Ægteskabet er samfundets hjerteblod

Fotobyline:Illustration: Rasmus Juul.

Læs også

flexblock

Tema

Parforhold

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Sidsel Nyholm skriver fra USA | 5. november 2011

samliv Svækkelsen af ægteskabet som institution er et voksende globalt fænomen, der forringer både familielivet og samfundets sammenhængskraft, konkluderer ny amerikansk forskning

Ægteskabet er andet og mere end en privat forening af to mennesker, der over for Gud eller andre magter lover at dele livet med hinanden. Ægteskabsinstitutionen er selve samfundets hjerteblod, og derfor er de globalt faldende ægteskabsrater et alvorligt socialt problem.

Det konkluderer to nye og opsigtsvækkende undersøgelser udarbejdet af en gruppe eksperter fra amerikanske universiteter og tænketanke og udgivet af forskningscentret The National Marriage Project ved University of Virginia, der på baggrund af statistikker og sociologiske analyser gransker ægteskabets og familielivets tilstand i USA og i resten af verden.

Mens den ene rapport ser på sammenhængen mellem ægteskabsrater og global økonomisk vækst, så går den anden i dybden med ægteskabsinstitutionens tilbagegang i den lavere amerikanske middelklasse, hvor der bliver stadig længere imellem vielsesringene.

Indgåelsen af ægteskab har en lang række positive følgevirkninger for både parterne selv og for det bredere samfund, siger professor i sociologi W. Bradford Wilcox, der er direktør for The National Marriage Project og den ledende forsker bag begge de nye undersøgelser.

Annonce

”Ægteskab viser sig at have endnu større psykologiske og praktiske fordele, end vi hidtil har troet. Det går langt dybere end blot at have to voksne under samme tag. Det er en uerstattelig kilde til social kapital,” konstaterer Wilcox, der har forsket i ægteskab og familieliv igennem en årrække.

Han peger på, at ægteskab synes at have en stærk indvirkning på det enkelte menneskes livskvalitet.

”Det er uden tvivl med til at gøre os mere rodfæstede og mere motiverede til at opbygge en tryg og stabil tilværelse. Statistikker fra en række lande viser, at gifte voksne generelt har et bedre helbred og er mere socialt ansvarlige, end deres ugifte modparter. De tjener flere penge, har et større forbrug og bidrager mere til samfundsøkonomien,” forklarer han.

Øget sekularisering, kvindefrigørelse og en ændret seksualkultur har imidlertid sænket den gifte andel af befolkningen i USA og Europa samt i dele af Latinamerika og Asien.

Tendensen er også gældende i Danmark, hvor 53 procent af den samlede befolkning over 25 år i dag lever i ægteskab mod 58 procent for 20 år siden. I samme periode er andelen af enlige voksne ifølge Danmarks Statistik steget fra 31 procent til 33 procent, mens andelen af personer i andre typer par såsom papirløst samlevende er steget fra 11 til 14 procent.

De støt faldende globale ægteskabsrater er en bekymrende udvikling for både mænd og kvinder, advarer de amerikanske forskere. På baggrund af tal og analyser fra så forskelligartede lande som USA, Mexico, Italien og Israel konkluderer de, at ægteskab motiverer især mænd til at være aktive og effektive på arbejdsmarkedet. Eksempelvis tjener gifte mænd 10-24 procent mere end deres ugifte kønsfæller, påpeger de.

”At blive og forblive gift synes at hjælpe mænd med at tænke langsigtet snarere end kortsigtet. De bruger, groft sagt, mere tid på jobbet end på værtshuset. For kvinder gælder det, at de har bedre chancer for at opnå økonomisk tryghed i deres egne og deres børns liv, idet ægtefæller ofte hælder deres indkomster i en fælles pulje,” forklarer W. Bradford Wilcox.

De voksnes ægteskabsløfter indebærer generelt også betydelige fordele for deres børn, tilføjer han.

”Børn i familier med gifte forældre vokser sjældnere op i fattigdom, og de er statistisk set mere tilbøjelige til at tilegne sig den menneskelige og sociale kapital, som senere hjælper dem til succes i livet,” siger Wilcox.

Mens ægteskabsraterne falder, så er det papirløse samliv i fremgang verden over. Men ifølge den nye amerikanske forskning har denne type parforhold langtfra samme positive, stabiliserende funktion som ægteskabsinstitutionen. Det gælder især i USA, hvor der er stor social status forbundet med at bære vielsesring. Men også i eksempelvis Sverige, hvor den sociale stigmatisering af ugifte par ligesom i Danmark generelt er forsvindende lille, er samlevende, ugifte forældrepar ifølge den amerikanske forskning 70 procent mere tilbøjelige til at gå fra hinanden, inden deres barn fylder 15 år, end hvis de har sagt ja til hinanden som ægtefæller.

”Ægteskab er en institution, og ofte vedkender vi os ikke vigtigheden af institutioner. Men der er et sæt betydningsfulde normer, skikke og værdier, som vi forbinder med at være gift. Blandt disse er troskab, kompromis, opofrelse og gensidig støtte. Den sociale og juridiske anerkendelse forbundet med ægteskabsritualet er også en vigtig faktor. Det betyder noget, når to personer stiller sig frem foran verden og lover at dele livet med hinanden. Der er en anden forpligtelse, end hvis du kun deler bolig og har langt større frihed til at gå din vej,” siger Wilcox.

De amerikanske eksperter, der inkluderer forskere fra både liberale og konservative institutioner, betegner familielivets tilstand i mange udviklede lande som ”ubæredygtigt”. Kombineret med faldende fødselsrater og aldrende befolkninger er de faldende ægteskabsrater et samfundsproblem, som forstærkes af, at det i mange vestlige lande især er de uuddannede lavere socialklasser, som vælger ægteskabet og parfamilien fra, mens den veluddannede del af befolkningen oftere både bliver og forbliver gift.

”Ægteskab bliver en mere og mere selektiv institution. I USA og mange andre lande gælder det, at fattige mennesker ofte er bekymrede for, at de ikke har de økonomiske og følelsemæssige ressourcer til at gifte sig og slå sig ned, og de lever gerne i miljøer, hvor ustabile parforhold er normen. Så de forbliver ugifte,” siger W. Bradford Wilcox.

Han betegner derfor ”ægteskabskløften” som et spørgsmål om social retfærdighed.

”De privilegerede og de magtfulde høster de økonomiske, følelsesmæssige og sociale fordele forbundet med stabile ægteskaber, mens jævne folk og deres børn tynges af ustadige familieliv,” konstaterer han.

I deres rapport opfordrer de amerikanske eksperter politiske beslutningstagere i alle lande til at udvikle strategier til at fremme stærke ægteskaber og kernefamilier. Det kan eksempelvis ske ved hjælp af familievenlige sociale politikker og fleksible arbejdsmarkedsregler. Blandt de øvrige forslag er love, der sikrer, at ægtepar nyder samme adgang til sociale ydelser som deres ugifte modparter, og et uddannelsessystem, der kan give den lave middelklasse adgang til bedre betalte job og dermed muligheden for at stifte familie.

Også religion kan spille en positiv rolle, understreger W. Bradford Wilcox.

”Skilsmisse og små familier er udbredte fænomener i sekulære miljøer, mens der er en sammenhæng mellem konservative religiøse værdier og større, stabile familier. Derfor bør politikere undlade at fordømme troende mennesker for at udtrykke religiøst baserede synspunkter, selv hvis de strider mod progressive værdier,” fremfører han.

Det gælder om at skabe fælles front om en sag, der gavner alle mennesker, mener W. Bradford Wilcox.

”Budskabet er: Ægteskab begrænser din frihed, men over tid giver det dig bedre muligheder for trivsel og livskvalitet. Det er en gammeldags institution, men det er langtfra en forældet institution,” konstaterer han.

nyholm@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock