Nyheder? Eller bare stof?
- colourbox.com
Bernhard Lewkovitch |
9. november 2011
Medierne burde tage prædikernes ord til sig om, at der intet nyt er under solen, og skrue ned for de såkaldte nyheder
Der er efterhånden ikke den ting i dagliglivets mediemaskine, der ikke er omfattet af begrebet nyheder. Aviser, radio og frem for alt tv-stationerne postulerer nyheder, enten dem fra i går, i forgårs eller for længe siden.
Historierne kan pakkes ind i undertiden lækkert ”papir” formet af optrukne røde læber i den korrekte mundstilling med stylistens signatur, i hvert fald for de kvindelige oplæseres vedkommende, understøttet af en mere eller mindre vellydende stemme.
LÆS OGSÅ: Dilemma: Bør medierne vise billeder af Gaddafis lig?Ting, der desværre ikke altid prioriteres hos de udvalgte studieværter, enten fordi disse ikke formår at instrumentere sproget, eller fordi stemmen i sig selv ikke fungerer som et instrument.
Talens kunst er nødvendigvis afgørende for alle facetter af en hvilken som helst meddelelse, selvom meddelelsen som sådan langs vejen annullerer sig selv som nyhed. Medierne serverer os stof med en vis vægt af nyheder, og alt muligt andet, som om dette også var nyheder, og som året går, vil ved årsskiftet kun et forbavsende lille antal meddelelser være deponeret i hukommelsen som en håndfuld, der kan tælles på fingrene.
Personligt vil jeg end ikke regne Danmarks sejr over Portugal i EM-fodbold for en nyhed. Det er resultatet af en sportskamp, og der er i og for sig ikke mere nyhed at regne begivenheden for, end hvis Portugal havde vundet. At resultatet så er positivt for Danmarks videre gang i EM-runden, er en ganske anden sag.
Heller ikke meddelelsen om Gaddafis endeligt anser jeg for en nyhed. Ifølge alle indslag herom ville den eneste nyhed være datoen og selve metoden, og det øvrige forløb af pågribelsen og henrettelsen er allerede nu genstand for modstridende opfattelser af det retfærdige i forløbet.
Et godt eksempel på en falsk nyhed er det nyligt overståede regeringsskifte. Hvis nogen vil bilde mig ind, at dette er en nyhed, ringer jeg efter politiet. Det er en udskiftning af navne og en omrokering af personer, hvis forskel nærmest er at finde i en rådvildhed større end i den forrige samling. Ikke erfarne og dygtige nok til at skjule, hvad de som ministre ikke magter, og det er undskyldninger, bortforklaringer, beklagelser og de forlegne ansigtsudtryk, der bekræfter antagelsen.
Skal Kristeligt Dagblads gamle nar nu til at belære os om, hvad nyheder er, hører jeg for mit indre øre. Nej, absolut ikke, men måske en smule om, hvad der ikke er. Og skulle jeg blive fristet over al måde, så blot et lille forslag, som måske kunne tangere en nyhed. Måske endda de talrige og hurtige nyheders ophavsmand, Jørgen Schleimann, ville bifalde forslaget. Begynd en såkaldt nyhedsudsendelse med en oplysning om, at redaktionen på ”sprøjten” har skønnet, at eftersom man intet har erfaret af betydning for nyhedshungrende, har vi besluttet helt at sløjfe de sædvanlige 30 minutter og i stedet lade personalet holde pause eller gå hjem.
Hvad der herefter bringes i aftenens løb, påtager redaktionen sig intet ansvar for. Vi beklager ikke det mindste dispositionen og ønsker alle en go’ aften!
Bernhard Lewkovitch er komponist og mangeårig kantor ved Sankt Ansgars Kirke i København. Klummen ”Post Scriptum” bringes på denne plads hver anden uge.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad