Forelsket top-diplomat

Carl Bernstein er ikke blot i embeds medfør med til at løse udenrigsproblemerne, men han er også pårørende til nogle af de dræbte i terroraktionerne, og som det skal vise sig, har han måske også tætte personlige forbindelser til formodede terrorister. Centralt i ”Menneskeloven” står dog Carl Bernsteins personlige livskrise som mand, diplomat og hans sorg over at have mistet en meget nær veninde under terroraktionerne og omsorgen for hendes efterladte tvillinger.

Det ville måske have gjort romanen endnu bedre, hvis Jakob Vedelsby havde nøjedes med at skrive en roman om den psykologiske del af hovedpersonens udvikling, hvor han gradvis finder sig selv ved at forholde sig til fortiden, koblet på den charmende kærlighedshistorie, som romanen munder ud i. Da Carl Bernstein endelig bliver sendt af sted til Athen som afløser for en ambassadør, der er gået i hundene, møder han nemlig den underskønne Katharina på ambassadekontoret.

Desværre får Carl Bernsteins kærlighedshistorie ikke så meget plads, fordi terroren bogstaveligt talt eksploderer om ørerne på ham, og han bliver fanget i international paranoia. Romanen har mod slut endda nærmest visionære træk, som måske skal placeres i afdelingen for det geniale, men som måske også er lidt uvedkommende.

”Menneskeloven” vil meget på en gang, rigtigt meget, men romanen hænger faktisk lige med nød og næppe sammen, ikke mindst på grund af et fantastisk sprog og en grundlæggende fortællerglæde.

Jakob Vedelsby: Menneskeloven. 269 sider. 249 kroner. Aronsen Forlag.