Britta Søndergaard |
10. november 2011
Ny undersøgelse viser, at det giver bedre forældresamarbejde at lave særlige møder for mødre og fædre samt caféer for alle forældre
Hver sjette torsdag mødes 15 kvinder på Holbergskolen i København for at tale om mobning, søskendejalousi, prøver i folkeskolen og andre emner, der er aktuelle for børnenes skolegang.
Mødrecaféen på Holbergskolen, der i begyndelsen af 2010 blev mødt med højlydte protester fra politikere i blandt andet SF og Dansk Folkeparti, er et af den slags initiativer, som kan forbedre samarbejdet med tosprogede forældre i den danske folkeskole.
LÆS OGSÅ: Morgencafé åbner skolen for tosprogede forældreDet er en af de foreløbige konklusioner i en stor undersøgelse, som Teori- og Metodecentret under professionshøjskolen UCC udfører for Integrationsministeriet.
I det hele taget styrker det nydanskeres integration i den danske folkeskole, hvis skolen kommer forældrene i møde ved at lave uformelle arrangementer som små kurser samt caféer for alle forældre og særskilte arrangementer for mænd og kvinder.
Integrationsministeriet afsatte i 2009 56 millioner kroner til projekter, der frem til 2013 skal styrke samarbejdet med de tosprogede børns forældre.
Som led i initiativet er der indtil nu uddannet omkring 100 skole-hjemvejledere, der skal hjælpe skolerne med at styrke samarbejdet med de etniske minoritetselever og deres forældre. Baggrunden for projektet er adskillige undersøgelser, der har vist, at et godt samarbejde mellem forældre og skole forbedrer børnenes faglige kundskaber.
”De første 70 skolevejledere har alle ført logbog over de projekter, de har været med til. En af deres konklusioner er, at der er positive erfaringer med kønsopdelte aktiviteter som mødre- og fædrecaféer samt blandede forældrecaféer og små kurser ”, forklarer forsker Lisbeth Hansen fra Teori- og Metodecentret – UCC, der har lavet en midtvejsevaluering af Integrationsministeriets projekt.
Lisbeth Hansen forklarer, at caféerne er med til at åbne skolen for en gruppe forældre, der ikke føler sig hjemme på forældremøderne.
”Mange nydanske forældre føler sig ekskluderet ved de traditionelle forældremøder. Caféen er en anden og mere uformel måde at mødes på, hvor afstanden til læreren og de øvrige forældre er mindre,” siger Lisbeth Hansen.
Senka Besic, der er integrationsvejleder i Københavns Kommune og i sin tid var en af initiativtagerne til den omdiskuterede mødrecafé på Holbergskolen i København, understreger, at både mødrecaféerne og de blandede forældrecaféer skal ses som et supplement til de traditionelle forældremøder.
”Caféerne kan ikke erstatte forældremøderne, men forældrene danner netværk med hinanden, og på den måde bliver det mere naturligt at komme til et forældremøde,” siger Senka Besic.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, mener dog stadig, det er betænkeligt at indføre kønsopdelte aktiviteter i den danske folkeskole.
”Vores bekymring er, at man får fastslået et princip om, at det ikke er indvandrere, der skal integrere sig i den danske kultur. Risikoen er, at de kønsadskilte caféer bliver måden at lave forældrearbejde på, og at den tendens kan brede sig. Vi ser hellere, at lærerne opfordrer de pågældende forældre til at komme til forældremøderne,” siger Martin Henriksen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad