Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig

Søren Krarup har sunget ”I Danmark er jeg født” siden sin barndom. –

- Erik Refner/Scanpix.

22 debatindlæg Hold mig opdateret

Søren Krarup føler sig hjemme i H.C. Andersens syn på kristendom og danskhed

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går.

Præsten og politikeren Søren Krarup, 74 år, vender ofte tilbage til de første strofer af H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”, for han oplever, at digteren her udtrykker noget centralt om både danskhed og kristendom.

”Jeg har sunget den siden barnsben og altid holdt af den. Når jeg synger den, står det klart, at den på fin vis udtrykker noget om at være dansker. Det er også strofer, jeg ofte citerer, fordi de er så centrale for min forståelse af, hvad det vil sige at være dansk.”

LÆS OGSÅ:  Birthe Rønn: Disse ord betyder noget for mig

Annonce
”H.C. Andersen udtrykker et fokus på at være Jorden tro. Han understreger betydningen af at være sit land og sit sted tro, hvilket også er det, kristendommen befaler et menneske. Kristendommen i sin kerne handler om at være sin næste og dermed sit land tro,” siger Søren Krarup, som frem til det seneste valg sad i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Søren Krarup har hæftet sig ved de omstændigheder, som H.C. Andersen skrev sangen under. De berømte vers blev skrevet under et ophold på Glorup Gods på Fyn i 1850, samtidig med at hans gode ven oberst Frederik Læssøe var på vej til Isted, hvor han døde i juli 1850.

”Det er en anfægtet dansker, som skriver disse vers og her udtrykker, hvad han holder af ved det danske. Han sammenkæder samtidig det danske og kristendommen, så det nærmest ikke kan gøres smukkere: Det er et land, et folk, og det er sat på plads ved evangeliet,” siger Søren Krarup.

nygaard@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Krarup siger så meget ...

Flemming, publiceret d.08/11 09:46 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Citat: "Kristendommen i sin kerne handler om at være sin næste og dermed sit land tro,” siger Søren Krarup ...

Og her gik man ellers lige i sin naivitet og troede, at ... kristendom i sin kerne handler om noget ganske andet; at man elsker Kristus, intet andet end det, som det første. Og først når man gør det, så falder alle de andre ting, herunder næstekærligheden, på plads.

Krarup kunne jo også tilføje, at dem, der husker den valgavis, DF senest udsendte - den satte også lighedstegn mellem at elske Danmark og Dansk Folkeparti. Men se, så er det, at nogen af os ikke længere synes, at det er et eventyr.
Del Link

Efternavn?

Nils Henrik, publiceret d.08/11 12:03 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
I modsætning til Søren Krarup er Flemming tydeligvis ikke så meget mandfolk, at han foruden sine uforgribelige meninger også tør offentliggøre sit efternavn.
Det er både sølle og ringe.
Nils Henrik Wyke
Del Link

Maskerede debattører bør ikke tages alvorligt

Frans Mikkelsen, publiceret d.08/11 12:23 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Det er rigtigt, Nils Henrik Wyke. Egentlig bør vi, der fægter med åben pande, kun debattere med hinanden. Folk, der ikke tør præsentere sig som dem, de er, er jo en slags tågesyner. Man kan ikke vide, hvad det egentlig er for en figur, der afsender deres tekster. Og hvis man møder dem på den lokale forenings generalforsamling, ved de, hvem man er, men man ved ikke selv, hvem de er.
Som salmedigteren Ingemann sang: den, der skjuler ansigt og navn, har en uægte ånd, og man kan ikke give ham/hende hånden som et oprigtigt medmenneske. Hvorfor så tage hans meningsytringer alvorligt nok til at svare på dem?
Hvad hjælper det, at avisen ved, hvem han er? Det er jo ikke den, der diskuterer med ham.
Del Link

Sv. Maskerede debattører bør ikke tages alvorligt

Astor, publiceret d.08/11 12:37 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Frans Mikkelsen skrev:
Det er rigtigt, Nils Henrik Wyke. Egentlig bør vi, der fægter med åben pande, kun debattere med...


Tja, så længe man har et navn der deles med en 300-400 hundrede andre danskere, så hjælper det jo ikke så meget at skrive sit navn, gør det vel?
Det er jo ikke alle som dig der har et navn der "kun" deles med en 10-12 stykker. (og hvordan ved jeg det overhovedet er dit rigtig navn..?)

Og at opgive sit navn med adresse og det hele vil altså være lidt dumt i debatsammenhæng, og i direkte strid med KDs egne regler her på siden - se paragraf 6 over til højre. Man ved aldrig hvem der læser med.

Man fristes til at sige; hvis i har problemer med anonyme indlæg, kan i jo nøjes med at deltage i debatter i IRL.
Del Link

Sv. Maskerede debattører bør ikke tages alvorligt

Frans Mikkelsen, publiceret d.08/11 13:06 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Astor - Selv et navn som Jens Hansen eller Muhamed Abdullah gør det uendeligt meget lettere at identificere en person end et pseudonym. Alene cyber-ytringen og konteksten siger jo meget om manden, så det er aldrig kun navnet man har at holde sig til.
Jeg har aldrig sagt, man bør angive sin adresse. Det forekommer mig meningsløst, at det kræves i de fleste avisers læserbreve. Det er jo også synd for ens omkringboende, hvis man tiltrækker attentatmænd og selvmordsbombere. Men selve ens navn bør siges, uanset risiko.
Og husk nu, at ens udsagn får langt større autoritet og gennemslagskraft, hvis man forfølges og/eller myrdes for det. Sådan har det været siden Langfredag i år ca. 0033.
Del Link

Sv. Efternavn?

Flemming, publiceret d.08/11 14:45 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Nils Henrik skrev:
I modsætning til Søren Krarup er Flemming tydeligvis ikke så meget mandfolk, at han foruden sine...

Kære Niels Henrik

Kom igen, når du har skrevet mere end to indlæg.Som jeg kan se, er det dit første i KD, og dermed har "vi to" ikke stødt på hinanden endnu! Dernæst. Jeg kan på ingen måde forstå, at du ser nogen særlige kontroversielle aspekter ved mit indlæg; det handler - for mig at se - om forskellig tolkning at, hvad centrum i kristendommen er! Hvis det provokerer dig - så kan jeg kun slutte, at så ser vi forskelligt på, hvad kristendom er.
At DF har lavet en kobling mellem at "være dansk" og at stemme på DF, det kan vel heller ikke være særlig forfærdelig ny viden. Tag valgavisen og læs den igennem - den emmer af lighedstegn.
Og - mht. til at offentliggøre mit efternavn. Det er noget jeg selv bestemmer. Og kunne da sagtens gøre det igen. Og hvis du forbinder det med ikke at være et mandfolk. Ved du hvad, så vil jeg være modig - indtil videre - at lade være med at fortælle mit efternavn, selvom du så synes, at jeg er en kylling. Ift. sagen, er det også bedøvende ligegyldig, også fordi jeg ikke har et "navn", som en Krarup. Så lad venligst være med at gøre det til et spørgsmål om "navne", men se på sagen!
Del Link

Sv. Maskerede debattører bør ikke tages alvorligt

Flemming, publiceret d.08/11 14:54 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Frans Mikkelsen skrev:
Det er rigtigt, Nils Henrik Wyke. Egentlig bør vi, der fægter med åben pande, kun debattere med...


Kære Frans.

Et godt råd, som du selv er inde på; det bedste middel til så store frustrationer - det er at ignorere fænomenet. Og at jeg skulle have en uægte ånd - uha, så må jeg hellere konsultere en exorcist. Og man kan heller ikke give mig hånden, forstår jeg. Jamen dog, ulykkerne står da i kø. Ved du hvad, jeg vil da gerne give dig hånden - fordi, om det er Per, Poul eller Pernille eller paven, der skriver - det er mig på nogen områder ret tindrende ligegyldigt. Der er hvad der står mellem og på linjerne, der interesser mig! I min erfaringsverden har jeg fået de viseste ord, fra dem, der var uden titel selvom jeg har gået og går blandt "titler".
Del Link

Sv. Maskerede debattører bør ikke tages alvorligt

Flemming, publiceret d.08/11 14:57 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Astor skrev:
Frans Mikkelsen skrev: Det er rigtigt, Nils Henrik Wyke. Egentlig bør vi, der fægter med åben...

Tak Astor ;-D
Del Link

Sv. Maskerede debattører bør ikke tages alvorligt

Flemming, publiceret d.08/11 15:01 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Frans Mikkelsen skrev:
Astor - Selv et navn som Jens Hansen eller Muhamed Abdullah gør det uendeligt meget lettere at...


Jeg vil gerne have, at du uddyber dine pointer angående følgende;

a. "... Det er jo synd for ens omkringboende, hvis man tiltrækker attentatsmænd og selvmordsbomber.".

b. "... Og husk nu, at ens udsagn får langt større autoritet og gennemslagskraft, hvis man forfølges og/eller myrdes for det. Sådan har det været siden Langfredag i år ca. 0033.
Del Link

Alias.

britt, publiceret d.08/11 15:07 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Søren Krarup: Disse ord betyder noget for mig
Uha da da! Så støder man igen på skinhellighed på disse sider.
En kendt statsministerfrue - vistnok Poul Hartlings - citerede disse vise ord: "Den, der lever skjult, lever godt". Det var godt nok før medieverdenen så ud og agerede som i vore dage med tømning af ministres skraldespande og andre lave handlinger med det formål at få noget til forsiderne. Men ret, det havde hun, og hun havde ret til at have sit privatliv i fred. Det var gode tider!
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​