Undervisningsminister Christine Antorini (S) fastslår nemlig over for Kristeligt Dagblad, at hun ikke vil forsøge at forbyde bøn i folkeskolen, som hun flere gange forsøgte som undervisningsordfører. Også selvom hun mener, at fadervor ikke hører hjemme i folkeskolen.

”Det er kommunens beslutning, hvordan man vil indrette skolen, og der er jo ikke ret mange skoler i landet, hvor spørgsmålet om fadervor er relevant. Jeg synes, det er godt, vi har diskussionen, men jeg har ikke planer om, at der skal komme et pålæg her fra ministeriet,” fastslår hun.

I august 2009 stillede hun ellers forslag om en lov, der skulle forbyde bøn i folkeskolen, og i foråret 2010 rejste hun et beslutningsforslag om at forbyde forkyndelse i skolen gennem bøn. Der var ikke flertal i Folketinget for nogen af forslagene. Det ville der muligvis være i dag, men Christine Antorini vælger alligevel at frede fadervor.

Og den beslutning ærgrer foreningen Humanistisk Samfund.

”Vi havde håbet, at hun ville arbejde for en fuldt ud sekulær folkeskole. Religion er noget, folk har frihed til at praktisere uden for skoletiden. Nu er bøn i folkeskolen et meget vigende fænomen. Men vi ville alligevel forvente, at hun præciserede, at bøn i skoletiden ikke er tilladt,” siger talsmand Thorkild Svendsen.

Anderledes lettet er skole-leder Dagny Madsen fra Langhøjskolen i Struer, hvor fadervor i mange år har været del af elevernes morgensamlinger. Selvom eleverne nu kun mødes til morgenbøn en gang om måneden frem for hver dag, står traditionen stadig stærkt på skolen.

”Jeg har det rigtig fint med, at ministeren beslutter, at vi selv kan bestemme, hvad der er godt for os. Vi vil have frihed til at lave folkeskole ud fra lokale rammer. Der er mange her, der har meget med kirken at gøre, og det har i mange år været en naturlig del af skolens liv, at vi beder fadervor med børnene. Det er ganske frivilligt, om eleverne vil bede med, men alle kan bønnen udenad,” siger hun.

Også det religionskritiske parti Enhedslisten bifalder Christine Antorinis beslutning, selvom partiet tidligere har støttet forslaget om at forbyde bøn i folkeskolen.

”Vi kan sagtens leve med, at skolerne selv finder ud af at håndtere det. Efter min mening hører forkyndelse ikke hjemme i skolen, men bøn kan inddrages på mange fornuftige måder i skolen – for eksempel som eksempel på, hvordan man kan udøve sin religion. Det kan skabe en vigtig diskussion for eleverne,” siger partiets kirkeordfører, Per Clausen.

Ministerens beslutning giver dog ikke anledning til optimisme på vegne af forholdet mellem kirke og stat, lyder det fra Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe.

”Det er fint, at hun respekterer kommunernes selvbestemmelse. Men det er ikke for fadervors skyld. Min klare fornemmelse er, at regeringen vil have kristendom helt ud af skole og samfund, men her har man politisk vurderet, at det vil skabe for megen ballade,” siger han.

Ifølge professor i teologi Viggo Mortensen er der da heller ”ingen grund til at tro, at Christine Antorini har ændret mening”.

”Men hun er en klog dame og en dygtig politiker, som vælger sine kampe med omhu. Den her kamp ser hun ingen grund til at tage. Det har vi set mange eksempler på; at når man som politiker ender som chef, er der emner, man ikke længere tager op, fordi man ikke vil lave mudder og forplumre arbejdet,” siger han.

johansen@k.dk

mikkelsen@k.dk