Annette Bredmose |
5. november 2011
Socialminister Karen Hækkerup (S) vil ændre forældreansvarsloven, så skilsmissebørn skånes for, at deres forældre gentagne gange går til domstolene
Fraskilte forældre skal stoppes i gang på gang at indbringe sager for domstolene om, hvor deres børn skal have adresse, gå i skole eller hvor mange dage de skal opholde sig hos mor eller far.
”Jeg har hørt om forældre, der er oppe på 11 retssager i løbet af barnets barndom. Det er tragisk for børnene, der skal leve under et konstant pres og aldrig får fred,” siger socialminister Karen Hækkerup (S).
Hun vil derfor ændre forældreansvarsloven, der trådte i kraft i 2007 og som skal sikre, at børnene i højere grad bliver hørt og bevarer kontakten til begge deres forældre.
”Loven understreger, at det handler om barnets ret til forældrene, men vi må se i øjnene, at der er forældre, som tolker det sådan, at det er deres ret til barnet,” siger Karen Hækkerup.
Udsigten til, at der i fremtiden skal sættes en begrænsning for, hvor mange gange fraskilte kan bede domstolene tage stilling til deres sag, vækker tilfredshed i Børnerådet.
Rådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, foreslår, at der indføres en karensperiode, sådan at der skal gå et vist antal år, før forældrene igen kan få sagen bragt op.
”Vi ser meget gerne, at der på den ene eller anden måde sættes en bremse ind over for de forældre, der bruger domstolene i en form for udmattelseskrig. Selvfølgelig skal forældrenes retssikkerhed sikres, men det må ikke gå ud over børnene, sådan som det sker i dag,” siger hun.
Også de børn, som i dag tvinges til samvær med en voldelig eller psykisk syg forælder, skal en lovændring komme til hjælp. Ifølge Børns Vilkår og Mødrehjælpen sker det alt for sjældent, at forældre nægtes samvær efter en skilsmisse, fordi lovens udgangspunkt er, at det er bedst for barnet at have samvær med begge forældre. Det til trods for, at det ud fra et børnefagligt synspunkt ikke altid er til gavn for barnet.
”Det er positivt, at ministeren kan se, at der er nogle problemer med loven. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der skal mere end en lovændring til for at hjælpe de børn, som kommer i klemme,” siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår.
Han nævner, at statsforvaltningerne ofte forsømmer at undersøge fraskilte mødres bekymringer om for eksempel voldelige fædre, ligesom Børns Vilkår har måttet hjælpe fædre, som blev tvunget til at udlevere deres barn til en psykisk syg mor.
”Ofte bliver det udlagt som et forsøg på at stille den anden forælder i et dårligt lys. I stedet for at undersøge sagen i samarbejde med kommunen bliver det udlagt som et partsindlæg og derfor ikke taget seriøst,” siger Peter Albæk.
Nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der er god grund til at ændre loven. Stik imod dens hensigt stiger antallet af forældreansvarssager. I 2010 modtog domstolene 3501 sager, og det er 872 flere end i 2008./ritzau/