Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Venstre vil bryde FN-konvention til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre vil bryde FN-konvention

Statsløs mand anses af PET som risiko for statens sikkerhed og skal derfor ikke have beskyttelse efter FN-konventioner, mener Venstre. Rystende, lyder det fra radikal ordfører

-

23 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Statsløs mand anses af PET som risiko for statens sikkerhed og skal derfor ikke have beskyttelse efter FN-konventioner, mener Venstre. Rystende, lyder det fra radikal ordfører

Skal Danmark bryde FN-konvention, hvis en statsborgerskabsansøger vurderes at udgøre en risiko for statens sikkerhed?
 
 
 
Det store oppositionsparti Venstre gør nu op med årtiers princip om, at Danmark altid skal overholde internationale konventioner.

På det kommende lovforslag med udlændinge, der skal have dansk statsborgerskab, optræder ifølge Venstre en statsløs, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) anser for at udgøre en risiko for statens sikkerhed.

LÆS OGSÅ:  Folketinget vildledt i sag om indfødsret

FN-konventioner forpligter Danmark til at give ham statsborgerskab, fordi han ikke er dømt for en alvorlig forbrydelse, men Venstre kræver ham i et brev til justitsminister Morten Bødskov (S) taget af lovforslaget. Det skriver Berlingske.

»Vi siger nej til regeringens forslag om at give en person statsborgerskab, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed. Normalt ville indfødsretsudvalget være enige om at afvise vedkommende, men regeringen sætter FNs konvention over borgernes sikkerhed. Det ønsker vi ikke at gøre i Venstre. I det her spørgsmål er vi klar til at bryde med FN-konventionen,« siger Venstres retsordfører og medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg, Karsten Lauritzen til Berlingske.

Venstres nye linje udløser en skarp reaktion fra Det Radikale Venstre.

»Det er rystende, at Venstre ikke vil følge konventionen. For hvilken status har konventioner så overhovedet? Vi har den holdning, at de ligger over dansk lov. Hvis vi ikke bryder os om dem, så må vi træde ud af dem,« siger Zenia Stampe, der er radikal indfødsretsordfører og næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Det var netop brud på statsløses rettigheder, der i foråret fik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at fyre sin integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Unge statsløse fik ikke den behandling, de ifølge FN-konventionerne havde krav på, og der gik længe før Birthe Rønn Hornbech orienterede Folketinget.

Lars Løkke Rasmussen kaldte dengang sagen »alvorlig«.

»Danmark er et retssamfund. Og derfor er det selvfølgelig en alvorlig sag, når der i en periode ikke har været administreret efter de konventioner, vi er forpligtet til,« sagde han på et pressemøde.

Folketinget har ikke fået oplyst, hvorfor PET betragter den statsløse som en trussel.

Birthe Rønn Hornbech har tidligere kaldt resultaterne af statsløsekonventionerne for »stærkt stødende«, fordi de kan sikre statsborgerskab til folk, der er mistænkt for terror.

Da Dansk Folkeparti i foråret opfordrede regeringen til at opsige konventionen, sagde både Venstre og de Konservative imidlertid nej.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ønskede i går ikke at kommentere sagen.

De Konservative er helt uenige med Venstre.

»Vi har tiltrådt konventionerne, og så længe vi har det, så skal vi overholde dem. Det giver ikke nogen mening, at man tiltræder konventioner uden at overholde dem. I så fald har de ingen værdi,« siger de Konservatives retsordfører, Tom Behnke.

Justitsminister Morten Bødskov (S) slår i en skriftlig kommentar fast, at regeringen »naturligvis har tænkt sig at leve op til de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt«.

Dermed er der flertal for at give manden statsborgerskab.

Socialdemokraterne var dog selv klar til at gøre op med konventionerne, da Venstres daværende integrationsminister Søren Pind inden valget kaldte det et »dilemma«, at konventionerne sikrer statsborgerskab til personer, som PET ser som en sikkerhedstrussel.

»Min indstilling er den, at når PET anbefaler, at der er nogen, som ikke skal have statsborgerskab, fordi de er til fare for rigets sikkerhed, skal den anbefaling følges. Er det i strid med konventionen, må konventionen laves om,« sagde daværende retsordfører Karen Hækkerup (S), der i dag er social- og integrationsminister.

Hun havde i går ingen kommentarer til sagen.

Venstre lægger på det foreliggende grundlag op til et klart konventionsbrud, fastslår både Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, og Jens Elo Rytter, der er professor på Københavns Universitet.

»Det kan i første omgang give anledning til international kritik,« siger Jens Elo Rytter.

Samtidig vil det nok ikke betyde, at den statsløse sendes ud af landet.

»Han vil næppe kunne udvises. Man ved jo ikke, hvad den pågældende har gjort. Man ved faktisk ikke, om den pågældende har gjort noget, eller om han overvåges, fordi han har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger Eva Ersbøll.

KILDE:  Berlingske
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

60 procent af Kristeligt Dagblads læsere går ind for at bryde FN konventioner

henT, publiceret d.09/11 20:22 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
Jeg spørger bare hvor det er vi er henne mentalt i dette land.

En af de ting man kan risikere er at have ansvar for galninge og farlige personer - men sådan er det jo bare. Det er derfor vi har et samfund.

At netop denne avis´læsere går ind for at smide næstekærligheden ud med det sorte badevand kan jo undre.

Andet sted i avisen står: "Nedlæggelse af værdi-kommission symptom på historieløshed" - måske er netop dette her et udtryk for hvor slemt det står til selvom det nok ikke er det man mener ...
Del Link

60 procent af Kristeligt Dagblads læsere går ind for at bryde FN konventioner

Nederby Jessen, publiceret d.09/11 22:05 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
Så længe vi har tiltrådt konventionen, må vi naturligvis overholde den. Derfor er der ikke noget at komme efter fra Venstre, men de kan jo stille forslag om, at vi skal forlade konventionen. Det vil dog næppe blive vedtaget.

Det vil være spændende at få en udmelding fra Lars Løkke, der som bekendt var højt oppe at køre, da Birthe Rønn Hornbech ikke overholdt konventionen i forhold til unge statsløse, der ikke fik ikke den behandling, de ifølge FN-konventionerne havde krav på. Hvad siger han mon i denne sag?

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne
Del Link

Svar til Nederby: I må så tage konsekvenserne

1967, publiceret d.09/11 23:26 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
Ved at du forsvare en statsløs mand som PET anses for at være en risiko for statens sikkerhed så må i tage konsekvensen af en mand som vil dræbe danske mænd/kvinde, evt terrorangreb imod Jylland-Posten er værd at betale for at overholde en FN-Konvention. Jeg tvivler på du og den politiske venstrefløj vil tage ansvaret når det går galt. FN-Konvention kan virkelige bruges af muslimske ekstremister som vil skade Vesten, ved mere om åndelige krigførelse som ikke ret mange kristne forstår noget af, men flertallet af danskerne har vendt kristendommen ryggen. Vedrørende Løkke så sidder nok stadigvæk med fødderne i Middelhavet, men han kommer vel snart hjem.

Kim Thomassen
Del Link

60 procent af Kristeligt Dagblads læsere går ind for at bryde FN konventioner

Heinrich R., publiceret d.10/11 01:07 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
Det store oppositionsparti Venstre gør nu op med årtiers princip om, at Danmark altid skal overholde internationale konventioner.


Det princip har Venstre krænket gennem størstedelen af perioden, hvor VKO regimentet har været ved magten.

Det var netop brud på statsløses rettigheder, der i foråret fik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at fyre sin integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).


Birthe Rønn Hornbech undlod i årevis at gøre noget effektivt ved tilstandene, for at undgå at henlede opmærksomhed på at Indfødsloven af 2004, forvaltningspraksis i Integrationsministeriet og den systematiske misinformation og selektive betjening af Indfødsretsudvalget, var de midler hvormed ulovligheder blev gennemført, uden at hverken ministre eller embedsmænd umiddelbart kunne lastes for at krænke landets love.
Del Link

Sv. Svar til Nederby: I må så tage konsekvenserne

Heinrich R., publiceret d.10/11 01:12 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
1967 skrev:
Ved at du forsvare en statsløs mand som PET anses for at være en risiko for statens sikkerhed så må i tage konsekvensen af en mand som vil dræbe danske mænd/kvinde, evt terrorangreb imod Jylland-Posten er værd at betale for at overholde en FN-Konvention.


Man kan konstatere, at PET holder øje med mandet. Det er betryggende. Men åbenbart er vedkommende ikke så rabiat, at der har været mulighed for at få vedkommende dømt. Det burde ellers være opnåeligt, hvis der var noget at komme efter. Det er der åbenbart ikke pt.

Konventionen vedr. statsløse rummer en passus, hvor personer der har været dømt en langvarig (fængsels)straf, kan nægtes at kunne gøre brug at den statsborgerret de ellers ville have haft, som følge af den ratificerede UN konvention.
Del Link

Ikke brud på konvention...

E., publiceret d.10/11 10:59 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
citat: »Det er rystende, at Venstre ikke vil følge konventionen. For hvilken status har konventioner så overhovedet? Vi har den holdning, at de ligger over dansk lov. Hvis vi ikke bryder os om dem, så må vi træde ud af dem,« siger Zenia Stampe,
der er radikal indfødsretsordfører og næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg..citat slut
----------------------------
Her er jo ikke tale om IKKE at følge konventionen,
men en dispensation for én enkelt person, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed.
"Normalt ville indfødsretsudvalget være enige om at afvise vedkommende"

Ingen regel uden undtagelser, tak!
Del Link

Svar til Heinrich R, Der skal først lig på bordet

1967, publiceret d.10/11 23:25 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
@Heinrich R.
Der er ingen garanti for PET hvergang når at gribe ind overfor en person som vil skade det danske samfund. Det vil den politiske eltie åbenbart gerne belønne sådan en med et statsborgskab med en begrundelse om han er statsløs, dermed er det den danske stats ansvar, hvis han begår en forbrydelse her i landet, eller i udlandet, sagt lige ud han er vores problem. Zenia Stampe MF, RV siger vi skal tage ansvar for ham er helt grotæsk en direkte hån overfor danskere som bare har at betale for en person som har så stort et had imod os, samt udgøre en sikkerhedsrisiko. Danmark har nu to valg, enten at opsige FN-Konventionen, eller arbejde for en ændring af konventionen, begge ting tror jeg ikke er muligt. Men som sagt vi bare skal vi vendte på at han udføre evt et terroangreb i Danmark. Du har helt ret i at FN-Konventionen beskytter ham af den grund at han ikke er dømt for noget.

Der skal først lig på bordet.....

Kim Thomassen
Del Link

Sv. Svar til Heinrich R, Der skal først lig på bordet

søren jessen, publiceret d.10/11 23:38 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
1967 skrev:
@Heinrich R.
Der er ingen garanti for PET hvergang når at gribe ind overfor en person som vil...

Hvis den pågældende virkelig er så farlig, må det være muligt at stille ham for retten og få ham dømt.
Med en dom for at være en fare for rigets sikkerhed kan man, uden at bryde konventionen , nægte ham indfødsret.
Del Link

Sv. Svar til Heinrich R, Der skal først lig på bordet

Heinrich R., publiceret d.11/11 01:21 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
søren jessen skrev:
Hvis den pågældende virkelig er så farlig, må det være muligt at stille ham for retten og få ham dømt. Med en dom for at være en fare for rigets sikkerhed kan man, uden at bryde konventionen , nægte ham indfødsret.


Det er sandt. Enten ved at manden dømmes til fem års ophold på vand og brød, eller ved at han modtager en dom for et forhold der angår rigets sikkerhed.

Det burde være relativt nemt at få diverse rabiate tågehorn domt efter Straffelovens kapitel 12, der omhandler “Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”.

F.eks. denne:
“§ 110 e. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag”


Kim Thomassen skrev:
Men som sagt vi bare skal vi vendte på at han udføre evt et terroangreb i Danmark.


Terror hører under Straffelovens kapitel 13 defineret som “Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v”.

Dette kapital omtaler anslag mod bl.a. trafiksikkerhed, folketingets sikkerhed, trafiksikkerhed, den civile luftfartssikkerhed og søfartssikkerhed. Men altså ikke anslag mod rigets sikkerhed.

Når PET mener nogen er til fare for rigets sikkerhed, er det formodentligt (forhåbentligt) ikke wanna-be terrorister de tænker på.

På hvilken måde denne person menes at være til fare for rigets sikkerhed, er ikke til at vide. Men det er langtfra givet, at der tænkes på at vedkommende udgør en personrisiko for landets borgere.

Det er måske snarere personer, rigets allierede (andre landes sikkerhedstjenester) helst ikke ønskede skulle have frihed til lovligt politisk virke? Nogle tjenester er kendt for at være yderst emsige.
Del Link

Sv til Søren Jessen, Der skal første være lig på bordet

1967, publiceret d.11/11 19:06 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Venstre vil bryde FN-konvention
http://www.b.dk/nationalt/pet-advarer-om-endnu-en-statsloes

@Søren Jessen

Ja, men riges sikkerhed underkendes af FN-Konventionen som et flertal i Folketinget, mener er langt vigtigere at forsvare en statsløs person på trods af advarelser fra PET imod at give statsborgerskab til ham. Det følges yderlige op af en nye sag om en statsløs, som kan læses om idag i Berlingske Tidende. Sagt ligeud kan det ende med på et tidspunkt at man kan danne en lille hær, der kan fører krig imod riget, overikøbet på de danske skatteyderes regning.

Citat

Når man er statsløs, så har man ingen til at tage vare på sig, og den situation er ikke ændret for borgerne. Jeg ved godt, der kan være terrorisme, men det har ikke noget med statsløshed at gøre.

Socialdemokraternes indfødsretsordfører Lennart-Damsbo-Andersen i Berlingske Tidende, 11.11.11

Linket er i toppen af dette indlæg.

Kim Thomassen
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​