Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En bog betyder mere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En bog betyder mere

Bogen har en særlig aura, som medierne gerne vil suge af, skriver Nils Gunder Hansen

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

medier | Aura | bogen | dybde
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

De overfladiske medier suges imod bogen og dens dybder

Jeg har ikke helt afgjort med mig selv, om de er rørende eller lidt til grin, de fjernsynsreklamer, der kører for PostDanmark med budskabet om, at ”et brev betyder mere”. Det er brevet selv, der fortæller og lader os bevidne de stærke følelser og heftige reaktioner, det kan afføde.

”Jeg bliver altid modtaget med opmærksomhed og respekt.” Personligt ville jeg nu vise brevet mere respekt, hvis det var mere gennemskueligt, hvor meget porto, man skulle putte på, og hvis man kunne være sikker på, at det nåede frem inden for rimelig tid.

LÆS OGSÅ:
Endelig tid til ferielæsning

Men sådan er der så meget, gamle Jeronimus. Vi må alle sno os i de nye tider, og her prøver man at tage forskud på den eksklusivitetsgevinst og nostalgi, der i visse tilfælde kommer til at omgive forældede medier, som for eksempel grammofonpladen.

I anledning af BogForum, der åbner i dag, kan vi roligt tyvstjæle budskabet og forkynde, at ”en bog betyder mere”. Tag derind og mærk det på egen krop. Bogen kan noget.

Annonce
Og her skelner vi ikke mellem gode og dårlige bøger, tykke og tynde, smalle og brede. Det er mediet i sig selv, i selve sin materielle substans, der drager. Selvom det netop er dette medium, der hele tiden hævdes truet af andre medier eller af ny-versioneringer af sig selv som e-bog.

Bogen synes år for år at fylde mere og mere i det moderne medielandskab. Ja, det er næsten, som om mediemøllen og alle mediemyggene suges mod bogen, fordi den er lyset, den er dette uforklarlige andet, der er så helt anderledes end dem selv …

Dette er ikke nødvendigvis en kvalitetsbetragtning. Der udgives myriader af bøger, nogle sikkert værre end andre, og mange af dem vil om få år fylde op på genbrugsstationerne.

Der er for eksempel sket en slags journalistificering af bogmediet inden for det seneste årti, jævnfør samtalebogen eller portrætbogen, som er det gamle søndagsinterview i ny og længere udgave. Vi oplever også flere og flere journalistisk-dokumentariske bøger, der afdækker ganske nye forløb (for eksempel Amagerbanken) eller kendte og halvkendte mennesker, der fortæller deres historie i bogform. Jeg kan ikke længere huske, om der faktisk i sin tid udkom seks bøger om storsvindleren Stein Bagger, eller om det bare var det, der blev annonceret.

Det er måske sjældent, at nyheder breakes i bogform. Men så alligevel: Ugens store historie om Anders Samuelsen, der havde betalt narkogæld, stammede fra en bog. Bøgerne bruges ellers som regel til at fortælle en historie en gang til, eventuelt i uddybet form. De moderne medier er meget forslugne, men de har stadig brug for anledninger, ”kroge” – og her fungerer bogudgivelsen som alibi for at tage et emne op endnu en gang eller præsentere en person endnu en gang. Hvor tit hører man ikke i forskræppet til Aftenshowet: Nu har den og den så skrevet en bog om ...?

Min pointe er, at hele dette kredsløb trækker på bogens gamle prestige, den helt særlige aura, der er omkring bogen.

En bog er noget seriøst og væsentligt. Den er et værk. Den udstråler både tyngde og dybde og langsomhed og gedigenhed. Den aftvinger altid opmærksomhed og respekt, havde jeg nær sagt. Den kan legitimere, at man bringer en historie, man måske ellers ikke ville bringe (eller giver den en gang til for prins Knud), for nu står det altså i en bog.

Det paradoksale forhold er så, at de nye hurtige bøger ofte ikke vil have den kvalitet, som historisk har betinget auraen. De er skrevet for at score en hurtig gevinst eller pleje nyhedens interesse. Forfatternavnet er ofte mest til pynt, for bogen er ”fortalt” til en anden eller skrevet af en ghostwriter. Forfatterrollen har på den måde undergået en vældig demokratisering. Der er ikke længere det her irriterende nåleøje til bogmediet med, at man faktisk selv skal kunne skrive.

Bogens prestige er større end nogensinde.

Men hvor længe kan det vare? Hvis bøger i indhold mere og mere ligner aviser, vil man også i stadig stigende grad smide dem i brændeovnen, køre dem til genbrug, eller – billedligt talt – pakke fisk ind i dem. Og så ryger de gode bøger måske samme vej.

Foreløbig har BogForum dog vokset sig så stor, at man næste år er nødt til at flytte ud i Bella Centret. Vi ses.


Nils Gunder Hansen er ansat ved Syddansk Universitet og er anmelder ved Kristeligt Dagblad. I klummen ”Tidens tegn” skriver han hver anden fredag om tendenser inden for kultur, samfund og hverdagsliv.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​