Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Offentlige investeringer skaber vækst og job til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Offentlige investeringer skaber vækst og job

Den nye regering vil blandt andet fremrykke offentlige investeringer for at sætte gang i væksten
Foto

- Colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

Regeringen tager med sin første finanslov et stort skridt i retning af at forandre Danmark. Vi står over for nogle enorme udfordringer på grund af krisen, og med finansloven sætter vi gang i vækst- og jobskabelse, den grønne omstilling, opprioritering af folkeskolen, sundhedsområdet og hele psykiatriområdet, mener Lisbeth Bech Poulsen

Vi sørger også for at give løft til dem, der har mindst, og det betyder, at vi med den nye finanslov både gør en aktiv indsats for at få Danmark ud af krisen og samtidig mindsker uligheden.

LÆS OGSÅ: Vi sparer ikke på undervisning

Finansloven indeholder en kickstart af dansk økonomi på 18,7 milliarder kroner fordelt over to år. Vi foretager altså en fremrykning og igangsættelse af offentlige investeringer, som vi alligevel skulle gennemføre på et senere tidspunkt.

INVESTERINGERNE bruger vi på at forbedre skoler, veje, jernbaner, hospitaler og nedslidte boligområder. Ved at gennemføre investeringerne nu udnytter vi den aktuelle ledige kapacitet på arbejdsmarkedet og kan samtidig sætte gang i den private sektor ved at give arbejde til håndværkeren, ingeniøren, hk’eren og akademikeren.

Annonce
Kickstarten skal være med til at sætte gang i væksten ved at øge beskæftigelsen og skabe nye job, så færre skal have udbetalt dagpenge eller kontanthjælp, og flere kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Danmark skal igen være førende på det grønne område. Regeringen fremlægger derfor i 2012 den mest ambitiøse klimalovgivning i verden.

Det betyder, at vi inden 2020 vil nedbringe udledningen af klimagasser med 40 procent. Omstillingen til grøn energi vil være med til at gøre os mindre afhængige af fossile brændsler og være med til at styrke vores energipolitiske uafhængighed. Endvidere kan omstillingen medføre, at der skabes grobund for etablering af nye grønne virksomheder og samtidig skabe grundlag for nye bæredygtige arbejdspladser.

OGSÅ DE MANGE UNGE, der i dag ikke kan få en praktikplads, får en hjælpende hånd med den nye finanslov. Det er helt uacceptabelt, at unge falder fra erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan få en praktikplads.

Derfor opretter regeringen her og nu 1500 skolepraktikpladser og giver fremover virksomhederne flere incitamenter til at oprette nye praktikpladser. Denne indsats er også helt central i forhold til målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Regeringen tager med den nye finanslov et klart opgør med den politik, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har ført de seneste 10 år. Samtidig har vi med finansloven formået at skabe en ekspansiv finanspolitik på trods af den globale økonomiske krise – og vel at mærke som det eneste land i EU.

Lisbeth Bech Poulsen er folketingsmedlem og kommunal- og miljøordfører for SF

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​