Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politikere vil ændre dansk drukkultur til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil ændre dansk drukkultur

På Christiansborg vil man have de unge til at drikke mindre, men overvejer stadig hvordan det skal ske

- Arkiv/Colourbox

11 debatindlæg Hold mig opdateret

På Christiansborg vil man have de unge til at drikke mindre, men overvejer stadig hvordan det skal ske

Der skal en kulturændring til, hvis Danmark skal slippe af med de elendige alkoholstatistikker, der viser, at unge drikker alt for meget.

Det mener den radikale sundhedsordfører Camilla Hersom (R), efter at en undersøgelse har vist, at unge vil gøre meget for at leve sundt, blot ikke skære ned på deres høje alkoholforbrug.

- Undersøgelsen afspejler desværre den kultur og den holdning, vi har i Danmark, siger Camilla Hersom til Ritzau.

LÆS OGSÅ:  Forældre accepterer teenage-drikkeri

Annonce
- Alkohol er så dybt forankret i vores kultur og vores måde at være sammen på. Når det handler om de fire sundhedsområder kost, rygning, alkohol og motion er alkohol klart det vanskeligste at ændre, mener hun.

Undersøgelsen, som er foretaget blandt 140.000 unge i Region Midtjylland, viser, at 84 procent af de unge slet ikke er interesserede i at nedsætte deres forbrug af alkohol.

Til gengæld vil de gerne holde op med at ryge, dyrke mere motion og spise sundere.

- En kulturændring i forhold til alkohol er vigtigt, men vi skal sætte ind med en bred vifte af tiltag, siger Camilla Hersom, der understreger, at forebyggelsesindsatsen står centralt i regeringens grundlag.

Også hos oppositionen er man optaget af at sætte ind over for drikkeriet blandt unge.

Men de unge skal selv tages med på råd på uddannelsesinstitutionerne om, hvordan alkoholpolitikken skal være, mener sundhedsordfører Sophie Løhde (V).

- En ting er helt sikker: Hvis vi sidder på Christiansborg som bedrevidende politikere, som vil presse noget ned over hovedet på de unge, så gør de lige præcis det modsatte, spår Sophie Løhde.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Debat om druk kultur!

Lars, publiceret d.08/11 18:34 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Endelig, endelig... positive signaler fra centralt hold til at debattere unges alkohol vaner. Vi har brug for en værdidebat blandt de unge - men også hos forældrene. Hvad er det der gør at danske unge har brug for et så massivt alkoholforbrug at vi er "europamestre i druk". Er det bare noget der hører ungdommen til, eller stikker det dybere?... Når jeg diskuterer prolemstillingen med de unge kommer det ofte frem at der er meget de skal leve op til. Omgivelsernes forventninger, forældres forventninger, kammeraters og deres egne. For at ændre på en kultur må man ind til kernen af problemstillingen og vigtigst af alt opstille brugbare alternativer og redskaber.
Desuden har vi brug for en massiv forældre debat. Det er ikke i orden at lære sine unge at drikke, f.eks. ved at købe alkohol til dem eller lære dem at blive fulde derhjemme - men det er i orden at sætte rammer og lære de unge at alkohol er et nydelses middel og ikke noget vi trøster os med eller bruger for at flygte fra hverdagen....Alkohol kan nemlig være en lumsk følgesvend...Jeg ved det for jeg har været der selv... Se mere på www.humanrecovery.dk
Del Link

Sv. Debat om druk kultur!

Nederby Jessen, publiceret d.08/11 23:33 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Lars skrev:
Endelig, endelig... positive signaler fra centralt hold til at debattere unges alkohol vaner. Vi...


Ja, Lars, vi har brug for en debat om alkohol og alkoholvaner og vi har brug for ændrede alkoholvaner. Jeg taler ikke om forbud, men om mere fornuftig omgang med alkohol.

Og vi har brug for en værdidebat på dette område og på så mange andre - men nu har regeringen foreslået at nedlægge værdikommissionen. Ikke lige det, der var brug for.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne
Del Link

Sv. Debat om druk kultur!

Astor, publiceret d.08/11 23:50 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Nederby Jessen skrev:
Jeg taler ikke om forbud, men om mere fornuftig omgang med alkohol. Og vi har brug for en værdidebat på dette område og på så mange andre


Alkohol er da ikke "værdidebat" - det er da først og fremmest en sundhedsdebat, dernæst - måske - en juridisk debat (hvis man da f.eks ønsker at hæve aldergrænsen). Måske kan man kalde det familepoltik/debat - men værdi..?
Del Link

Sv. Debat om druk kultur!

Lars, publiceret d.10/11 13:12 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Astor skrev:
Nederby Jessen skrev: Jeg taler ikke om forbud, men om mere fornuftig omgang med alkohol. Og vi...


Nu synes jeg grundlæggende det kan være ligegyldigt hvad vi kalder "barnet" men når jeg bruger ordet værdi debat handler det om vore fundamentale værdier som samfund - herunder unges druk vaner og adfærd omkring alkohol... F.eks. problematikken om at undersøgelser viser at rigtig mange forældre støtter de unges druk, køber alkohol til dem eller lærer de unge at drikke derhjemme. Eller at de unge drikker for at føle sig som en del af gruppe og at man i gruppeadfærden ikke godtager er nej tak! Det synes jeg er bekymrende og taler derfor om en debat på vore værdier - på alkohol området. For alkohol, herunder misbrug og afhængighed indeholder ikke kun det sundhedsmæssige aspekt men i allerhøjeste grad også vores samfundsmæssige værdier - altså set ud fra mit synspunkt :o) Hilsen Lars
Del Link

Sv. Debat om druk kultur!

Astor, publiceret d.10/11 16:23 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Lars skrev:
F.eks. problematikken om at undersøgelser viser at rigtig mange forældre støtter de unges druk, køber alkohol til dem eller lærer de unge at drikke derhjemme. Eller at de unge drikker for at føle sig som en del af gruppe og at man i gruppeadfærden ikke godtager er nej tak!


Det er helt fint at diskutere det. Og det er helt klart også "værdier" involveret. Men det er en helt specific problemstilling centreret omkring alkohol/sundhed, familie, børn/unge og til dels jura. Det findes masser af mennesker der ved noget om dette - i ministerier, i udvalg, blandt alkoholstøttegrupper, familerådgivere osv osv - kort sagt, en lang række eksperter med kompetencer og viden, som kan rådgive ikke bare familier, men også politikere og andre hvordan vi håndterer dette problem.

I værdikomissionen sidder der /sad der éen der kan forventes at have lidt viden om denne problemstilling. At spørge dem til råds, er altså ikke at tage problemet på alvor!
Del Link

Sv. Debat om druk kultur!

Nederby Jessen, publiceret d.10/11 22:27 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Astor skrev:
Lars skrev: F.eks. problematikken om at undersøgelser viser at rigtig mange forældre støtter de...


Hele problematikken omkring alkohol og alkoholmisbrug handler naturligvis om sundhedspolitik, familiepolitik, børn- og unge politik og om jura, Astor, men det handler også om værdier eller mangel på værdier og derfor hører det med i den store værdidebat, som jo ikke skulle tages af værdikommissionen alene, de skulle blot være igangsættere og katalysatorer i forbindelse med en bred, landsdækkende værdidebat, som jeg da håber, at vi får selv om regeringen på det tåbeligste har nedlagt kommissionen.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne
Del Link

Værdikommisionens opgave

Hans Otto, publiceret d.10/11 22:40 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Bjarne jeg fornemmer du tillægger værdikommissionen meget stor bredde og store evner, så det næsten er en kommission der som Rip, Rap og Rups grønspættebog, hvor man vil kunne finde svaret på alt mellem himmel og jord. Jeg har svært ved at se at 10 mennesker skulle kunne løse alle de problemer vort samfund har i sig. Vi har set så mange kommissioner efterhånden hvis digre rapporter til sidst havner på støvede hylder og det samme tror jeg ville ske med en værdikomission med den sammensætning og det kommissorium, den havde.

Jeg må tilstå at jeg tror skaden er begrænset ved at nedlægge den.
Del Link

Sv. Debat om druk kultur!

Astor, publiceret d.10/11 22:47 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Nederby Jessen skrev:
men det handler også om værdier eller mangel på værdier og derfor hører det med i den store værdidebat,


Beklager - jeg har virkelig svært ved at se hvordan en værdidebat skulle hænge sammen med alkoholbrug blandt unge. Det virker mere som om du prøver at gøre alle samfundets problemer til en værdidebat for at retfærdiggøre den kommision.
Del Link

Sv. Værdikommisionens opgave

Nederby Jessen, publiceret d.11/11 11:26 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Hans Otto skrev:
Bjarne jeg fornemmer du tillægger værdikommissionen meget stor bredde og store evner, så det...


Hans Otto, nej der er ikke gået Anders And i det for mig i forhold til værdikommissionen. Og det var ikke værdikommissionens 10 medlemmer, der skulle løse samfundets problemer. Deres opgave var at få sat en bred værdidebat i gang i Danmark og udlede konlusionen af debatten. Og det er ærgerligt, at det ikke sker.

Og til Astor: Der findes nogle bagvedliggende årsager til den alkoholkultur, vi har og de var nok værd at få vendt i en bred værdidebat.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne
Del Link

Sv. Debat om druk kultur!

Nicolaj, publiceret d.13/11 02:35 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil ændre dansk drukkultur
Astor skrev:
Nederby Jessen skrev: men det handler også om værdier eller mangel på værdier og derfor hører...


Interessant diskussion, som en ung mand på 20 år, synes jeg at jeg vil komme med min mening.
Jeg er helt klart enig med Bjarne om at denne problematik handler om vore danske værdier. Selvfølgelig hænger det sammen med sundhedspolitik, uden tvivl, men hvis vi skal forstå dette problem fuldt ud, så skal der tages fat ved roden af problemet, hvilket er de danske værdier! Hvad er det der gør at generation efter generation overtager disse drukvaner? Det kunne uden tvivl være interessant at undersøge i hvilke sociale lag de vilde drukvaner forekommer hyppigst. Derved kan vi finde ud af hvor vi skal slå hårdest ned på problemet. Viser det sig at det er alle de sociale lag (hvilket jeg hælder til at tro) så bliver vi det klogere. Personligt tror jeg vi skal længere ned i kaninhullet. Alkohol er en del af vores identitet som danskere. De alkohol glade unge har lært at drikke et sted fra, og vi skal finde ud af hvorfra, så energien bruges det rigtige sted. Vi skal kigge på de unges identitetsdannelse. I sammenhæng med identitetsdannelse, kan der være tale om socialisation. Socialisation betyder indlæring af sociale normer, roller og værdier. Familien står som ansvarlig for den primære socialisation, og derfor skal der bestemt lægges vægt på forældre området. Skoler/ institutioner, samt kammerater står for den sekundære socialisation, og derfor skal der tages fat på intitutions/ skole området. Børn skal lige fra starten være klar over de sundhedsskadelige virkninger som alkohol har. En anden social platform, som har stor betydning for vores identitetsdannelse, specielt i denne tidsalder, er det sociale medie. Det er svært, hvis ikke umuligt at kontrollere hvad de unge ser i fjernsynet og på internettet, med vores ytringsfrihed, men det er uden tvivl én af de store syndere i forbindelse med vores alkoholforbrug. Alle børn tildeler sig rollemodeller gennem det sociale medie, og det har derfor også STOR betydning.

Dette ville være mit bud på hvor der skal tages fat. Personligt drikker jeg selv, aaaalt for meget. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har misset en weekend uden druk, siden jeg var 15år. Dette giver mig blot mulighed for at forklarer tingene fra mit synspunkt.
Peace
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​