Kirken velsigner Ortegas revolution

Vendepunktet kom forud for det seneste præsidentvalg i 2006. Med et totalforbud mod abort sikrede Ortega sig støtte fra kirkens top op til valget, hvor han genvandt præsidentposten efter 16 år i opposition.

Totalforbuddet har skabt store protester fra kvinderettighedsfortalere og menneskeretsorganisationer, fordi det omfatter terapeutisk abort. Det vil sige, at kvinder, som har været udsat for voldtægt, eller hvis graviditet kan medføre livstruende komplikationer, er afskåret fra abort – og det, selvom voldtægtsraten i Nicaragua er blandt verdens absolut højeste.

Både den katolske og den voksende evangeliske kirke i Nicaragua er ubøjelige i troen på, at livet starter ved undfangelsen – uanset hvordan denne er foregået.

Totalforbuddet mod abort er nu politisk sprængstof, som samtlige partier og kandidater har styret langt uden om i valgkampen.

Forbrødringen mellem FSLN og kirken er personificeret i kardinalen Obando y Bravo. Selvom han trådte tilbage fra posten som ærkebiskop af Managua i 2005, er han som kardinal fortsat den katolske kirkes overhoved i Nicaragua.

Under den netop overståede valgkamp har Daniel Ortega læst op af Bibelen med Obando y Bravo ved sin side. Kardinalen deltager aktivt i Ortegas kampagne. Blandt andet har han uddelt stakkevis af jordskøder til den fattige landbefolkning i valgkampens slutspurt.

”Det er jo næppe tilfældigt, at kardinalen på få uger sørger for, at der bliver delt flere jordskøder ud, end man har gjort resten af året tilsammen. Det handler utvivlsomt om at kapre flest mulige stemmer og sikre Ortega større legitimitet,” siger Christian Korsgaard, der er kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke i Nicaragua.

Historisk set har Ortega og Obando y Bravo stået på hver sin side i en konflikt, der har haft store politiske omkostninger for sandinisterne. Under borgerkrigen mod Contrabevægelsen i 1980’erne stemplede kardinalen sandinisterne som ”gudløse kommunister”.

En holdning, der ikke lå fjernt fra Vatikanets. Da pave Johannes Paul II besøgte Nicaragua i 1997, fik sandinist-tiden prædikatet ”den mørke nat”.

Kirkens modvilje fik afgørende indflydelse på Ortegas nederlag ved det første reelt demokratiske valg i 1990. Og igen i 1996, hvor Obando y Bravo kort før valgdagen holdt en tale, som sikrede sejren til den liberale kandidat Arnoldo Alemán, der siden indtog top-ti over verdens mest korrupte regeringsledere. Klædt i rødt – det liberale partis farve – fortalte kardinalen en lignelse om en giftig hugorm, der altid vil bide og sprede sin gift, uanset hvor fredelig den virker, fordi det er dens natur.

I Nicaragua er de giftige hugorme sorte og røde – FLSN’s partifarver.

”Lignelsen findes ikke i Bibelen eller noget andet sted. Obando y Bravo opfandt den til lejligheden. Hans pointe var, at man skulle passe på med at stemme på Daniel Ortega, og det forstod alle,” forklarer María López Vigil, der er chefredaktør for tidsskriftet Envío, som udgives af Universidad Centroamericana (UCA).

Alliancen mellem revolutionshelten Ortega og den magtfulde kardinal er sigende for det mudrede spil, som politik i Nicaragua er berømt og berygtet for.

Under præsident Enrique Bolaños (præsident 2002-2007) blev Obando y Bravo selv centrum for en korruptionsskandale. Medierne dokumenterede massiv korruption i den kirkelige organisation COPROSA – en national forlængelse af den katolske kirkes internationale nødhjælpsorganisation, Caritas.

COPROSA var direkte under Obando y Bravos kontrol, og iagttagere af det politiske liv i Nicaragua vurderer, at en statsgaranteret amnesti i korruptionssagen har indgået i byttehandlen mellem Ortega og kirken.

Ifølge den amerikanske journalist Tim Rogers, der har rapporteret fra Nicaragua de seneste otte år, er åbenlyse politiske sideskift og byttehandler af denne type hverdagskost i Nicaragua:

”Politik i Nicaragua er en virkelig underlig størrelse bestående af skiftende alliancer, manipulation og udveksling af tjenester. Alt det lort ville ikke virke nogen andre steder i verden, men her virker det fremragende.”

Mange katolske kirker og præster har modtaget økonomisk hjælp fra regeringen som modydelse for Obando y Bravos støtte til Ortega.

Kirken er dog langtfra samlet i sin støtte til FSLN. Sandinisternes åbenlyse fusk i forbindelse med kommunalvalget i 2008, hvor regeringspartiet ifølge valgobservatører stjal magten i mere end 40 kommuner, skabte splittelse blandt kirkens ledere.

En gruppe af biskopper var først til at gøre opmærksom på uregelmæssighederne i forbindelse med valget.

”Det forventede regeringen ikke, og det skabte en krise mellem de to parter. Derfor kritiserede regeringen efterfølgende biskopperne meget stærkt og truede dem, for at de skulle stoppe kritikken,” forklarer María López Vigil.

Men postyret gik ikke upåagtet hen i Vatikanet, der fem måneder efter kommunalvalget sendte en ny biskop ved navn Silvio Baez til Nicaragua. Den nyankomne biskop har siden talt regeringen lodret imod.

”Det er en ny situation, som regeringen ikke præcist ved, hvordan den skal forholde sig til, og det skaber konflikt,” vurderer María López Vigil.

Den politiske opposition er stækket, så mens kardinal Obando y Bravo og en gruppe udvalgte præster har ført valgkamp for Ortega, udgør det øvrige præsteskab paradoksalt nok en af regeringens bedst organiserede modstandere.

Ifølge María López Vigil kan befolkningen sagtens gennemskue de personlige motiver, der har skubbet Obando y Bravo i armene på Daniel Ortega. Og det har kostet kardinalen stort prestigetab. Men det umage makkerpar er udtryk for en tankegang, der i vid udstrækning gennemsyrer det nicaraguanske samfund, påpeger hun:

”Folks mentalitet er, at den, som har magt og ikke stjæler, ikke er ærlig, men dum. Hvorfor tænker folk sådan? Fordi sådan har de altid set tingene ske. De er vant til, at folk stjæler, og at der ikke findes retfærdighed,” siger María López Vigil.

Artiklen er støttet af Danida.