Prisen er, at kirken mister troværdighed ved at stille sig i modsætning til sit eget grundlag og ved at udsætte homoseksuelle par for åndeligt bluf, idet de foregøgles en velsignelse, som ikke eksisterer. Den pris må tilsyneladende gerne ofres på en ny ideologis og teologis alter.

Derfor kunne jeg også have brug for at spørge vores nye minister for ligestilling og kirke, Manu Sareen (R), om man ved en eventuel indførelse af de nye ritualer også påtænker at ofre hidtidige, hævdvundne og lovfæstede principper i forhold til menighederne? Jeg tænker på den retspraksis, der senest blev udmøntet, da vi i 1992 fik en ny ritual- og alterbog.

I den forbindelse er det værd at nævne den almindelige praksis med indførelse af prøveritualer før endelig autorisation og det hævdvundne princip om konsensus i kirken ved indførelse af nye ritualer.

Men ganske særligt tænker jeg på den retstilstand, som blev understreget og hævdet i forbindelse med de nye bøger af 1992, nemlig det forhold, at det kun er den lokale menighed sammen med den stedlige præst, der kan indføre nye ritualer!

Jeg henviser til Holger Villadsens ”Folkekirkens gudstjenestereform 1992”. Holger Villadsen, der i flere år var sekretær for biskopperne i liturgispørgsmålet, peger på, at der i menighedsrådsloven er ret klare regler på området.

Villadsen siger som følger: ”Ændringer i liturgi og ritualer kan i den danske folkekirke ikke oppefra presses ned over hovedet på de enkelte menigheder, sådan som det kan lade sig gøre i den katolske kirke eller i vore lutherske nabokirker i Norge og Sverige. Og lokalt er der også nødt til at være enighed mellem præst og menighedsråd – ellers bliver alt ved det gamle” (nævnte bog side 98). Samme synspunkt hævdes i øvrigt andetsteds i bogen og er formentlig i overensstemmelse med paragraf 38 i nugældende bekendtgørelse af lov om menighedsråd.

Mit spørgsmål går derfor på, om ministeren mener, at der med skyldigt hensyn til gældende lov på området kan indføres en tilstand, hvor det enkelte medlem af folkekirken i enhver kirke har et retskrav på at få foretaget en vielse/velsignelse, uagtet at der er tale om et homoseksuelt forhold? Dette vil jo i givet fald fratage menigheder og præster deres frihed og ret i forbindelse med ibrugtagning af nye ritualer i deres menighed. Men måske denne ret og frihed også gerne må ofres?

Christian Poulsen er sognepræst i Snejbjerg, formand for Evangelisk Luthersk Netværk i Viborg Stift og tidligere formand for Indre Mission i Danmark