Bitterhed må undgås efter en skilsmisse, hvis det skal blive godt for børnene

Forholdet til min tidligere mand har været godt, lige siden jeg valgte bruddet.

Det var, som om det satte mig i respekt. Han har haft flere kærester, men det har i mange år været således, at jeg også kom i hans hjem sammen med vores søn. Vi kunne holde ferie sammen i faderens hus og sommerhus. Jeg har også været god ven af hans kærester. I dag ønsker vi det bedste for hinanden. Vores søn er vores fælles projekt, og vi mødes jævnligt ved vigtige begivenheder, fødselsdage med videre.

Jeg er helt sikker på, at mit liv er blevet bedre, end det ville være blevet, hvis jeg var blevet i det ægteskab.

Om min søn har fået men? Jeg tror, det havde været sværere for ham at være i et hjem, hvor moderen måske endte med dårligt selvværd og misbrug. Det er min opfattelse, at man kun kommer videre på en positiv måde efter et brud, hvis man bevidst sætter alt ind på at undgå bitterhed. Det handler ikke alene om de involverede ægtefæller, men også bedsteforældre og anden familie. Afhængigt af situationen er det mere eller mindre svært at arbejde med at undertrykke de negative følelser, men jeg har kendskab til andre, hvor det ligeledes på længere sigt har ført til meget positivt.

Venlig hilsen

Julia

Kære Julia

Mange tak for din fortælling og for dine gode overvejelser i forhold til din søn, din eksmand og jeres relation set i det bagudrettede lys. Som du så tydeligt beskriver, er der situationer, hvor man må tage et svært valg for eksempel for at bevare sin selvrespekt eller sit livsmod. At leve i et univers af løgn, fortielse og manglende åbenhed kan de færreste klare i længden uden at blive dybt påvirket. Det virker, som om det valg, du tog, og som du dermed også tog for din søn, var et vigtigt og afgørende valg. Nogle gange handler svære vejkryds i livet også om at vælge mellem flere svære ting.

Din dreng ville ganske sikkert ikke have haft godt af at leve i en konfliktfyldt familie med en mor, der bukkede under i selvforagt, og med en far, der levede et dobbeltliv.

At I senere hen har fået et godt og respektfuldt samarbejde, er imidlertid ikke en selvfølge. Det er ofte langt vanskeligere, end mange tror – af forståelige grunde. Det er meget ofte det dårlige fællesskab og konflikterne, der gør, at man går fra hinanden. Derfor er der god grund til at anerkende jer, fordi I har formået at lægge det bag jer og kan samarbejde om jeres søn. På en måde har I ageret som gode kolleger med den fælles opgave, der hedder at være forældre for et barn, der nu er voksen, men som fortsat har glæde af, at I kan være i stue sammen.

Som vi tidligere har været inde på, og som det understreges igen og igen i diverse rapporter og forskningsresultater, så fratager man børn og unge en betydelig byrde og reducerer i betydelig grad den indre splittelse for dem, hvis de voksne formår at skabe et klima og en rytme, der giver barnet forudsigelighed og tryghed. Det er afgørende vigtigt, at barnet ikke skal være den, der står med det følelsesmæssige ansvar og til tider også det praktiske ansvar for at binde en mor-verden og en far-verden sammen inde i sig selv, samtidig med at disse to i den ydre verden modarbejder hinanden.

Det er en glæde at høre, at I er kommet godt videre alle sammen, også selvom det selvfølgelig også må have kostet jer alle smerte på forskellig vis. Om man kan kalde en skilsmisse for lykkelig, kan nok diskuteres. Lykken er sjældent en konkret størrelse, men kommer oftest til os i små klumper eller dryp. Men der findes helt sikkert skilsmisser, der fremmer det gode liv for såvel børn som voksne – og det er godt at få det håb og det perspektiv med.

Vi synes også, at du nævner noget andet betydningsfuldt. Du påpeger netværkets betydning. Vi har adskillige gange hørt fra mange, der har oplevet et brud i familien, blandt andet fra voksne skilsmissebørn, at det var så godt, at der var en onkel eller tante eller en bedstemor eller en varm og tryg nabo, som havde tid, som så situationen, og som man kunne være hos indimellem, og hvor der var forholdsvis uforanderligt. Man havde på en måde helle der.

Disse baser skal ikke underkendes for såvel børn som voksne, når der sker store forandringer i livet. I disse hjem er der ofte et stort potentiale til det godes genskaberkraft. Heldige er de, som har flere gode mennesker at læne sig op ad i deres opvækst og i tider med storm og uvejr. I mødet med gode mennesker og i det respektfulde fællesskab formes det gode liv, og til tider kan man endda, som du gør, kalde det for lykkeligt.

Mange hilsener