Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Krig og sanktioner. Det er ikke det, der skal vælte det iranske styre, skriver Abolhassan Bani-Sadr, tidligere iransk præsident i eksil til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krig og sanktioner. Det er ikke det, der skal vælte det iranske styre, skriver Abolhassan Bani-Sadr, tidligere iransk præsident i eksil

Abolhassan Bani-Sadr var den første præsident i den Islamiske Republik Iran efter revolutionen i 1979. Han lever i dag i eksil i Paris på grund af uoverensstemmelser med nu afdøde ayatollah Khomeini.

- TOBIAS SCHWARZ/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Iran | sanktioner | Abolhassan Bani-Sadr
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det ser ud til, at det libyske felttogs angivelige succes har givet de vestlige magter appetit på igen at gribe mere aggressivt ind i de iranske forhold. Men truslen om militær indgriben og brugen af økonomiske sanktioner lader den iranske befolkning lide og styrker blot mafiastyrets greb om magten

Enhver politisk leder, der direkte eller indirekte taler for krig eller sanktioner, spiller kort i hånden på et skrøbeligt styre, som alene kan holde sig selv oppe ved at fastholde landet i en tilstand af permanent krise. Så spørgsmålet er, hvordan udlandet effektivt kan bistå iranerne – og befolkningerne i de islamiske lande generelt – med at vælte styret og sikre et demokratisk resultat uden at gribe til krig eller sanktioner.

Vi ved jo alle, at demokrati er en kultur, som til dels udvikles gennem kampen for at opnå det. Det betyder ikke kun, at demokrati ikke kan pålægges nogen eller importeres udefra. Det betyder også, at indgriben udefra kan underminere udviklingen af demokrati. Men fordi det iranske styre ikke kan klare sig uden andre lande, er der ting, der kan gøres for at underminere disse relationer og muliggøre udviklingen af demokratiske processer i Iran. Her er nogle markante forslag til, hvad der kan gøres for at fremskynde demokratiseringen af Iran og andre islamiske lande.

På det politiske og militære område kan udlandet:

– Trække anerkendelsen af det undertrykkende styre tilbage – eller i det mindste begrænse den til et konsulært forhold.

Annonce
– Trække anerkendelsen tilbage af oppositionsgrupperne og (til forskel fra i Libyen) modstå fristelsen til at yde dem politisk, økonomisk, propagandistisk og militær støtte. For ved at skabe politiske alternativer, der er i lommen på udlandet, stiller udlandet sig i vejen for udviklingen af de uafhængige alternativer til styret, som er nødvendige for den demokratiske proces.

– Opgive politikken med at støtte den ene af regimets fraktioner mod en anden af dem. I Irans tilfælde har Vesten systematisk gjort det ved at støtte pragmatikere og moderate.

– Undgå brugen af militære trusler og afstå fra at invadere landet. Dette, fordi et civilsamfund, som oplever en militær trussel udefra, ikke mobiliserer sig mod landets styre uanset omfanget af opposition.

– Undgå at støtte og rekruttere bevæbnede grupper militært, politisk, økonomisk og med propaganda.

– Behandle alle diktaturer ens uafhængigt af egne ”nationale interesser”. For hvis diktatur er en skidt ting, er det skidt i alle lande. Dobbeltmoral omkring dette fostrer pessimisme i samfund, hvor folk kæmper for demokrati.

– Undlade at sælge våben til undertrykkende regimer – især den slags, som kan bruges til at slå protester ned med.

På det økonomiske område kan udlandet:

– Forbyde lån til undertrykkende regimer og forhindre banker og pengeinstitutter i at gøre det på egen foranledning.

– Forbyde banker og finansfirmaer at håndtere penge fra lederne af undertrykkende regimer.

– Lokalisere og spore korrupte lederes og deres internationale finanspartneres rigdomme og fastfryse dem med det ene formål at give dem tilbage til landenes befolkninger.

– Formå banker og andre finansorganisationer til at gøre alle deres transaktioner med sådanne lande gennemsigtige og dermed forhindre problemer som hemmelige våbenhandler og aftaler om salg af råstoffer til fordel kun for styret selv.

– Skabe åbenhed om prisen på varer, der bliver solgt til sådanne lande. Både for at forhindre ”udsalg” af råstoffer og mindske omfanget af fattigdom, hvilket igen vil højne muligheden for modstand. (Hermed undgår man situationer som den i Iran, hvor importerede varer bliver solgt til folk for mindst tre gange den faktiske pris).

– Bekæmpe international narkotikahandel, som er en af de undertrykkende regeringers vigtigste indtægtskilder (Iran er et markant eksempel på denne praksis). Det vil desuden tjene til hele menneskehedens bedste.

– Skabe åbenhed om alle oliehandler med brug af eksisterende teknologi, som kan vise, hvor meget olie, der bliver solgt, hvor meget der bliver solgt under bordet, og hvor mange af oliepengene der finder vej til bankkonti, som tilhører et styres ledere. Det er af betydning, fordi diktaturers budgetter er uafhængige af deres samfund.

Som det fremgår kræver gennemførelsen af sådanne politikker hverken militær indgriben eller økonomiske trusler. Det kræver heller ikke de store udgifter. Men deres indvirkning på demokratiseringsprocessen i lande, hvor folk kæmper mod diktaturer, kan være enorm. Hvis Vestens påstand om at støtte demokratiske bevægelser i andre lande er ærligt ment, er det politikker som de nævnte, Vesten kan gribe til.

© Global Viewpoint Network

Oversat af Sara Høyrup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​