Henrik Hoffmann-Hansen |
9. november 2011
Tvungen spredning af to-sprogede er næppe vejen frem
Så kører debatten om spredning af tosprogede elever i folkeskolen igen.
Som omtalt i dagens avis har to forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, kortlagt konsekvenserne af, at Aarhus Kommune har forsøgt at sprede tosprogede elever fra belastede til mindre belastede skoler.
LÆS OGSÅ: Forskere advarer mod at sprede tosprogedeI nogle tilfælde har det givet eleverne meget lang transporttid, og der sættes spørgsmålstegn ved, om det forbedrer børnenes faglige kunnen. Det er en svær diskussion. På den ene side er det utvivlsomt vanskeligt at forbedre kundskaberne, hvis langt de fleste elever i en klasse har et andet modersmål end dansk. Det kræver ikke en doktorgrad at gennemskue. På den anden side løser det næppe problemet bare at flytte elever fra skole A til skole B.
Der må andet og mere til. I det konkrete eksempel fra Ellekærskolen i Aarhus er 90 procent af eleverne fortsat tosprogede. Alligevel er det tilsyneladende lykkedes ved en systematisk og målrettet indsats at hæve elevernes faglige niveau markant.
En del af eleverne er kommet fra to andre stærkt belastede skoler i nærheden, som kommuen lukkede for at fordele eleverne på 10 andre skoler.
Nu melder historien ikke noget om, hvordan det fagligt er gået de elever, der er blevet henvist til andre skoler, men det med at flytte skoleelever er jo slet ikke nogen ny idé. USA har for eksempel under begrebet ”busing” siden 1950’erne forsøgt at udligne raceforskelle i kommuneskoler. Vel at mærke har der her normalt ikke været tale om sproglige problemer, men primært om konflikter på grund af hudfarve. Eleverne er således i årevis blevet kørt på kryds og tværs i skolebusser for at få sorte, farvede og hvide fordelt mere jævnt.
Det har bare ikke været nogen stor succes, og de seneste 20 år er idéen gradvist blevet opgivet. For den har ikke virket. Den tvungne blanding af elever har tværtimod ofte ført til flere konflikter mellem de etniske grupper, og især de hvide familier er blot flygtet over i privatskoler.
Samme tendens har man desværre kunnet se herhjemme, når en kommuneskole har fået mange tosprogede elever, det vil typisk sige mere end 20-30 procent af eleverne. Derfor er det også forståeligt, at flere kommuner har kastet sig ud i forsøgene på at sprede eleverne. Omkostningen ved tvang er bare høj. Man mister nærheden mellem skole og hjem, elever får sværere ved at skabe kontakt til klassekammerater i et helt andet område, og fagligt er det end ikke sikkert, at det giver bedre resultater.
Så man bør være forsigtig med at bruge skolebusser til at løse integrationsproblemer og i stedet satse meget mere på selve undervisningen af de tosprogede elever. Som så ofte tidligere set er skolelederes og læreres kvalitet langt vigtigere for succes, end hvor undervisningen foregår.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad