En for alle og alle for en. Den berømte musketered har i årevis været kendetegnende for sognekirkerne i Københavns Kommune, som solidarisk har delt den samlede kirkeskat mellem sig. Nu ser det ud til at være slut med enigheden.

De 11 sogne på Amagerbro i København er brudt ud af fællesskabet og vil ikke længere være med til at dele deres kirkeskat, som i øjeblikket udgør cirka 60 millioner kroner, og hvoraf de betaler 20 millioner kroner til andre sogne, som ikke har så meget kirkeskat.

LÆS OGSÅ: Folkekirkens solidaritet udfordres af økonomisk trængsel

Konflikten dækker over, at folkerige områder i hovedstaden som Amagerbro, Valby, Vanløse, Østerbro, Bispebjerg og Brønshøj er med til at betale for de kirkelige aktiviteter, der finder sted i de store og kendte citykirker som Helligåndskirken, Marmorkirken, Københavns Domkirke, Holmens Kirke og Trinitatis Kirke, fordi der her ikke bor folkekirkemedlemmer nok til at dække alle udgifter.

”I dag mangler vi simpelthen penge til vores eget kirkelige arbejde, fordi vi betaler til at opretholde andre sogne,” siger Rolf Kallesøe, der er menighedsrådsformand i Sundby Sogn og medlem af Amagerbro Provstiudvalg.

”De to mindste provstier i København er også dem, der relativt set bruger flest penge, nemlig Vor Frue Provsti og Holmens Provsti. Hvis Vor Frue Provsti for eksempel skulle dække sine egne udgifter skulle kirkeskatteprocenten i Vor Frue ikke være på 0,8, som i hele København, men på 2,8 procent. Hvis der skal lukkes kirker ude i randområderne af Københavns Kommune, så skal der vel også lukkes kirker i den indre by,” siger Rolf Kallesøe, der dog gerne vil bidrage til driften af Københavns Domkirke som hele stiftets kirke.