Olien fosser ud i regnskoven fra utætte rør. Men medierne dækker ikke sagen tilstrækkeligt
Foto
- Stock.xchng
Helene Gjerding og Rane Forsting Hansen |
9. november 2011
Når olien strømmer ud af utætte rør i Amazonas-regnskovens fugtige jord, hvor Perus største oliefelter findes, er der ingen kameralinser rettet mod de lige så omfattende udslip af olie, som verden oplevede i 2010
Da olie fra en oliekatastrofe i den Mexicanske Golf i april 2010 fossede ud i havet, var verdenspressen og regeringer på pletten for at skabe opmærksomhed omkring den omfattende forurening. Men når olien strømmer ud af utætte rør i Amazonas-regnskovens fugtige jord, hvor Perus største oliefelter findes, er der ingen kameralinser rettet mod de lige så omfattende udslip af olie, som verden oplevede i 2010.
LÆS OGSÅ:
Motorsaven er i fuld gang i regnskovenLangs Corrientes-floden, hvor Achuar-, Kichwa- og Urarina-folkene lever, udvindes 60 procent af Perus samlede olieproduktion. Her har oliefirmaerne i al ubemærkethed opereret i 35 år. Årligt ledes 98 millioner tønder giftigt vand fra oliefelterne ud i floden, som folk lever af.
Vandet i Corrientes-floden er i dag forurenet af tungmetaller som bly og kadmium, der i forhøjede mængder er sundhedsfarlige for mennesker. Flere afgrøder indeholder så mange giftstoffer, at det er sundhedsskadeligt at spise dem. Det er en stille katastrofe, som hver dag gør folk syge og ude af stand til at leve af naturen. Det er den stille katastrofe, som Operation Dagsværk sammen med IBIS i dag sætter spot på, når gymnasieelever over hele landet samler ind til et uddannelsesprojekt i Perus regnskov.
Udvindingen af olie har gennem de seneste år mødt massiv modstand fra områdets oprindelige folk, som har forsøgt at råbe olieselskabet og regeringen op. De har dog hverken de fornødne kompetencer eller uddannelse til at dokumentere de skader, de oplever på krop og natur, eller de nødvendige penge til at oplyse om forureningen i området.
Frustrationer over den forværrede sundheds- og miljømæssige situation førte i 2006 til at Achuar-folket besatte et oliefelt. Det fik det argentinske olieselskab Pluspetrol og Perus regering til at lytte, og der blev indgået en aftale, hvor Pluspetrol og regeringen forpligtede sig til at investere i oprydning og udvikling, samtidig med at indianerne fik lov til at kontrollere olieinstallationerne. Aftalen kræver dog, at de lokale beboere har ressourcer til at udnytte de muligheder, de har tilkæmpet sig.
Operation Dagsværk og IBIS har derfor valgt at støtte de oprindelige folks ønske om mere uddannelse. 2400 børn og unge i Perus regnskov skal uddannes, og miljøaspektet skal inddrages i undervisningen. 300 unge får en uddannelse som miljøagenter, så de kan holde øje med og rapportere olieudslip, og i landsbyerne holdes kurser, så de lokale beboere kan organisere sig og selv tale deres sag. Det betyder blandt andet, at de bliver undervist i de grundlæggende forhold omkring olieudvinding, forureningskilder, monitoreringsmetoder og brug af GPS.
Gennem projektet får lokale landsbyer og organisationer desuden støtte i deres arbejde med at forhandle med olieselskabet og regeringen. Organisationerne vil samtidig oplyse om oprindelige folks rettigheder til land, retten til at blive hørt, risici i forhold til udvinding af olie, og hvordan man kan stille krav til virksomheder og regering.
Der er mere end nogensinde brug for en styrket fælles stemme fra de lokale beboere. Sidste år forsøgte Pluspetrol at fortie et olieudslip på 300 tønder olie i floden fra et af deres skibe i den peruvianske regnskov. Udslippet blev opdaget af de lokale, der gik til medierne med historien. Der er endnu ikke overblik over ødelæggelserne fra udslippet, men hidtil har Pluspetrol afvist at yde erstatning til lokalbefolkningen.
For et land som Peru, hvor 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, er olieudvinding en oplagt kilde til indtægter. Men jagten på finansiering af fremtidig udvikling må ikke ske på bekostning af de hundredtusinder af mennesker, der bor i området omkring oliefelterne. Der findes bæredygtige løsninger på olieudvinding, men forudsætningen er, at olieindustrien og den indianske befolkning indgår i forhandlinger på lige vilkår. Det kræver uddannelse.
Når de danske gymnasielever i dag onsdag tager arbejdshandskerne på og bevæger sig ud i den friske danske efterårsluft, er det derfor ikke kun de danske haver og kældre, der får en kærlig hånd. Det er samtidig en håndsrækning til en befolkningsgruppe, der kæmper en svær kamp for at bevare deres livsgrundlag.
Helene Gjerding repræsenter IBIS, og Rane Forsting Hansen repræsenterer Operation Dagsværk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad