Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Svensk uenighed om berømt egetræ til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svensk uenighed om berømt egetræ

Ingen kender tv-egens alder, men eksperter skyder på, at den er mellem 600 og 800 år gammel. Den spirede altså frem, før der overhovedet var bygninger i denne del af Stockholm.–

- Katrine Barslev.

Emneord for denne artikel

egetræ | Kungsträdgården | tv-egen | radio-egen | Östermalm | Johan Lind
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det gamle træ, oh lad det stå I Stockholm står Sveriges mest omtalte træ, som kommunen vil fælde. Borgergrupper har den sidste måned holdt vagt ved egetræet, og sagen bliver nu taget op i byrådet

For en måned siden blev et skilt hamret op ved det store egetræ, der står midt på vejen ved Sveriges Television midt i Stockholm. Træet er angrebet af svamp og skal derfor fældes, viste teksten, og kommunalarbejdere satte store værn op omkring træet og tog derefter hjem.

En af bydelens beboere kom forbi træet og skiltet på en gåtur, og hun blev så oprørt, at hun straks skrev et klagebrev til trafikkontoret, byrådet og Naturbeskyttelsesforeningen.

”Er alle gamle egetræer ikke angrebet af svamp? Egen er en fantastisk del af Östermalm, og jeg synes, det er skammeligt, at den skal fældes,” sagde Majbritt Faith-Ell til Svenska Dagbladet.

LÆS OGSÅ: Vasaskibet skal have nye reservedele

Annonce
Egen har en omkreds på mere end fem meter, og ingen kender dens alder, men eksperter skyder på, at den er mellem 600 og 800 år gammel. Den spirede således frem, før der overhovedet var bygninger i denne del af Stockholm. Egen står foran den svenske pendant til DR, SVT og Sveriges Radio og kaldes derfor tv-egen eller radio-egen.

Majbritt Faith-Ells udtalelse gjorde egens skæbne til nyhedsstof i diverse store medier, og da kommunens folk mødte op til fældning sidst i oktober, stod en snes mennesker arm i arm rundt om træet.

Samtidig fik zoolog ved Stockholms universitet Johan Lind stor opmærksomhed, da han udtalte, at egen ikke behøvede at blive fældet. Johan Lind har skrevet en bog om egetræer.

”Træet er givetvis et af de ældste i byen og har derfor høj værdi. Normalt forsøger man at bevare så meget som muligt af træet, og det vil jeg også mene er muligt i dette tilfælde,” sagde han til den svenske avis Dagens Nyheter.

Johan Linds ord kom til at veje tungere end trafikkontorets egne eksperter, og byrådet besluttede på et ekstraordinært møde i sidste uge – hvor tilhørerpladserne var fyldt op af mere end 300 personer – at udskyde beslutningen og få foretaget en ny undersøgelse af træets tilstand.

Da Kristeligt Dagblad var forbi egetræet, var der tomt i det interimistiske skur af hvid presenning, som demonstranterne har sat op som læ for kulden. I flere uger bevogtede de træet døgnet rundt, og stearinlys, kaffekander og soveposer vidner om, at de regner med at vende tilbage, hvis resultatet af den nye undersøgelse ikke rokker ved byrådets beslutning.

Konflikten sammenlignes med elmestriden i 1971, hvor byrådet besluttede, at 13 elmetræer skulle fældes for at give plads til en metrostation ved Kungsträdgården over for Kongeslottet i Stockholm. Det udviklede sig til en principsag for gruppen Alternativ By, som blev dannet i protest mod byrådets beslutning.

Gruppen krævede, at borgerne fik en større rolle i det kommunale demokrati, og protesten steg, da regeringen med statsminister Olof Palme gik ind i striden og stadfæstede byrådets beslutning. Tusindvis af borgere gik med i flere protestdemonstrationer, hvor blandt andre sangeren Cornelis Vreeswijk komponerede opmuntrende sange, og Alternativ By organiserede overnatning mellem de gamle elmetræer.

Natten til den 12. maj 1971 eskalerede striden, da mænd med motorsave ankom til pladsen under beskyttelse af politiet. Demonstranter kravlede op i træerne for at beskytte dem, og på grund af en effektiv telefonkæde var pladsen snart helt fyldt af demonstranter, og politiet måtte trække sig tilbage og opgive deres forehavende.

Elmetræerne fik lov til at blive stående, og metrostationen blev flyttet 100 meter væk. Den dag i dag er Kungsträdgården stadig elmetræernes plads, og det samme håber nutidens demonstranter for tv-egen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​