Rockere og politikere

Historien har fyldt medierne i flere dage, og i tirsdags besluttede Anders Samuelsen omsider ”at tale ud”, som det hedder. Det skete på både DR 1 og TV 2 i de dertil indrettede bekendelsesprogrammer, hvor Samuelsen reelt kun ønskede at understrege, at hensynet til hans søn overstrålede alt andet.

Det kan de fleste forstå, og selvom Anders Samuelsen selvsagt i den ideelle verden skulle have ladet politiet klare sagen, vil han sandsynligvis mest få velvilje ud af sagen. En far, der beskytter sin søn, er ikke noget dårligt scenarie for en toppolitiker, og Samuelsen benyttede også lige lejligheden til endnu en gang at skælde ud på medierne. Blandt andet fordi hans søn forleden havnede på forsiden af Ekstra Bladet, og desuden fordi Samuelsen generelt inderligt afskyr mange journalisters arbejdsform.

Imidlertid bør journalisterne i dette tilfælde holde fast, for rockere og politikere udgør tilsammen en yderst alvorlig konstellation, der fører adskillige spørgsmål med sig. Både angående Henrik Sass Larsen og Anders Samuelsen.

For hvordan kunne det komme så vidt? Har disse mennesker generelt en dårlig dømmekraft, og kan vi være sikre på, at de ikke en gang til roder sig ud i affærer med det helt forkerte selskab?

Det er således ikke ganske uden fornuft, når nogen mener, at Anders Samuelsen bør forklare omstændighederne ved sin rockerhistorie bedre. I dette samfund findes ifølge politiet mange tilfælde af narkogæld og dummebøder, som ordensmagten aldrig hører om, fordi folk vælger at gøre som Anders Samuelsen og klare problemet selv. Naturligvis til stor gavn for rockerne.