Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Vi gør det for at beskytte vores piger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi gør det for at beskytte vores piger


Jacob ZochermanNdobe Chiara på 18 år sammen med sin datter Dina. Ndobe fik brystet brændt som 11-årig og har i dag store knuder, som gør ondt under huden. –

- Jacob Zocherman.

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Voldtægt i Cameroun

I 2009 foretog den tyske organisation GIZ (tidligere kaldet GTZ) den eneste landsdækkende...
Læs mere

renata

Organisationen Renata forsøger at uddanne kvinder i Cameroun i et forsøg på at styrke deres...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Voldtægtstallene skyder i vejret i Cameroun, og ofrene bliver stadig yngre. Men i et samfund, hvor gerningsmændene går fri, påhviler ansvaret offeret, og nu breder der sig en ny form for kønslemlæstelse – adskillige pigebørn får brændt barmen itu

Eftermiddagssolen sænker sig over Muyuka i det vestlige Cameroun. Den lille by ligger for foden af den mægtige vulkan Mount Cameroon. Luften er fugtig og iltfattig, fårekyllingerne begynder snart at synge, og i et skur i bebyggelsens udkant er den 12-årige Janet Asog blevet tvunget til at tage tøjet af. Hun står der med bar overkrop foran den gamle kvinde, der rører op i ilden, mens folk griner og råber til hinanden ude på gaden.

Det kunne have været en hvilken som helst dag – men for Janet vil livet aldrig mere blive det samme. Hun stirrer med hamrende hjerte på stenen, som steger på gløderne, ser på den hvide røg, der vælder frem fra undersiden af den. I maven har panikken slået rod; hun ved, hvad der venter. Da kvinden så tager stenen op og trykker den mod Janets bryst, er pigen magtesløs og kan ikke gøre andet end at skrige. Hun skriger højt af smerte og fortvivlelse. Siden mister hun grebet om tiden.

Der er gået 10 år, siden Janets mor første gang sendte hende hen til kvinden med stenen. Janet var begyndt at komme i puberteten som 11-årig, og moderens uro voksede i takt med barnets barm.

LÆS OGSÅ: Hver tredje pige bliver gidt som barn i u-lande

Annonce
I Cameroun bliver hver femte kvinde udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Ofrene er desuden blevet stadig yngre i de senere år: Hver anden, der rammes, er mellem 10 og 15 år gammel. Det er en af grundene til, at mange af landets mødre har draget den konklusion, at bryster i en ung alder øger risikoen for, at deres døtre vil blive voldtaget.

Et helt nyt fænomen er opstået i kølvandet på voldtægterne. Det hedder ”breast ironing”, bryststrygning, og går ud på, at varme genstande masserer og brænder huden på brystkassen hos unge piger for at forhindre udviklingen af brysterne. Behandlingen foregår i alt mellem nogle dage og flere måneder. Kvinden, der brændte Janet, hedder Azoche Veronica, og hun siger, at hun gentog behandlingen dagligt i 14 dage. Selv husker brændersken den som en succes:

”Jeg masserede hende forsigtigt, og det lykkedes: Brysterne holdt op med at vokse i flere måneder.”

Til grund for bryststrygningen ligger mødrenes afmagt. Cameroun er et af verdens mest korrupte lande, og straffriheden er så godt som total for voldtægtsmændene – det er nemt for gerningsmanden at sno sig fri. Det skønnes, at kun 16 procent af alle voldtægter bliver anmeldt, og kun hver tyvende anmeldelse fører til domfældelse.

Doktor Miajeine Sinon er gynækolog på Yaounde General Hospital og Camerouns førende medicinske ekspert i bryststrygning. Hun konstaterer, at netop korruptionen er en vigtig grund til, at gerningsmændene går fri.

”Læg hertil, at der ikke er adgang til dna-test, som kan bevise den anklagedes skyld. Det gør det ekstremt svært at opnå retfærdighed i de fleste tilfælde,” siger Miajeine Sinon.

Kevin Ndi er en af de få undtagelser. Han har erkendt sig skyldig i 15 voldtægter, men husker ikke alle sine ofre – selv mener han, at det kan dreje sig om mange flere. Sammen med 20 andre fanger deler han en lille celle i Yaounde Central Prison, et ukendt fængsel, hvor Camerouns værste forbrydere afsoner deres straf.

Kevin Ndi vil formentlig aldrig blive løsladt, men ende med at dø herinde. Hans krop er indsunket, og det hvide i øjnene gult, men han fortæller gerne om, hvordan han forgreb sig på pigerne – nogle af dem var ikke ældre end 10 år. Kevin kender til bryststrygning, og på denne voldtægtsmand har det en tydelig virkning:

”Hvis en kvinde ikke har nogen bryster, så er der ikke megen lyst i min krop. Men bryster … Jeg elsker bryster!”, siger han og får i et kort øjeblik lidt energi i den udmarvede krop.

”Hvis der ikke er nogen bryster på en kvinde, er hun som en mand. Og hvilken mand vil have sex med en anden mand?”.

Ideen om at forsøge at afholde pigerne fra at udvikle bryster har vundet fodfæste i hele Cameroun og i alle samfundslag, og i visse af landets 10 regioner skønnes det at dreje sig om hver anden pige i puberteten. Komplikationerne støder først til senere, og læger som doktor Miajeine Sinon har set ødelæggelserne på nært hold:

”Nogle af pigerne får brysterne brændt i stykker og kommer aldrig til at kunne amme. Mange har ingen brystvorter tilbage,” fortæller lægen.

En del piger får desuden asymmetriske bryster, fordi de ikke er blevet brændt lige meget, og det er en plage, der ikke bare sidder i huden.

”Det giver også psykiske problemer, som er værre end den umiddelbare smerte under selve brændingen,” konstaterer doktor Sinon.

Janet Asog vil aldrig glemme det, der fandt sted i det lille skur i Azoche Veronicas indre gård. Hun siger, at hun ikke tror, hun nogensinde kommer til at opleve en mere intens smerte. Men hendes kvaler var ikke ovre med de plagsomme behandlinger:

Som 20-årig blev Janet gravid med sin daværende kæreste, og sammen fik de sønnen Prince Will. Allerede tidligt mærkede hun, at der var noget galt.

”Det gjorde frygtelig ondt at amme mit barn, og til slut kunne jeg ikke klare det længere og måtte give op,” fortæller hun.

Prince Will var et halvt år gammel, da han pludselig døde. Janet var for længst ophørt med at give ham bryst. Lægerne fandt aldrig frem til dødsårsagen, men konstaterede blot, at han ikke var ramt af hverken malaria eller lungebetændelse, som er de mest almindelige grunde til spædbørnsdød i Cameroun.

Janet finder aldrig ud af, om hendes søn døde, fordi hun ikke kunne amme. Men det er noget, hun ikke kan lade være med at spekulere over.

”Jeg tænker meget på, hvordan mit liv ville have set ud i dag, hvis jeg havde kunnet amme uden problemer,” siger hun.

Et stykke syd for Muyuka hænger tunge skyer over den lille bjerglandsby, som er sprængt ind i vulkanens skråning. Georgette Taku og hendes kolleger fra organisationen Renata er kommet for at uddanne unge mødre.

Renata-folkene arbejder med at lære kvinder om deres rettigheder. De er drevet af en tro på, at forandringen er nødt til at komme fra kvinderne selv – sammen kan kvinderne handle for at styrke deres status i samfundet.

De 50 unge mødre er samlet i et lagerlokale og sidder på ødelagte plastikstole. De fleste af dem er under 18, og de yngste knap fyldt 13. Børn bærer børn i slidte saronger viklet rundt om hofterne.

Georgette Taku blev selv gravid som 18-årig, så hun ved godt, hvad mange af dem må igennem:

”Kvinderne her er sårbare, fordi de ikke kender deres rettigheder. Desuden er mange fattige og kan kun forsørge sig ved at tilbyde deres kroppe til mænd med penge,” siger hun.

Brutale er historierne fra de kvinder, der har fået deres bryster brændt. Det er for­tællinger om, hvordan de blev holdt fast af deres mødre, fastre eller søskende. Og hvordan glødende genstande som sten, flasker eller træ­kæppe brændte og ætsede sig ind i både hud og hukommelse. Dag efter dag. Uge efter uge. Mange forstår ikke, hvordan deres forældre kunne udsætte dem for den smertefulde behandling.

Men mødrene er mindre villige til at tale. I Muyuka er der ingen, der vil fortælle om deres følelser omkring det at udsætte en datter for dette. Spørgsmål bliver mødt med tavshed eller kortfattede svar om, at det bliver gjort for døtrenes bedste. Nogle tilføjer, at børn skal adlyde deres forældre, og at bryststrygning ikke er noget videre.

Den 21-årige Melvis Nji blev brændt af sin mor som 12-årig og er i dag det, hun selv kalder ”flad”. Alligevel føler hun intet had, men snarere forståelse:

”Min mor gjorde det for at beskytte mig, fordi hun elskede mig. Jeg bebrejder hende det ikke.”

Solen er gået ned, og ude på gaden stiger tonerne af musik mod himlen. Folk er allerede samlet for at danse og feste, øllene bæres frem, og opskårne dyr bliver grillet. Muyuka er fuld af brede smil, og folk er klar til at føre sig frem i nattelivet. Unge piger promenerer på den røde jord, nogle med barm og andre uden. Georgette Taku har lige afsluttet uddannelsen af de unge mødre et stykke oppe ad bjerget. For hende er sandheden enkel:

”Bryststrygning er et præventionsmiddel mod graviditet i en ung alder og endda mod voldtægt, og alt det her er et produkt af, at Camerouns kvinder ikke forstår, at det kun er dem selv, der ejer retten til deres egen krop.”

Janet Asog er på vej ud for at deltage i Muyukas varme nat. Hun ejede ikke retten til sin krop dengang:

”Jeg mistede min uskyld som 16-årig, da jeg blev voldtaget ude i skoven. Derfor vil jeg nu satse på mig selv efter alt det, der er gået galt i mit liv. Hvordan skal jeg kunne leve sammen med en mand, der behandler mig som noget, der ingen værdi har? Nej, så er det bedre, at jeg går min egen vej.”

Senere forsvinder hun ud i mørket og bliver opslugt af natten.

Oversat af Sara Høyrup

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​