Der er begyndt at falde en smule regn på Afrikas Horn, og det skaber håb om, at sultkatastrofen måske er på retur. Men der er stadig måneder til, at befolkningen kan høste, og i mellemtiden kommer der fortsat 1000 nye flygtninge hver eneste dag til den store flygtningelejr Dadaab i Kenya – som denne somaliske kvinde. –
- Thomas Mukoya/Scanpix.
Karitte Lind Bejer skriver fra Kenya skriver fra Kenya |
11. november 2011
For to måneder siden ankom der 1000 mennesker hver dag til flygtningelejrkomplekset Dadaab i Kenya. Det gør der fortsat. Men regn og spirende grønt græs vækker håb
Tørken og hungersnøden er for længst blevet grå hverdag i Kenya. Mens der i sommer var daglige rapporter om krisens udvikling flankeret af talrige debatindlæg fra kenyanere, kan der nu gå uger mellem, at hungersnøden bliver omtalt. Man skulle næsten tro, at krisen var ovre. Det er den ikke. Men det er svært at holde mediegryden og befolkningsinteressen i kog, når situationen på mange punkter forbliver den samme gennem lang tid.
I august faldt antallet af flygtninge, der ankom dagligt til det enorme flygtningelejrkompleks Dadaab i Nordkenya, fra godt 1500 til 1000. Her to måneder senere ankommer der fortsat 1000 nye flygtninge om dagen, og Dadaab, der allerede i sommer var voldsomt overfyldt, er det nu blot i endnu højere grad, selvom Kenyas regering ellers efter lang tids tøven har åbnet en ny modtagelejr.
Hvis flygtningene bliver ved med at ankomme i samme tempo som nu, vil der i begyndelsen af december befinde sig over en halv million mennesker i lejrkomplekset, der oprindelig er beregnet til at rumme 90.000.
Alligevel er der visse lyspunkter at spore på Afrikas Horn ifølge katastrofechef hos Folkekirkens Nødhjælp Christer Lænkholm.
”Først og fremmest er det begyndt at regne. Det betyder, at vandreservoirerne igen kan fyldes, og at græsset begynder at gro, så der igen er mad til dyrene. Derudover kan vi se, at den mangeårige indsats i Etiopien trods alt har gjort befolkningen i nogle områder mere modstandsdygtige over for tørken. Der er mange, som sulter, men de behøver ikke flygte på samme måde som somalierne,” siger han.
Den regn, der falder nu, er den såkaldte lille regntid, hagaya, og den kan, vurderer Christer Lænkholm, forhåbentlig give vand nok til to-tre måneder. Men den kan ikke redde situationen på lang sigt.
”Alt tyder på, at der kommer flere tørker i fremtiden, og befolkningen skal rustes bedre til at klare sig gennem dem. Og så er der altså stadig flere hundredtusinder mennesker, der bor i flygtningelejrene. De kommer ikke hjem foreløbig og har fortsat brug for akut nødhjælp,” siger han.
Når hungersnøden endelig dukker op i Kenyas medier, handler det netop tit om, hvordan man får rustet befolkningen bedre til de tørker, som de fleste mener kun vil blive værre i Østafrika i de kommende år.
Ingen forsøger at fremtrylle hurtige, lette løsninger. De findes ikke, og spørgsmålene er mange: Hvor skal maden komme fra? Hvordan kan landbruget dyrkes mest effektivt? Hvor skal pengene komme fra? Og ikke mindst: Hvordan får de nu hårdt ramte lande styr på den befolkningstilvækst, der er eksploderet i løbet af de seneste 50 år? Hvis der ikke bliver gjort noget, tegner fremtiden nemlig sort, mener Ephrahim Mukisira, leder af Kenyas Institut for Landbrugsforskning.
”Overskud af mad til eksport vil blive sjældent i fremtiden på grund af den globale befolkningstilvækst, færre og mere uforudsigelige regnfald, forringelse af landbrugsjordens kvalitet samt nye og eksisterende plante- og dyresygdomme,” siger han til avisen The East African.
Hos FN’s Fødevareprogram, WFP, lægger man af samme grund øget vægt på forebyggelse og langsigtede strategier, siger direktør for WFP’s nordiske kontor Anne Poulsen.
”Den enestående støtte, vi har oplevet fra regeringer, private virksomheder og enkeltpersoner, har gjort os i stand til at nå næsten otte millioner mennesker med livsvigtige fødevarerationer hver eneste dag. Men det har heldigvis også gjort os i stand til at optrappe vores mere langsigtede indsats, der blandt andet skal gøre lokalsamfundene mere modstandsdygtige over for tørken,” siger hun.
Anne Poulsen understreger, at det er afgørende, at organisationen kan fortsætte nødhjælpsindsatsen til og med marts 2012, hvor det forventes, at høsten kan begynde.
Den langsigtede fødevaresikkerhed står også højt på prioriteringslisten hos Folkekirkens Nødhjælp.
”Gennem vores lokale partnere hjælper vi befolkningen med at grave dybere brønde, så de kan opsamle mere vand, når det regner. Vi hjælper hyrdefolket til at udnytte deres jord bedre, så de kan forsørge deres dyr i længere tid. Og når madsituationen bliver stabil nok, vil vi også hjælpe med at genopbygge husdyrbestanden ved blandt andet at give geder,” siger Christer Lænkholm.
Nok er hungersnøden blevet hverdag, men glemt er den ikke.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad