Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
5. november 2011
Muslimer kæmper imod blasfemi, mens katolikker prøver at agitere imod kristianofobi
Da den franske kulturminister Frédéric Mitterrand under parlamentets spørgetid blev spurgt, hvordan regeringen agter at beskytte ytringsfriheden efter brandbombeangrebet i denne uge på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo, der havde en satirisk Muhammed-tegning på forsiden, svarede han:
"Der er tale om helt uacceptable angreb på pressefriheden og ytringsfriheden. Der er intet demokrati uden respektløshed, og jeg gentager min fordømmelse af disse handlinger. Fundamentalisterne slår sig sammen om intolerance og forkastelsen af et grundlæggende demokratisk princip. Grupper, der kalder sig katolske, forstyrrer i disse dage opførelsen af et teaterstykke. Jeg har sørget for, at de er blevet stoppet. Jeg noterer mig desuden, at de har fået følgeskab af grupper af salafister under påskud af, at Kristus også er en muslimsk profet."
Også andre har draget en parallel mellem muslimernes påstand om blasfemi, når profeten Muhammed afbildes eller karikeres, og den militante katolske minoritet i organisationen Civitas, som siden den 20. oktober har saboteret teaterstykket ”Konceptet om Guds søns ansigt” af den italienske dramatiker Romeo Castellucci.
”Rehabiliteringen af blasfemi som koncept kan synes anakronistisk for de ikke-troende, som bliver flere og flere. Ved at kritisere en blasfemisk handling viser de troende idag, hvor vigtigt det hellige er i deres øjne. Det kan også ses som et forsøg på at stå ved sin tro i et sekulariseret samfund,” vurderer religionssociolog ved Det Katolske Universitet i Paris Olivier Bobineau i en analyse i dagbladet Le Monde, der konkluderer, at ”muslimernes kritik af islamofoi synes at brede sig til katolske kredse.”
Siden premieren på Théâtre de la Ville den 20. oktober er forestillingerne ”Konceptet om Guds søns ansigt” blevet gennemført under politibeskyttelse. Under bandaroler og skilte med teksten ”Stop kristianofobien” beder medlemmerne af Civitas fadervor og synger salmer foran teatret.
Nogle ligger på knæ, andre bærer kors og lys. Og i nogle tilfælde er de trængt ind i teatret, hvor de har kastet æg og olie på publikum og er trængt op på scenen, hvorfra de måtte fjernes af urobetjente.
Det, der forarger katolikkerne, er Castelluccis brug af en kæmpemæssig fotostat med et Kristusansigt som bagtæppe for et stykke, der handler om alderdommens fysiske forfald.
En ældre inkontinent mand er afhængig af sin søn, som tålmodigt, den ene gang efter den anden, vasker sin gamle far, der lider af dysenteri og ikke kan holde på sin afføring. Manden føler sig ydmyget, og sønnen har svært ved at bære presset fra de følelser, faderens tilstand udløser. Ganske langsomt opløses Kristusansigtet, og ved stykkets slutning dækkes ansigtet af blæk, der glider ned ad billedet til ordene ”Du er ikke min hyrde”.
”Kristi ansigt besudles af ekskrementer. Ytringsfriheden og den kunstneriske frihed er ikke uden grænser,” siger Alain Escada, formanden for den katolske organisation Civitas, på radiostationen RMC.
Civitas udspringer af det fundamentalistiske Sankt Pius den Tiendes Broderskab, FSPX, der er bandlyst af Vatikanet. Det var Civitas, der stod bag hærværket mod den amerikanske kunstner Andres Serranos fotografi ”Piss Christ” i Avignon i sommer. Og organisationen har meddelt, at et andet teaterstykke, ”Golgatha Picnic” af den spanske dramatiker Rodrigo Garcia, der blandt andet viser en nøgen korsfæstet kvinde, vil få samme modtagelse.
Alain Escada afviser i en meddelelse på organisationens hjemmeside enhver parallel mellem Civitas og muslimske fundamentalister.
”Man kan ikke sidestille terrorister, der kaster brandbomber, med katolikker, der beder uden vold,” skriver han.
Frankrigs katolske kirke er imidlertid ikke enig i, at Civitas’s midler er ikke-voldelige. Til gengæld deler man kritikken af teaterstykket som blasfemisk.
”Den sande tro forsøger aldrig at sætte sig igennem med magt. Der er tale om et teaterstykke, som ingen er tvunget til at se, hvis de ikke vil. Men jeg forstår godt, at stykket kan såre. Det er klart blasfemisk, og ytringsfriheden udelukker ikke respekt for det hellige,” udtaler kardinal André Vingt-Trois på den katolske Radio Notre-Dame. Adskillige franske biskopper og katolske tænkere har sluttet sig til kritikken af Castelluccis’ teaterstykke, som de kalder blasfemisk.
”Nutidskunsten er i vid udstrækning blasfemisk,” mener også professor i religionshistorie ved universitetet i Strasbourg François Boespflug i et interview med dagbladet Le Figaro.
”Stykket er kristianofobisk i den udstrækning, det forgriber sig på det, der er syntesen af det kristne budskab, nemlig Kristi ansigt.
”Det er en frygtelig misforståelse,” svarer den italienske dramatiker Romeo Castellucci i et interview i dagbladet Le Monde.
”Der er selvfølgelig tale om en metafor. Jeg skaber en åndelig strategi, en slags fælde, der begynder med en meget realistisk scene og slutter med en metafor for tabet af substans og menneskelighed,” siger Castellucci.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad