Rikke Albrechtsen skriver fra Bruxelles |
9. november 2011
EU’s udviklings-bistand ophæves af skadelige politikker på andre områder, advarer udviklings-organisationer
EU er verdens største leverandør af udviklingsbistand. Men unionen har stadig en tendens til at ae udviklingslandene med den ene hånd og banke dem med den anden, konkluderer en ny rapport fra paraplyorganisationen af europæiske udviklingsorganisationer, Concord.
LÆS OGSÅ: Humoristisk herre med humanitære mål i EURapporten sætter fokus på EU-politikker, som forfatterne beskriver som ”alvorligt underminerende” for menneskerettighederne i verdens fattige lande. De trives på trods af, at EU-landene har skrevet ind i unionens egen grundlov, Lissabon-traktaten, at der skal tages højde for indvirkningen på udviklingslandene, når der vedtages ny love i EU-regi.
Men når europæiske fisketrawlere tømmer havene uden for Sierra Leone, når europæiske virksomheder eksporterer våben for milliarder af kroner til Libyen, og når europæiske virksomheder opkøber landbrugsjord i Kenya til dyrkning af biobrændstoffer til europæiske biler, fordi EU-landene har bestemt sig for, at 10 procent af al transport skal ske på fornybar energi fra 2020, er det eksempler på, at EU-reglerne spænder ben for udviklingsmålene, mener organisationen.
”Det ophæver alt det gode arbejde, der bliver gjort med EU-bistanden,” siger Laura Sullivan fra Action Aid, der præsenterede rapporten i Bruxelles tidligere på ugen.
Hun peger samtidig på, at der ikke findes nogen indsigelsesmuligheder, når det opdages, at EU-reglerne er i konflikt med hinanden.
”EU bliver nødt til at skabe en mulighed for, at disse klager kan blive hørt, og de utilsigtede konsekvenser af EU’s politikker kan blive håndteret,” siger hun.
Concord efterlyser mere fokus fra EU’s side på problemet og fremhæver, at kun 7 ud af de 164 konsekvensanalyser af ny lovgivning, der er blevet udfærdiget mellem 2009 og 2011, rent faktisk tog bestik af nye reglers mulige følger for udviklingslandene. På trods af, at mindst 77 berørte dem.
Fra EU-Kommissionens side er man ikke villig til at tage kritikken på sig. Særligt de mange anklager om, at EU’s milliardstore landbrugsstøtte giver problemer for udviklingslandene, afvises benhårdt som værende præget af ”myter og fejlopfattelser”.
”Hvad det end er, der sker på en gård i Mali eller Zambia, så er det ikke EU’s skyld, men verdensmarkederne,” siger Leonard Mizzi, afdelingschef i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug.
Men hos Concord Danmark kalder man det en dårlig undskyldning. For når 9 ud af 10 liter mælk, der sælges i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, flyves ind fra Vesten, fordi det bedre kan betale sig end at hente den fra landets egne mælkebønder ude i landet, er der noget galt.
”Selvfølgelig er der en effekt, selvom den er svær at sætte præcise tal på. EU-Kommissionen ønsker tydeligvis at teknificere debatten helt ned på et plan, hvor man skal bevise, om hver enkelt importeret dåse mælkepulver er amerikansk eller europæisk,” siger politisk med-arbejder Laust Leth Gregersen.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understreger også, at der er plads til forbedringer. Derfor vil han blandt andet presse på for at få skrevet hensynet til udviklingslandene ind i EU’s nye landbrugspolitik.
”Vi har en stor udfordring i at sikre, at vores lovgivning ikke er i strid med vores mål om udvikling – og det gælder ikke kun EU, men i lige så høj grad medlemslandene,” siger Christian Friis Bach.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad