Uden for centrum

Når han alligevel endte med at sige ja til bogprojektet, var det, fordi han blev enig med Stig Matthiesen om, at bogen i stedet for en biografi skulle være et lille stykke danmarkshistorie.

”Som musikere er vi en gruppe, der rent faktisk kender landet på en helt andet måde end de fleste gør. Vi kender for eksempel alle de ildsjæle, der arbejder i egne, hvor der ikke sker ret meget, og når man møder mennesker, der har taget et valg om at bo på landet og i de små byer, så bliver billedet af landet ikke så entydigt som det, medierne nogle gange får det til at fremstå som”, siger Poul Krebs, der selv i mange år boede på Samsø, men for seks år siden valgte at flytte tilbage til fødebyen, Aarhus.

Bogen, ”Der er noget ved alting”, kan bedst betegnes som en slags ”roadbook”. Stig Matthiesen og fotografen Carsten Ingemann har fulgt Poul Krebs og hans band gennem foråret og sommeren 2011 fra øvelokalet i en baggård i Aarhus ud til små og store spillesteder. Vi er for eksempel med på en ydmyg scene på Hammel Hestemarked og på den store bøgescene på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg. Ind imellem journalistens beskrivelser har Poul Krebs selv skrevet små essayistiske fortællinger, og undervejs blev det altså også til 11 sange med stemninger fra hans liv.

”Jeg har altid været meget dårlig til at se tilbage, men i sangene går det ligesom meget bedre”, siger han og tilføjer, at sangene nærmest kom af sig selv, da han i forbindelse med bogen følte sig tvunget til at kigge lidt bagud i sit liv.

Poul Krebs voksede op i en lejlighed i det nordlige Aarhus, hvor mødrene gik hjemme og fædrene kom hjem klokken halv seks og halv et om lørdagen.

En dag kom maskinarbejderfaderen dog ikke hjem mere, han døde af kræft, tre uger før den dengang 14-årige Poul skulle konfirmeres. Poul Krebs husker begravelsen som meget ubehagelig, for præsten talte om hans far, som om han havde kendt ham altid. De to havde med sikkerhed aldrig kendt hinanden, for i familien Krebs gik man ikke i kirke, ikke engang til jul.

Poul Krebs’ mor kom fra Holstebro og var ud af en indremissionsk familie, men da hun mødte sin mand og flyttede til Aarhus, blev den del af livet valgt helt fra, og Poul Krebs fortæller, at han i mange år havde et meget anstrengt forhold til kirken. Det ændrede sig imidlertid, da han flyttede til Samsø og blandt andet mødte en præst, der talte om kirkens rum som et sted, hvor der var højt til loftet.

”Der opdagede jeg, hvilken fantastisk rummelighed, kirken også kan have. Nu nyder jeg meget at komme der og har sågar spillet kirkekoncerter. Det gør jeg med stor ydmyghed,” siger Poul Krebs. Han opfatter sig selv som kristen og tror på ”noget, der er større end ham selv”, og netop derfor giver det slet ingen mening for ham at sætte sig selv i centrum.

Han vil derimod meget gerne bruge sin kendthed til at hjælpe andre og har gennem hele karrieren lagt et stort engagement i frivilligt humanitært arbejde. Mange vil sikkert huske sangen ”Kun en dråbe” fra 1999, som han skrev i forbindelse med krigen i Kosovo.

”Jeg tror meget på den gode vilje,” siger han og tilføjer, at han ikke har nok i at se sig selv som en, der underholder.

”Det er en meget væsentlig værdi i mit liv, at jeg bruger kræfter på at hjælpe andre,” siger han.

I 2007 var Poul Krebs med til at stifte Globetown, der som ngo (non-governmental organization) har som forordnet formål at være med til at udligne forskellen mellem rige og fattige i verden. Ved at forene kultur, sport og erhverv skaber Globetown kontakter, der kan være med til at sætte projekter i gang. De arrangerer også indsamlinger af musikinstrumenter og sportsudstyr, der sendes til steder i Afrika, hvor den slags er en mangelvare.

Poul Krebs er en rastløs sjæl, hvilket i øvrigt også er titlen på et af numrene på den nye cd. Så han begynder at sidde lidt uroligt på stolen. Da han har erklæret, at han er meget spændt på modtagelsen af bog og cd, må han videre ud til det alting, der er noget ved og uden om det, der ikke er.

washuus@k.dk