Den frie svenske kirke er blevet partipolitisk

Staten har formelt ikke helt sluppet den svenske kirke. Frederik Nielsen Björner, som sidder i Kyrkans Hus i Uppsala og arbejder med kirkeret, lister tre områder op, hvor staten stadig har armen om kirken:

Staten opkræver kirkeskat for Svenska Kyrkan, giver tilskud til vedligeholdelse af kirkens bygninger og betaler kirken for at tage sig af begravelsesvæsenet.

Andre særlige vilkår for den svenske kirke er, at den har sin egen styrelseslov, som adskiller sig fra loven om andre trossamfund, og at regenten stadig skal være medlem af den svenske kirke.

Staten spøger ikke alene i den svenske kirkes organisation, men også i kirkens indre anliggender i form af partipolitiske fløje i kirkens ledelse. Især på de to årlige kirkemøder, som er den svenske kirkes øverste besluttende organ. Her er det svært at skelne de 251 delegerede fra deres politiske partivenner i Rigsdagen:

Grupperne hedder Socialdemokraterne, Centerpartiet, Sverigedemokraterne og så videre. Der er enkelte grupper uden for partirækkerne, men ellers indgås der alliancer mellem partierne, som om det var finansloven og ikke den fra staten adskilte kirkes interne forhold, der skulle vedtages.

”Kirken har svært ved at frigøre sig fra staten,” mener Kjell Å. Modéer, professor i retshistorie på Lunds Universitet.

Her hentyder han ikke mindst til den politisering af kirken, der er sket fra 1980’erne og frem til i dag.

I 1982 blev kirkeloven ændret, så kirkemødet gik fra at være et møde med tung gejstlig repræsentation til at blive mere parlamentarisk.

”Det var den samme folkesuverænitet, som kommer til udtryk i grundloven. Og kirkemødet blev en forsamling bestående af grupper, der næsten alle er sammensat partipolitisk,” siger Kjell Å. Modéer.

Biskopperne mistede indflydelse og stemmeret, men må godt tale på kirkemødet. De får også alle forslag på kirkemødet til gennemsyn, så der ikke opstår teologiske problemer. Ved dette års kirkemøde, der sluttede i sidste uge, afviste biskoppernes lærenævn ét af de næsten 100 forslag.

”Men kirken bliver ikke fri af staten, før kirken også er fri af den politisering, den udsættes for nu,” siger Modéer, som henviser til, at mange ældre præster i den svenske kirke stadig er meget optagede af den befrielsesteologiske strømning fra Mellem- og Latinamerika i 1970’erne.

”Og den var meget politisk.”

En anonym kirkelig iagttager siger om kirken og politikken:

”Det er en rest af det gamle velfærdssamfund, der udspiller sig ved kirkemødet. Men vi har i øjeblikket en teologisk diskussion om netop ikke at være et nyt ’Folkehjem’, for den model har jo udspillet sig selv.”

Folkehjemmet var Sveriges nationale grundtone og opstod, da socialdemokraten Per Albin Hansson i 1928 erklærede, at klasseskel skulle erstattes af folkehjemmet. Der skulle alle have lige adgang til skole, apotek, kirke og posthus med videre. Både i de små landsbyer og i storbykvarterer. I dag er mange af de grundlæggende ingredienser i folkehjemmet forsvundet – men lever i en vis udstrækning i de svenske kirker.

Kjell Å. Modéer forklarer, at der året før adskillelsen mellem stat og kirke i 2000 kom en ny lov om den svenske kirke og en kirkeordning.

”Her skulle præambler – det vil sige en slags forord – til hvert kapitel i kirkeordningen sikre en teologisk udlægning af den kirkelige forvaltningsret.”

Ifølge Kjell Å. Modéer var det den måde, hvorpå man kunne adskille kirkeretten fra almindelige forvaltningsregler.

”Men det er svært at sige, hvor meget det har hjulpet. For det er stadig, som om parlamentet er flyttet ind i kirken, hvor man i stedet burde argumentere teologisk for politikken.”

Kjell Å. Modéer håber, at både parlamentarismen og det direkte valg til kirkemødet forsvinder, og med dem også partipolitikken.

I dag kan for eksempel de svenske Socialdemokrater og Centerpartiet tilsammen stemme alle forslag igennem på kirkemødet, fordi de tilsammen har flertal.

Også biskop i Karlstad Stift Esbjörn Hagberg har noteret sig, at kirkemødet er blevet mere politisk polariseret.

”Men lærenævnet er også blevet stærkere,” siger han.

Lærenævnet består af Sveriges 13 biskopper, ærkebiskoppen og otte andre teologiske eksperter, som er valgt af kirkemødet. Kirkemødet kan køre over lærenævnet med en flertalsbeslutning.

”Så kan lærenævnet blokere for en fortsat udredning af forslaget,” siger Esbjörn Hagberg, som understreger, at kirkemødet kan få det sidste ord.

”For i princippet kan kirkemødet blokere lærenævnet, hvis det genfremsætter et forslag, som så får kvalificeret flertal. Men det er en hypotetisk situation. Kirkemødet har stor respekt for lærenævnet,” siger biskoppen.

Fra Stortorget, hvor Christian II – i Sverige Christian Tyran – myrdede en stor del af den svenske adel i 1620 under Det Stockholmske Blodbad, går turen ned til Stockholms domkirke, Storkyrkan, hvor kirkefolket langsomt samler sig til højmessen klokken 11.

Udenfor står den 75-årige Gunryd, som synes, det er synd, at så mange forlader den svenske kirke. Hun er sikker på, at det er på grund af økonomien, men selv kunne hun aldrig finde på at melde sig ud.

”Men de er så snu, politikerne. Lederen af Socialdemokratiet meldte sig ind i Svenska Kyrkan før valget og meldte sig ud igen lige efter. Han skulle bare have stemmerne. Det er da vanvittigt, og det er uværdigt for alle,” siger hun.

På spørgsmålet, om de 800.000 udmeldelser, siden kirken blev skilt fra staten, kan have noget med ægteskab for homoseksuelle at gøre, fnyser hun forarget.

”Det handler om ligeværd. Alle svenskere skal have lige rettigheder, selvfølgelig skal de det,” siger Gunryd bestemt og springer højmessen over denne gang.

I Storkyrkan sidder omkring 100 mennesker, som syner af ganske lidt i det enorme og rigt udstyrede kirkerum. Ved gudstjenestens begyndelse går præster, læsere og koret med de helt fantastiske stemmer i procession op mod alteret: korset først og præsten med alterkalken bagest. Forinden har præsten oplyst, at ønsker man økologiske oblater, skal man sige til, og at den alkoholfri vin står til venstre på bordet.

Og så byder præsten velkommen til alle, også dem fra andre trosretninger.

Hvor kirkens besluttende organer – kirkemødet og den 15 mand store kirkestyrelse, som er Svenska Kyrkans bestyrelse og beslutningstager mellem kirkemøderne – er politisk sammensat, er der ingen politik at spore i højmessen.

Den svenske kirke har tre tekstrækker for kirkeåret mod de danske to, og ingen djævleforsagelse i trosbekendelsen. Denne søndag er det den lamme mand, som Jesus bad rejse sig og gå, teksten handler om.

Præsten bruger sine egne erindringer for at forklare, hvordan børn opfatter bibelhistorier anderledes end voksne.

”Jeg troede, at Jesus var en slags læge, da jeg var barn,” siger hun. ”At Jesus var død for vores skyld, den del fattede jeg ikke.”

Og dernæst kommer den sværere del, hvor præsten bruger nyere teologisk forskning til yderligere forklaring af Lukasevangeliets mirakelfortælling.

Udenfor i det smukke efterår mellem Gamla Stans smukke bygninger og uendelige mængder af turister står den 43-årige Staffan og hans 13-årige datter Sally, som stadig har sorte sminkerester i ansigtet efter halloween. De har heller ikke været til gudstjeneste og kommer det stort set aldrig.

”Jeg er ikke rigtig religiøs, men jeg er medlem af kirken. Endnu. Men en gang imellem tænker jeg på, om ikke der var bedre formål at give pengene til,” siger Staffan.