Konkurrencen om at komme først og blive citeret mest er hård på danske og udenlandske universiteter, hvor mange videnskabeligt publicerede artikler er en nødvendig forudsætning for næste bevilling.
Men som det fremgår af dagens avis, kniber det flere steder med moralen, og senest er en hollandsk professor i psykologi blevet afsløret efter at have bedraget omverdenen med falske forskningsresultater i et årti.
LÆS OGSÅ: Forskerskandale rejser omfattende tvivl om forskningHerhjemme skal man bare nævne navnet Milena Penkowa for at se, hvad en forsker med flosset moral har af indflydelse på et universitets renommé – i dette tilfælde har Københavns Universitet fået alvorlige ridser i lakken.
Det er helt afgørende, at den forskning, der kommer ud fra universiteteter og andre højere læreranstalter, er solid og veldokumenteret. Ikke alene er det enkelte universitets renommé på spil, men det gælder også, at samfund som det danske, der i høj grad er bygget på viden, har brug for korrekt forskning, der kan forbedre vores tilværelse, hvad enten det handler om økonomisk vækst, håndteringen af børn med psykiske vanskeligheder eller behandling af kræft på landets sygehuse. Mange behandlingsformer er baseret på ny forskning, og hvis den er løs i kanten, er det katastrofalt.
Finansieringen af forskning er i dag i høj grad baseret på fondsmidler. Som forsker skal man ud og sælge sit projekt og sig selv. Her falder flere tilsyneladende igennem og vælger at pynte på meritterne fra fortiden for at sikre sig selv og sit projekt yderligere midler. Det er selvsagt forkert, og der påhviler den enkelte forsker en høj etik og moral. Men det er også tvingende nødvendigt, at der på det enkelte fakultet eller i den enkelte afdeling er en kultur, hvor snyd og bedrag er uacceptabel. Hvor det fra ledelsens side tydeligt signaleres, at det ikke er en mulighed, ligesom kolleger skal have mod til at konfrontere hinanden og sætte spørgsmålstegn.
Det er også nødvendigt at se på de kontrolsystemer, der er. I tilfældet med Milena Penkowa havde kolleger, studerende og andre advaret flere gange – alligevel gik der år, før universitetet skred til handling og politianmeldte forskeren, hvis meget udadvendte og flamboyante stil måske vurderedes at gøre op med myter og fordomme om den støvede og nørdede videnskabsmand.
I Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed vurderer man, at risikoen for forskønnede forskningsresultater er reel, og man oplever en stigning i antallet af sager om uredelighed, hvor forskere fører sig frem uden at have hæderligheden i orden. Det passer godt med tidens tendens til, at det er det ydre, der tæller, men er uforeneligt med videnskabelig redelighed og solid forskning. Og det er det, vi skal leve af i fremtiden.