de rum i huset, der har behov for en meget dyr renovering. Ligesom der også skal bygges flere moderne værelser, hvis hotellet skal drives videre. Som det er i dag, er det ikke alle af de 24 værelser, der har bad. En overnatning på et værelse med håndvask koster mellem 525 og 575 kroner. Det er nu også de færreste gæster, der kommer uanmeldt til Stella Maris. Smukke er de dog, værelserne, med rum til cirka 40 gæster i alt.

Veninderne Mona Dahl Nielsen fra Vejen og Gerda Hansen fra Sommersted i Sønderjylland har kendt hinanden siden 1964. De overnatter i værelse 3 med blomstret tapet og vægtige blå gardiner. Og som mange andre deltagere ærgrer de sig højlydt over, at det måske er sidste gang, de skal holde ferie sammen på Stella Maris. Og skridte ned over den grønne plæne til kanten, hvor det pludselig skråner brat nedad mod Svendborgsund. Hvor man halvvejs kan tage et hvil på bænken eller fortsætte hele vejen ned til den lange badebro, hvor Ærø-færgen futter forbi inden for rækkevidde.

63-årige Inge Jochimsen, også fra Sommersted, har sat sig på bænken i solen.

”Det giver en sjælelig ro at være her. Fuldstændig. Den atmosfære, der er her, den er indbegrebet af tryghed og stilhed,” siger hun med et smil.

Inge Jochimsen er aktiv kristen og glad for, at hun i løbet af pigeferiefridagene møder ligesindede kvinder. Hun var med første gang for fire år siden.

”Det betyder noget, at vi alle sammen er troende. At man er sammen med mennesker, man har et fællesskab med. Vi kan snakke sammen, hvis vi har problemer, og vi kan give hinanden bibelske idéer.”

Hun er trist over, at hendes fristed nu snart er fortid.

”Hvert efterår ser jeg frem til pigeferiefridagene. Det er så dejligt at have fri for de daglige pligter. Vi bliver vartet op her. Her tænker man ikke på alt det, man normalt skal tænke på,” siger Inge Jochimsen.

Eller som en af kvinderne siger over sildemadderne ved frokosten: ”Det er mere som et hjem end som et hotel”.

Et helt almindeligt hjem er Stella Maris dog ikke. Og heller ikke et almindeligt hotel.

I foyeren står der ”Danmarks Afholdsforening” på et klistermærke og ”Dørene låses klokken 23.00” på et skilt. På de fleste andre hoteller i Danmark er der minibar på værelset og mulighed for at komme og gå 24 timer i døgnet. På Stella Maris er rygning forbudt i hovedbygningen, og der er ikke tv og telefon på værelserne. Dog kan man på fjernsynet i tv-stuen se DR 1, TV 2 og enkelte tyske kanaler.

Bjarne og Vibeke Hvidberg er godt klar over, at Stella Maris skiller sig ud med de mere fastlagte rammer.

”Vi er det sidste missionshotel i den oprindelige form, hvor vi har daglige andagter, er alkoholfri og har møder med fokus på forkyndelse. Det er et stykke historie, der forsvinder,” siger Bjarne Hvidberg.

Da hotellet officielt blev missionshotel i 1967, var der 43 andre hoteller i Danmark med samme kristne grundlag – med alkoholforbud og daglig morgenandagt. Nu er der kun Stella Maris tilbage.

”Indre Mission er ikke en afholdsbevægelse, men har en afholdspolitik. Så længe folk vil samles til Guds ord, så er det unødvendigt at servere alkohol her,” mener Vibeke Hvidberg.Alkohol eller ej, så kører missionshotellet med en ganske god belægning sammenlignet med andre hoteller på Sydfyn. Den gennemsnitlige belægning ligger på 40 procent, mens den er 35 procent for Stella Maris. En del af gæsterne er gengangere, der er kommet på hotellet i generationer.

”Vi har gæster cirka 300 dage om året. I forhold til hotellets størrelse er det o.k.,” siger Bjarne Hvidberg.

Men altså ikke nok til, at bestyrelsen i Indre Mission tør fortsætte forretningen.

Sidst på eftermiddagen triller bussen ned ad alléen og ind på gårdspladsen. Kvinderne har med fotografiapparater og vindjakker været på udflugt til Faaborg, hvor de har besøgt fængselsmuseet og nydt kaffen og kagen i Svanninge Bakker.

Flere af dem klæder om til nederdel, en lille hæl og lidt på læberne. I den lyserøde spisestue med tapet som et indbydende bolsje bliver der serveret unghanebryst med broccoli og kartofler. Maden bliver lavet fra bunden. Feriefridagspigerne sætter sig ved firemandsbordene og skænker vand i glassene. Nogle udveksler erfaringer med, hvilke grøntsager de kan få deres mænd til at spise. Om ægtefællerne godt kan lide stærk og eksotisk mad og sådan.

Hanne Frøkjær-Jensen fra Haderslev og Pia Vestergaard fra Randers, begge pensionerede lærere, er ledere af kurset. De mener netop, det er en fordel, at kvinderne er af sted uden deres mænd. Det giver en friere tone og mulighed for at vise noget søstermentalitet. Aftenen før har Pia Vestergaard for eksempel holdt et oplæg om ensomhed. Hun mistede selv sin mand for nogle år siden, lige da han var gået på efterløn. Hendes oplæg førte til flere spørgsmål og fortrolige snakke over aftenen.

”Der var der en, der spurgte, hvad man skulle stille op, når man var blevet forladt til fordel for en yngre model og følte sig forpestet af vrede. Der må vi så finde tilgivelsen frem. Det er ikke altid, det går godt. Men der kan det være en stor trøst at vide, at Gud har hånd om det,” siger Pia Vestergaard.

Også værtsparret, Bjarne og Vibeke Hvidberg, ser ikke mange andre muligheder end at sætte deres lid til Gud. I godt 12 år har de boet i den ombyggede hestestald lige ved siden af hotellet, og to af deres fire nu voksne børn har boet sammen med forældrene i lederboligen. Også serverings- og stuepigerne bor på hotellet i små værelser i kælderen.

Bjarne og Vibeke Hvidberg, begge 55 år, er såmænd rolige nok for, at de selv finder noget nyt at lave. De kan bare ikke forstå, at hovedbestyrelsen i Indre Mission vælger at frasælge den unikke bastion, som stadig holder forkyndelsen i hævd. Og som efter deres vurdering skaber de bedst mulige forudsætninger for retræte, bøn og fordybelse.

”Havde man holdt bestyrelsesmødet her, havde man ikke kunnet nænne at sælge. Hvis de havde gået her i haven og mærket stilheden, havde de ikke kunnet sælge Stella Maris,” er Vibeke Hvidberg sikker på.

”Hovedbestyrelsen har ikke været her i de 12 år, vi har boet her. Tallene på bundlinjen er vi enige om, men det er ærgerligt, at konklusionen er truffet,” supplerer hendes mand.

Det er ganske vist ikke første gang, Stella Maris har været i fare. Stedet har hele tre gange før været lukningstruet, og sidste gang i 1992 var slutsedlen i handlen faktisk skrevet under, da man i sidste øjeblik fandt de nødvendige midler. Også i år har venner og bagland kæmpet for at samle penge ind, men ikke nok til, at bestyrelsen tør tro på et driftsoverskud.

”Der skal ske et mirakel, hvis ikke vi skal sælge denne gang,” siger Bjarne Hvidberg.

Næste morgen synger stævnedeltagerne ”Morgenstund har guld i mund” mellem æg og rundstykker, og stole bliver drejet for at få solen med.

Inden den obligatoriske morgenandagt klokken 9 er der en kort efterlysning til feriegæsterne: ”Der er fundet fire tabletter i spisestuen. Vi vil ikke risikere, at nogen falder i søvn, fordi de mangler dem!”. Der bliver grinet.

Det er Vibeke Hvidberg, der står for morgenandagten. Ferie­fridagspigerne er de eneste gæster. Personalet er med – iført Stella Maris’ T-shirt.

”Jeg er den lidt konservative type, der også nogle gange holder morgenandagt om tunge ting. Livet kan ikke altid være en solstrålehistorie. Jeg tænker på det at miste. Vores livsmod får et hak, når vi mister. Tænk på, at vi mister Stella Maris. Og jeg mister mit arbejde og mine kolleger. Det gør mig ked af det,” siger Vibeke Hvidbjerg og fortsætter.

”Når vi mister, får vi lagt et kors på vores skuldre, og som Jesus siger, må vi tage korset op. Vi må ikke fortvivle og sige, at det kan vi ikke. Som troende mennesker må vi stole på, hvad Kristus siger. Himmelske far. Vi beder for Stella Maris og de ansatte. Vi har brug for stedet her, hvor vi møder dig. Vi beder om, at der viser sig en løsning,” siger hun.

schelde@k.dk