Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Storbykvinder vil have kejsersnit til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storbykvinder vil have kejsersnit

Kvinder ønsker også at føde ved kejsersnit, fordi de anser det for mere bekvemt, siger sundhedsforsker

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

etik | kejsersnit | fødsel | WHO | Lillian Bondo | gravide | velstand | jordemødre | fødselslæger
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Velstillede storbykvinder i mellemindkomstlande ser ikke kejsersnit som et operativt indgreb, men som et bekvemt livsstilsvalg. Eksperter advarer mod udviklingen

Omfanget af kejsersnit breder sig med epidemisk hast i verdens storbyer, og når først der er indarbejdet en kultur for kejsersnit, er det svært at vende den udvikling.

Det fastslår en række internationale eksperter over for Kristeligt Dagblad.

Kun Europa – med Italien som en markant undtagelse – holder stand mod tendensen. Det bliver blandt andet forklaret med, at Europa har en tradition for jordemødre, mens det mange andre steder er læger, der står for fødslerne – og især private fødeklinikker har en klar økonomisk interesse i at sælge kejsersnit til selv sunde og fødedygtige kvinder.

Kun i verdens allerfattigste lande er fødsel ved kejsersnit den absolut sidste livreddende handling for kvinder med graviditetsproblemer.

Annonce
Officielt fødes færre end hvert tredje barn i Kina ved kejsersnit. Men det dækker over store forskelle, og i storbyområder er tallet steget til to tredjedele. Samme billede tegner sig i Sydamerika med Brasilien som det mest udtalte eksempel.

”Middelindkomstlandene er drivkraften i denne epidemi. Epidemien er drevet af en ureguleret privat sektor, som skal skabe overskud,” forklarer professor Carine Ronsmans. Hun er ekspert i graviditeter og sundhedsstatistik ved det anerkendte London School of Hygiene and Tropical Medicine.

Sundhedsforskeren ved et universitetet i Beijing Xing Lin Feng bekræfter den udvikling.

”For det første er systemet skævvredet, fordi læger tjener penge på at gennemføre et kejsersnit. Men kvinder ønsker også at føde ved kejsersnit, fordi de anser det for mere bekvemt,” fremhæver Xing Lin Feng, der er medforfatter til en rapport fra FN’s verdenssundhedsorganisation WHO om udbredelsen af kejsersnit.

Tallene på verdensplan viser en skævvridning, mener doktor Ana Pilar Betrán, der er WHO’s ekspert i fødsel ved kejsersnit.

WHO anslår, at 3,2 millioner fødende kvinder ikke fik et nødvendigt kejsersnit i 2008.

På den anden side blev der gennemført 6,2 millioner kejsersnit, hvor der ikke var en lægelig begrundelse for at bringe barnet til verden gennem et operativt indgreb.

Generelt ligger andelen i Europa meget lavere med eksempelvis 25 procent i Storbritannien og 20 procent i Danmark.

Formand for Jordemoderforeningen i Danmark og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo peger på, at Brasilien er et land, hvor der ikke er mange jordemødre, men mange læger.

”Deres værktøj og indtægtskilde er kniven. I Danmark handler det ikke om at fyre flest mulige penge af hurtigst muligt. Her tager jordemødre sig af det ukomplicerede felt alene og arbejder sammen med fødselslæger, når der er problemer,” siger Lillian Bondo.

Men selvom Europa holder igen, er der et stigende pres fra europæiske kvinder, der også ser kejsersnit som et livsstilsvalg.

”I Europa gør vi en stor indsats for at holde andelen af kejsersnit nede, og det skyldes blandt andet, at det er jordemødre, der tager imod barnet, og at læger først træder til, når der er komplikationer. Så Europa holder igen over for kejsersnitepidemien,” siger professor Carine Ronsmans.

LÆS OGSÅ: Er kejsersnit et livsstilsvalg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​