Forfatterens ansigt sælger bøger

Signe Holten, der er PR-manager på forlaget Peoples’Press er enig i, at der er sket en professionalisering inden for promovering af forfattere.

”Branchen er gået i retning af andre brancher, hvor man gør meget ud af branding af personer. Det er kommet til at handle mere om, hvem forfatteren er,” siger hun, og både hun og Nanna Sølv­steen understreger, at det i bund og grund selvfølgelig stadig handler om bøgerne og om, hvorvidt forlagene tror på kvaliteten af litteraturen.

Livsstilsekspert Henrik Byager ser det som noget helt naturligt, at forlagene er blevet mere personfikserede.

”Det kræver tidens medieudtryk. Bogen kan i dag ikke stå alene, hvis den for alvor skal ud over rampen,” siger han.

Men bogbranchen kan i sin hang til at fokusere på personerne fremfor værkerne komme til at gøre sig selv en bjørnetjeneste. Det mener kreativ direktør i Have Kommunikation Christian Have. Han ser en tendens til, at det især er smukke kvindelige forfattere samt forfattere, der er kendte navne i forvejen, som markedsføres massivt i reklamer.

”Det er helt nødvendigt, at branchen markedsfører sig, hvis der skal sælges nogle bøger, men jeg havde håbet, at bogbranchen kunne finde sin egen måde at gøre det på.

På længere sigt tjener det ikke litteraturen, at man efterligner alle mulige andre brancher, det ender bare med at blive en dårlig efterligning. Litteraturen er noget helt usædvanligt, fordi den er fødekæde for en masse anden kultur, derfor er det vigtigt, at den branche ikke udvander sig selv ved at blive alt for populistisk,” mener Christian Have.

Han så hellere, at forlag og forfattere koncentrerede sig om at markedsføre sig gennem de digitale medier og udkomme på flere platforme, for det er der, de kommende læsere er, mener han. Et aktuelt eksempel på det er Peter Øvig Knudsens bog ”Hippie”, der ud over at udkomme som bog samtidig er udgivet som e-bog, lydbog, cd og dvd.

”Bogbranchen må komme op med noget originalitet, og det er vigtigt, at forfatterne selv er med i den proces. I dag er lanceringen af en bog en lige så stor del af arbejdet som det at skrive bogen,” siger Christian Have.

Hanne-Vibeke Holst, der i sidste uge udkom med romanen ”Undskyldningen”, er en af de danske forfattere, der lige nu eksponeres kraftigt. Hun er helt på det rene med, at der sker en form for stjernedyrkelse, og at branchen kan have en interesse i at iscenesætte forfattere som mediestjerner.

”Tidligere var vi nogle lidt fine nogen derovre i litteraturen, men nu prøver man at få forfatterne ud i mainstreamkulturen.

Det tror jeg er helt nødvendigt, hvis vi overhovedet skal blive set og hørt som kunstart. Bøgerne bliver nødt til at råbe højere, for at kunne klare sig på markedet i konkurrencen med musik, sociale medier, events og så videre,” siger hun og afviser, at det har noget med udseendet eller kønnet at gøre, hvilke forfattere der reklameres for.

Ifølge professor i litteratur på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai er fokuseringen på forfatteren som person sket inden for de seneste 10 år, og det er helt naturligt, fordi vi lever i en billedkultur. Brugen af forfatterbilleder er et udtryk for, at litteratur involverer mennesker, mener hun.

”Når det handler om bøger med bred appel, så markedsfører forlagene forfatterne som et varemærke i forventning om, at når vi køber bøger, så går vi efter mærkevarer, ligesom vi gør, når vi handler andre forbrugsgoder,” siger hun og tilføjer, at det kan litteraturen sagtens holde til, ja, det gavner den sågar.

”I forlagsbranchen gælder princippet om gyngerne og karrusellerne. De forfattere, der ikke når frem til busreklamerne, skal være glade for, at andre gør, for jo flere bøger forlagene sælger, jo flere chancer har de råd til at tage med udgivelse af bøger, der ikke umiddelbart har bestsellerpotentiale. Bogbranchen skal være en forretning, men der er brug for dygtige forlæggere, der er optaget af god litteratur. Det handler ikke om vaskepulver, men om kulturgoder,” fastslår Anne-Marie Mai.

De stort opsatte billeder af forfattere på reklamesøjler er et synligt udtryk for, at der er sket en polarisering i forlagsbranchen.

Tidligere gav forlagene alle forfattere stort set lige meget opmærksomhed, i dag er der en tendens til, at få får meget, mener Hanne-Vibeke Holst

”Er du bestsellerforfatter og kendt i forvejen, så er hypet omkring dig blevet meget større både fra forlagets og mediernes side. Der er mange flere interview, mere fotografering og stillen op til det ene og det andet, hvorimod der er mindre interesse for de forfattere, som ikke er så kendte,” siger hun.

Der er også forfattere, som ikke ønsker, at det er deres ansigt og fremtræden udadtil, der skal sælge bøgerne.

Lone Aburas har eksempelvis overtalt sit forlag til, at hendes billede ikke engang kan ses på omslaget af hendes bøger, sådan som det er i næsten alle bøger i dag. Hun ønsker at signalere, at bogens indhold absolut ikke har noget med hendes udseende at gøre, fortæller hun.