Et liv med kræftforskning

Når Danmark ude i verden bryster sig af sine mest anerkendte kræftforskere, er Keld Danø blandt de stærkeste navne. I dag fylder han 75 år.

Det var opdagelsen af, at kræftceller har en pumpe, der kan udskille uønskede stoffer og dermed blive resistente over for kemoterapi, der gjorde Keld Danø kendt i midten af 1970’erne. Siden kastede han sig over de mekanismer, der gør kræften i stand til at sprede sig, danne metastaser. For med Danøs ord er det ikke kræftknuden selv, der slår ihjel, men dens metastaser, dattersvulster.

I 1983 blev Keld Danø overlæge på Rigshospitalets kræftforskningsenhed Finsenlaboratoriet. Her har hans forskning dannet grundlag for udvikling af lægemidler til hæmning af cellespredning. En forskning i rivende udvikling, og Danø tror på, at ingen længere vil dø af kræft i 2030. Til den tid vil kræftsygdomme kunne behandles lige så effektivt, som lægerne i 1940’erne blev i stand til at behandle den ellers dødelige tuberkulose.

Keld Danø blev læge i 1966 og begyndte hurtigt at forske i cellebiologi og biokemi. Efter nogle år i USA blev han i 1976 udnævnt til leder af tumorbiologisk laboratorium på Københavns Universitet, hvor han i 1990 blev udnævnt til professor.

Selvom pensioneringen i 2006 satte en stopper for arbejdet på Finsenlaboratoriet, er Keld Danø fortsat aktiv i forskerverdenen. Senest da han tidligere i år sammen med en række andre forskere kritiserede ledelsen på Københavns Universitet for håndteringen af sagen om den omstridte forsker Milena Penkowa.

Keld Danø har gennem årene modtaget en række hæderspriser og legater, herunder Fernström-prisen i 1999, Lundbeckfondens Forskerpris i 2001 og Thomas Science Citation Price i 2005./ritzau/