I lærer Anne-Christine Rahbeks 7. klasse på Ellekær-skolen er der kun ganske få etnisk danske elever, hvilket matcher skolens generelle elevsammensætning med 90 procent tosprogede elever. Ifølge Anne-Christine Rahbek har det den fordel, at da nye tosprogede elever kom til skolen som følge af kommunale skolelukninger, havde de lettere ved at falde til. –
- Lars Aarø/Fokus.
Morten Mikkelsen |
9. november 2011
Ved at fordele indvandrerbørn på flere skoler risikerer man at isolere dem, mener forskere. Professor anerkender problem, men mener, det er værre at lade være
Klokken 7.15 hver morgen står den syv-årige Mohammad fra Gellerup ved Aarhus klar ved busstoppestedet for at tage i skole i den anden ende af byen.
Efter skole og fritidsordning er han som regel først hjemme igen klokken 16.45, og på det tidspunkt er han så træt, at han som oftest dratter omkuld med det samme.
LÆS OGSÅ: Lige børn lærer mestMohammad er en af de elever i Aarhus, der ikke har mulighed for at gå i den lokale distriktsskole, fordi kommunen efter en sprogtest vurderer, at han skal gå på en skole med mange etnisk danske elever i den modsatte ende af byen.
Hans historie indgår i en ny bog, ”Uhørte stemmer”, hvor de to forskere Lene Timm og Bergthora Kristjansdottir har kortlagt konsekvenserne af Aarhus Kommunes forsøg på at sprede tosprogede elever.
”Det har voldsomme konsekvenser for familier, at deres børn skal bruge så meget tid på transport, og reelt fratager kommunen disse familier det frie skolevalg. Vi har inter-viewet en familie, der må sige til deres børn.:
’Jeg kan ikke flytte dig til den lokale skole, for kommunen bestemmer’. Det sker, selvom der ikke er faglig dokumentation for, at spredning af tosprogede gavner elevernes faglige indlæring,” siger Bergthora Kristjansdottir, der er adjunkt ved DPU Aarhus Universitet.
I bogen henvises til en undersøgelse fra 2010, som påviser, at tosprogede elever fra Albertslund faktisk klarer sig dårligere end minoritetselever på landsplan, selvom kommunen siden 1980’erne har forsøgt at sprede tosprogede børn på samtlige skoler.
”Når minoritetselever klarer sig dårligt, kan det hænge sammen med, at undervisningen ikke tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger,” siger Bergthora Kristjansdottir.
I sidste uge udgav AKF – Anvendt KommunalForskning ellers en rapport, som kortlægger undervisning af tosprogede i Danmark og Sverige og direkte anbefaler at sprede elever. Og ifølge Niels Egelund, professor ved DPU Aarhus Universitet, er der åbenlyse ulemper ved at sprede tosprogede, men mindst lige så mange ved at lade være.
”Det er da uheldigt, at elever skal samles op af en bus hver morgen og køres et fremmed sted hen. Det er et voldsomt indgreb i børnenes liv og et paradoks i forhold til, hvor højt vi normalt vægter nærhed. Men til gengæld er det uomtvisteligt, at når mere end halvdelen af eleverne er tosprogede, går det ud over det faglige niveau,” siger Niels Egelund, som også finder det problematisk, at eleverne kun har få danske klassekammerater at spejle sig i og snakke dansk med.
”I virkeligheden bunder problemet i den fejlslagne boligpolitik, man førte i 1960’erne og 1970’erne, og som alle dengang troede var den rigtige. De høje koncentrationer af indvandrere i bestemte boligkvarterer har skabt det ghettoproblem, vi står med i dag.
Så dybest set burde problemet løses ved, at man går radikalt til værks og river hele Gellerupparken ned og skaber et nyt, blandet boligkvarter. Det er bare ikke realistisk. Derfor er det bedste, en kommune som Aarhus kan gøre, trods alt at sprede eleverne,” siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad