Kirkeminister Manu Sareen (R) har nu for første gang prædiket ved en gudstjeneste. I går besøgte han Brorsons Kirke på Nørrebro i København. ”Jeg kommer i kirken, fordi jeg er nysgerrig, ikke fordi jeg skal,” siger Manu Sareen. –
- Scanpix.
Anne Katrine Gottfred Jensen |
7. november 2011
I går prædikede kirkeminister Manu Sareen (R) for første gang. Besøget i Brorsons Kirke gav ministeren håb for hele den danske folkekirke, som gerne må tage ved lære af den københavnske kirke
En afslappet, vinkende og smilende kirkeminister besøgte i går Brorsons Kirke på Nørrebro i København.
Her var han inviteret til for første gang som kirkeminister at prædike. Det var også første gang i det hele taget, at Manu Sareen, Radikale Venstre, skulle folde en bibeltekst ud ved en gudstjeneste.
Det skete allehelgensdag i den kirke, som flere gange blandede sig i den politiske debat ved at huse afviste asylansøgere. Men kirkeministeren lod sig ikke inspirere af kirkebygningens historik. Han holdt en ikke-politisk prædiken om den række af egenskaber, som oplistes i søndagens prædiketekst.
LÆS OGSÅ: Kirkeminister afviser religiøs indflydelse fra indisk guru
”Vi taler ofte nok om politik. Som kirkeminister handler mit område også om filosofi og store følelser. Heldigvis har jeg nogle rigtig gode venner, som er præster, og som jeg kan vende det her med,” siger Manu Sareen.
Manu Sareen er kirkeminister, men ikke teolog, og han benyttede allehelgensdag til at reflektere over døden. Noget han mener, vi ikke alle tager os tid til, men som han selv ønsker at gøre.
”Mit ordsprog i livet er memento mori (husk, at du skal dø),” siger Manu Sareen.
I prædiketeksten fortælles der om det, som ministeren kalder ”Jesu kvalitetsreform af det jordiske liv”. I sin prædiken gennemgik Manu Sareen de kvaliteter, som teksten roser, men han gjorde det ikke fra prædikestolen, for til gudstjenester i Brorsons Kirke sidder menigheden rundt om prædikanten, som står ved et bord midt i rummet.
”Jesus fortæller sine disciple, hvordan man får en plads hos Gud. Men vejen til det evige liv synes godt nok at være svær. For nu skal man åbenbart hverken være innovativ eller være netværksskabende. Og ens CV er for en gangs skyld ligegyldigt,” sagde Manu Sareen og fortsatte:
”Det kommer an på, om man er sagtmodig, ren af hjertet og barmhjertig. Om man søger at stifte fred og skabe retfærdighed. Det skal man åbenbart være i besiddelse af, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at indløse en billet til himmeriget. Men det gør mig ærlig talt lidt urolig, for hvem besidder de egenskaber?” spurgte ministeren ud over den propfyldte kirke, hvor flere havde taget plads på gulvet, og han svarede selv:
”Sikkert ikke mange, når man tænker over det.”
Men der er altid et men, lød det fra Manu Sareen. Han tror på, at de egenskaber, som teksten nævner, findes i ethvert menneske, for eksempel når vi konfronteres med døden.
”Over for døden bliver vi alle fattige i ånden, for vi kan ikke forstå døden, og vi bliver sagtmodige over, at vi er magtesløse over for døden,” sagde han.
Men det er ifølge Manu Sareen ikke kun i forbindelse med døden, at egenskaberne fra bibelteksten viser sig. Det sker også ved en fødsel.
”Her kan vi roligt tale om, at vi bliver fattige i ånden og nogle gange også i forstanden. For man kan overhovedet ikke forstå, hvad der er sket. Jo, jeg har haft biologi, men når jordemoderen smilende spørger, om man vil klippe navlestrengen, kan man knap nok finde ud af at bruge en saks. Den fantastiske glæde er også en sagtmodighed over livets storhed, og over det store ansvar man har som forælder,” sagde kirkeministeren, som selv havde taget to af sine tre børn med i kirke – Alvin på 7 år og Felix på 12 år.
Prædiketeksten taler også om, at ”salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden”. Det ønske deler forældre.
”Man vil søge fred og kæmpe for retfærdighed for sit barns skyld. Så barnet kan vokse op i den bedst tænkelig verden,” sagde Manu Sareen, som samtidig opfordrede til at brede følelserne og egenskaberne fra teksten ud til ikke kun at gælde ved fødsel og død, men i hele livet.
Og netop derfor er ministerens ordsprog vigtigt. For en dag er det for sent, lød det fra Manu Sareen.
Herefter fortsatte gudstjenesten, hvor menigheden med mange unge og børnefamilier gospelsyngende, rokkende og klappende kom gennem gudstjenesten.
Efterfølgende var kirkeministeren meget begejstret for gudstjenesten, han understregede dog, at det ikke skyldes hans egen prædiken. Han takkede ja til invitationen om at prædike i Brorsons Kirke på Nørrebro, fordi han kender bydelen godt.
”Det er den bedste gudstjeneste, jeg nogensinde har været til. Jeg har aldrig været til en så inkluderende gudstjeneste. Måden, vi sad på, gør, at der ikke er nogen afstand. Musikken og gospelsangen var god,” siger ministeren.
”Jeg har også været i folkekirker, hvor man gør det meget traditionelt, og der er mange steder, hvor jeg ikke har været, og hvor det fungerer, men det her er meget skønt. Jeg har bare lyst til at komme igen.”
Oplevelsen giver kirkeministeren en tro på fremtidens folkekirke.
”Håbet er, at folk har lyst til at komme igen, og at vi kan få fat i den nye generation, og gudstjenesten i dag giver mig virkelig håb. Man kan lære noget af det her,” siger Manu Sareen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad