Professionel pengestyring i en gammel forretning

Kristeligt Dagblad er i Aabenraa for at tage pulsen på, hvad menighedsrådet i landets 10. største sogn bruger kræfterne på, mens homoseksuelle vielser og forholdet mellem kirke og stat har stjålet de fleste kirkepolitiske overskrifter, siden den nye regering trådte til. Og jo, begge de emner har da været oppe at vende på menighedsrådsmøder, men:

”Vi arbejder altså meget med mursten og økonomi, det må vi sige,” fortæller formanden, mens Tine Fricke skubber et par hæftede stykker papir hen over bordet. På første side er menighedsrådets målsætning for 2008-2012 trykt. Økonomisk ansvarlighed er blandt topprioriteterne sammen med at fastholde sognets høje medlemsprocent og at tilbyde attraktive kirkelige aktiviteter. Målsætningerne kredser om det nære.

”Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, hvad der foregår i den kirkelige verden omkring os, men vi opfatter det som vores primære opgave at prioritere vores egen lille verden i Aabenraa Sogn,” siger Mogens As-mund.

De kirkepolitiske emner har som sagt været drøftet på menighedsrådsmøder, hvor holdninger er vendt og drejet. Men diskussionerne har altid været afgrænset til et enkelt møde, for Mogens Asmund mener ikke, at det enkelte menighedsråd kan trække hverken den ene eller den anden vej i de store kirkepolitiske beslutninger. Derimod kan menighedsrådet forme det nære, og der kommer økonomien igen ind i billedet.

”Vi skal sørge for, at sognets tre kirker leverer de kirkelige ydelser fra vugge til grav på en god måde. Det sikrer vi med en fornuftig administration og en klog forvaltning af vores midler. Folk skal i hvert fald ikke melde sig ud af kirken, fordi der bliver svinet med pengene,” fastslår han.

Når økonomien spiller så central en rolle i menighedsrådets arbejde, kan det være nærliggende at undre sig over, hvorfor sognets finanser så ikke udelukkende varetages af administrationschef Tine Fricke uden indblanding fra menighedsrådet. Det ville vel frigøre menighedsrådets kræfter til at tænke kirkeligt og sikre en 100 procent professionel økonomistyring?

”Ja, men én ting er selve håndteringen af økonomien, noget andet er, hvad pengene skal bruges til. Skal der holdes en stor kirkekoncert, skal koret udvides, eller skal der ansættes en sognemedhjælper mere? Det skal menighedsrådet selvfølgelig ind over, for de skal fortsat gøre sig alle overvejelserne om, hvad der skal ske i sognet og i kirken,” siger Tine Fricke.

Og det gør menighedsrådet, som arrangerer gospelkoncerter, debatarrangementer og foredragsaftener. De tiltag er mulige på grund af overblikket over sognets økonomi, og derfor bør menighedsrådet naturligvis have medansvar for økonomien, mener Mogens Asmund.

”Vi får jo en masse idéer til, hvad der kan gøres i sognet, og hvis vi pludselig får dikteret al økonomi, bliver vi jo bare til en kaffeklub. Det har vi ingen interesse i.”