Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Penge til frivilligt arbejde misbruges til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til frivilligt arbejde misbruges

Frivilligt arbejde er en langsigtet investering, mener Frivilligt Forum og Ældre Sagen

- Colourbox

Emneord for denne artikel

stat | arbejde | frivillige | penge | misbrug | forklaring | styrke
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Knap hver tredje kommune bruger under halvdelen af de millioner, de får af staten til at styrke det frivillige sociale arbejde. Andet er vigtigere, lyder forklaringen

Mange af landets kommuner lapper huller i deres budget med penge, der ellers er øremærket til frivilligt socialt arbejde.

De såkaldte paragraf 18-midler udgjorde sidste år i alt 148,4 millioner kroner, men kun 29 ud af 98 kommuner brugte alle pengene til det, de er beregnet til, viser en rapport fra Ankestyrelsen. Knap hver tredje brugte under halvdelen.

LÆS OGSÅ: Af fri vilje. Lysten til at være noget for andre skal styrkes

Værst står det til i Solrød Kommune. Her er kun udbetalt 15 procent af den godt halve million kroner, man har fået i tilskud. Resten er brugt på især børneområdet, de ældre og skolerne, siger formand for socialudvalget i Solrød Naima Simring (V):

Annonce
”Det er jo et spørgsmål om prioritering. Vi synes, andre områder har mere brug for de penge.”

Den tilgang er typisk, men dybt dobbeltmoralsk, mener landsforeningen for frivillige sociale organisationer, Frivilligt Forum.

For kommunerne beder samtidig om stadig mere frivillig hjælp til at overtage en række traditionelle velfærdsopgaver, påpeger foreningens formand, Johannes Bertelsen. Desuden er det direkte misbrug af statens penge, og konsekvensen er, at en lang række frivillige organisationer i disse år må lukke deres aktiviteter eller drosle dem ned.

”Ud over at snyde så svigter kommunerne i den grad deres egen interesse i at forbedre folkesundheden ved at aktivere folk. De mister noget af den sociale sammenhængskraft, der får en kommune til at fungere. Og de skubber de socialt udsatte længere væk, fordi netop de frivillige er bedre til at inddrage dem end myndighederne,” siger han.

Misbruget af paragraf 18-midlerne har stået på i en årrække og har både været endnu større og mindre. Flere folketingspolitikere har løbende lovet at gribe ind, men intet er sket.

Det frustrerer også Ældre Sagen. Her rammer misbruget de mere end 7000 frivillige, som slet ikke får lov til at udfolde deres potentiale, mener souschef i frivillighedsafdelingen Ia Brix Ohmann.

”Det er forståeligt, at mange kommuner er økonomisk hårdt pressede, men det er meget kortsigtet at nægte de frivillige den hjælp, de har krav på, for de aflaster jo netop kommunen,” siger hun.

Sammen med flere andre frivillige organisationer har Ældre Sagen derfor foreslået, at de paragraf 18-midler, kommunerne ikke bruger, skal leveres tilbage til staten.

Socialminister Karen Hækkerup (S) vil dog ikke forpligte sig på en ny ordning, men lover at holde nøje øje med udviklingen:

”Kommunerne er forpligtet til at samarbejde med de frivillige organisationer. Når nogle kommuner ikke bruger pengene, hvor de bør bruges, må det være, fordi de endnu ikke har opdaget gevinsten ved det frivillige arbejde. Det håber jeg, at EU’s frivillighedsår i år vil ændre på.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​