Vi skal forhindre den sociale deroute

Umiddelbart adskiller Karen Hækkerups sociale mærkesager sig ikke markant fra forgængernes. Forholdene for anbragte børn skal forbedres, flere kvinder skal reddes ud af prostitution, og indsatsen for at måle sociale initiativer skal styrkes, så det kan godtgøres, om de mange penge, der hvert år anvendes på socialområdet, bruges optimalt.

Men Karen Hækkerup pointerer flere gange i interviewet, at der er stor ”ideologisk” forskel på den nuværende og den tidligere regering.

”Vi har et andet menneskesyn. Den tidligere regering var for eksempel imod at lave fixerum af ideologiske årsager. Vi er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan der skal oprettes særlige rum, hvor misbrugere kan indtage deres stoffer. Alternativet for mange af disse mennesker er at indtage stofferne på Maria Kirke Plads, fordi de der kan få hjælp, hvis de får en overdosis. Jeg har selv set en narkoman, der skulle have hjælp til at finde et hul i halspulsåren, og hvor blodet bare sprøjtede. Jeg tror, vi vil kunne nedbringe dødeligheden og potentielt også få flere narkomaner til at forlade misbruget, hvis vi giver stofmisbrugere mere værdige forhold. Vi skal give mennesker en chance for, at de kan rejse sig. Det kan man ikke, når man er sølet ned i en overlevelseskamp. Vi mener også, at prostituerede, der henvender sig til kommunen, fordi de vil ud af prostitution, skal have frit lejde. De skal ikke som det første mødes med krav om tilbagebetaling af boligsikring og andre sociale ydelser,” siger Karen Hækkerup, som også vil undersøge mulighederne for at forbyde købesex.

Socialministeren understreger, at den ny regering er en ”reformregering”. Der lægges op til en socialreform og en anbringelsesreform. Initiativer, som ministeren endnu ikke kan løfte sløret for. Og fornyelsen af socialpolitikken skal ske med budgetter, der er mindst lige så stramme som under den forrige regering. Er det overhovedet realistisk?

”Når vi kigger ud over det sociale område, er det himmelråbende, hvor mange penge der bruges på for eksempel anbringelser og sommerhustilbud til utilpassede unge. Du skal ikke bilde mig ind, at vi ikke kan ryste posen lidt og få nogle bedre tilbud ud af det. Jeg tror ikke, det er en uoverkommelig opgave at bruge pengene bedre,” siger Karen Hækkerup, der i første omgang vil sætte Socialministeriets chefgruppe til at kigge på problematikken.

LÆS OGSÅ: Mange unge indvandrere styres hjemmefra

Karen Hækkerup understreger, at bekæmpelse af fattigdom har højeste prioritet og henviser til, at regeringen har afsat penge på den nye finanslov til at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser.

”I modsætning til den tidligere regering vil jeg gerne anerkende, at ja, der findes fattigdom i Danmark. Vi fjerner loftet over børnechecken, og vi afskaffer 450-timers-reglen og starthjælpen til flygtninge. Vi går også i gang med at udarbejde en fattigdomsgrænse,” siger Karen Hækkerup.

Men den tidligere regering var jo allerede i gang med at fastsætte en fattigdomsgrænse?

”Jeg har forhørt mig i ministeriet. Der findes ingen papirer på det initiativ. Og det må du gerne citere mig for,” siger Karen Hækkerup, der bebuder, at hun vil arbejde på at forebygge, at mennesker synker til bunds rent socialt.

”Der har været for meget fokus på, at socialpolitik handler om de mest udsatte som hjemløse og prostituerede. Det er supervigtige områder, og de skal ikke nedprioriteres, men det er også vigtigt at få øjnene op for, hvordan vi forhindrer den sociale deroute. I en tid med arbejdsløshed og et kriseramt boligmarked kan rigtig mange mennesker, der ikke tidligere er blevet defineret som udsatte, lige pludselig blive det. Socialpolitik handler ikke kun om at hjælpe de allermest sårbare. Det handler også om at fange nogen, inden de når derhen. Jeg har ikke løsningen på, hvordan vi gør. Men jeg vil gerne rejse debatten om, hvordan vi forhindrer den sociale deroute,” siger Karen Hækkerup.

Et af de initiativer, ministeren allerede har sat i værk, er et kommunalt netværk, som skal udveksle erfaringer, så kommunerne kan forhindre, at der opstår nye tragiske børnesager.

”Det har været så trivielt at se, at hver gang en af disse sager har været fremme, så har den tidligere regerings eneste svar været at skælde ud og løfte pegefingre. Jeg vil langt hellere søge mod fremtidige løsninger sammen med kommunerne, end jeg vil placere ansvar, skyld og skam. Vi kan ikke garantere, at der aldrig er et barn i Danmark, som lider overlast. Men vi kan sørge for at blive bedre til at reagere. Hvis skolelærere eller andre har brugt deres skærpede indberetningspligt, så er det fuldstændig utilgiveligt, at der ikke er blevet handlet.”

”I Faaborg-Midtfyn Kommune tager de stilling til, hvad der skal ske, allerede to timer efter, at der er kommet en indberetning om et barn. Hvis man kan i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvorfor kan man så ikke andre steder,” lyder det fra ministeren.

Til gengæld vil den ny socialminister ikke problematisere, at kommunerne anbringer færre børn uden for hjemmet.

”Det er lidt trivielt, at vi måler kvaliteten af arbejdet for udsatte børn på antallet af anbringelser. Det er ikke lykken at blive anbragt. Hvis vi kan gøre mere ud af netværksanbringelser og familieskoler, skal vi gøre det. Der er kommet mange andre typer institutioner. For eksempel har Rødovre Kommune lavet særlige børnehuse, hvor forældrene bliver trænet i deres forældreroller,” siger Karen Hækkerup.

Men døgninstitutionerne er meget bekymrede over, at flere specialiserede tilbud for eksempel Skodsborg Observations- og Behandlingshjem for skadede spædbørn nu er lukket. Deler du slet ikke den bekymring?

”Nogle gange løber tiden fra nogle tilbud, som vi er vant til beundre. Går de ind, fordi de er blevet overhalet af virkeligheden, eller sker det på grund af besparelser? Det vil vi nu undersøge, for vi har endnu ikke nok viden om, hvad der sker.”