Skal systemet med kirkeskat også udvides til andre trossamfund, som det er sket i Sverige?
Der blev skrevet endnu et kapitel i svensk religionshistorie, da Socialministeriet i slutningen af sidste uge offentliggjorde, at den første muslimske gruppe i Sverige nu kan få opkrævet moskéafgift via skattesystemet.
Det drejer om de 12.000 medlemmer af Det Bosnisk-Islamiske Samfund.
LÆS OGSÅ: Dansk debat om moskeer er som i resten af EuropaDanske Kirkers Råd, som har kæmpet for en lignende ordning i Danmark, må se til, at svenske muslimer – samt svenske katolikker, jøder og andre – har bedre kår for en sikker økonomi under deres religionsudøvelse.
Kriterierne for statens opkrævningstjeneste er, at der er tale om et trossamfund, som har fungeret i landet i fem år, har mindst 3000 medlemmer, dækker nationalt og det meget omdiskuterede kriterium: at man bidrager aktivt til samfundets sammenhængskraft.
Til gengæld fik Humanisterne nej. Ministeren for området, Stefan Attefall, siger via sin talsmand, at Humanisterne ikke opfylder to af kriterierne:
”De skal være registreret som trossamfund, og de skal have et gudstjenesteliv. De dele imødekommer Humanisterne ikke,” hedder det. Nu truer leder af Humanisterne Christer Sturmark ifølge den svenske avis Dagen med at gå rettens vej.
I Danmark har det især været katolikkerne, der via Danske Kirkers Råd har forsøgt at få en lignende ordning.
Tidligere skatteminister Kristian Jensen (V) afviste sagen – med hjælp fra Dansk Folkepartis Jesper Langballe. Den negative respons fik kritik også fra fremtrædende partifæller. Da Kristian Jensen blev afløst af partifællen Troels Lund Poulsen, blev det igen forsøgt at få sagen afgjort, men det skete, blev Troels Lund Poulsen undervisningsminister i forbindelse med en regeringsrokade.
”Vi har bestemt ikke opgivet, og vi er ved at sætte vand over igen,” siger Erling Tiedemann, der har været meget aktiv i sagen fra katolsk hold.
Abdul Wahid Pedersen, Danish Muslim Aid, siger, at det er en interessant tanke, også for muslimer.