Det er vigtigt at udvikle de frivillige kræfter i Danmark
Foto
- Colourbox
Steen Jonsson Agger |
10. november 2011
Der er god grund til at kippe med flaget for de mange frivillige i vores samfund. Det er frivilligår i år, og for nylig blev de frivillige markeret med en dag. Men der er lige så stor grund til at sikre, at begrebet frivillig ikke vrides og som så mange andre ord efterhånden mister saft, kraft og indhold, mener Steen Jonsson Agger
Jeg er vokset op i FDF, hvor det første F netop dækker over ordet ”frivillig”. Ordet er en vigtig værdimarkør i forhold til, hvordan børn og unge mødes i FDF.
Kernen i ordet er at være og at gøre noget ”af fri vilje” – ikke påtvunget. Det er ikke det samme som at gøre (alt), hvad man gerne vil. I en kristen forstand måske endda tværtimod. Fordi ”den fri vilje” bør være rettet mod næsten.
Det frivillige sker uden ydre tvang, men FDF ønsker at indlejre en indre trang i de unge mennesker og gennem aktiviteter og samværsformer fremme en helt bestemt måde at bruge sin fri vilje på. Dette kan lyde begrænsende, og det er det på samme vis, som det kristne evangelium både er befriende og begrænsende.
Andre foreninger inden for spejder- og idrætsverdenen arbejder ligeledes på en måde, der gerne skulle fremme de unge medlemmers lyst til at være noget for andre – og ikke kun for sig selv.
Sammenligner man den tid, hvor FDF blev til (1902), med den tid, vi nu lever i, er det helt tydeligt, at der er tale om to forskellige verdener. Fra en verden, hvor børn og unge havde værdi i form af den arbejdskraft, de ville kunne præstere i livet, til en verden, hvor den enkelte har en unik værdi lige fra fødslen og forventes og ikke mindst forventer at være ”sig selv” i en sådan grad, at omverdenen bemærker det.
Der findes i dag en del unge, for hvem det er et mål i sig selv at blive kendt! Man kan godt blive kendt på at lave frivilligt arbejde – tænk for eksempel på moder Teresa. Men det er en lang vej – og egentlig også i modstrid med det frivilliges indre væsen. Gør man det frivillige for at blive kendt, bliver det jo en selv og ikke næsten, der kommer i centrum.
En anden trend i tiden er det offentliges brug af frivillighedsbegrebet som modsætning til det professionelle. I takt med, at samfundets ressourcer ikke rækker til det ønskede serviceniveau, bliver det interessant at supplere de professionelle tilbud med frivilligt arbejde. Nogle kommuner er faktisk nået så langt, at der opsættes mål i form af kvoter.
Der kan være mange gode grunde til, at politikerne ønsker at gå den vej. Men det påvirker måden at opfatte ”frivillig” på. Frivillig kommer til at betyde ulønnet i modsætning til det professionelle lønnede tilbud. Og det frivillige bliver ikke længere alene noget, der sker af indre trang, men også af ydre tvang. Det var rarere for begrebsforståelsen, hvis man ville undlade at bruge begrebet ”frivillig” her, og så tale om ”ulønnet”, men i et stærkt overenskomststyret samfund er det næppe muligt. Ordet frivillig er da også meget mere positivt end ulønnet.
Der er en lang række opgaver, der løses lige så godt, om ikke bedre af mennesker, der ikke er lønnet af systemerne – ikke mindst i en tid, hvor systemet fordrer registrering og dokumentation for hver eneste detalje i en ydelse. En besøgsven har mere frihed i sin opgave end en ansat plejer, for nu at tage et oplagt eksempel.
Danmark vil fortsat have brug for et stort korps af frivillige i mange situationer, ikke mindst i arbejdet med børn og unge samt omkring vore ældste. Men det skal være frivillige – af fri vilje!
Steen Jonsson Agger,
viceskoleleder,
Skovgårdsvænget 416, Tranbjerg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad