Venskab og mødregrupper

Der skal mod til at kalde et radioprogram for mødregruppen. Mødregrupper er noget, vi kvinder frekventerer en kort periode i vores liv og takker pænt af, når perioden er forbi. Mødregruppe er lig med sladder og bekymring og en rasende mængde konkurrence om, hvem der har det mest fremmelige barn.

Men ikke kun. Det er også kvinder, der mødes, hvor de er allermest sårbare og usikre, og livslange venskaber kan udvikle sig der på gulvet mellem gylp og gråd, på alle hverdage imellem 10 og 12, hvor dagen stadig er ung og derfor også urimeligt lang i forhold til udsigten til voksenkontakt, når faderen endelig kommer hjem.

Set i det lys kalder Radio24syv sit program om formiddagen for sit rette navn, nemlig Iben og Mødregruppen. For hvem går ellers hjemme og har radioen tændt? Altså bortset fra håndværkere?

Men da vores nye ligestillingsminister stadig ikke har kastet sig over håndværkerfagets himmelråbende mandsdominans, så er det nok ikke det radioprogram, der bliver skruet op for på stilladserne, for programmet er fyldt med kvinder, når vi er bedst (værst), nemlig når vi snakker og snakker og helst i munden på hinanden om kvindeliv.

I torsdags var det om venskaber. To kvinder var inviteret ind sammen med hver deres gode ven, og jo mere de snakkede, desto mere sårbare og åbne blev deres for­tællinger. For det er det, venskaber kan. Give os det kontroltab, som vi ellers er så bange for alle andre steder. Men over for en veninde og en ven må jeg gerne være den dårlige udgave af mig selv. Ja, man kan sige, at det er selve venskabets hjerte. Åbner jeg ikke op for det, der er svært og ikke lykkes, så degraderes venskabet til et bekendtskab.