Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forsøg på ny offensiv i abortmodstand mislykkedes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsøg på ny offensiv i abortmodstand mislykkedes

Et skilt udenfor et valgsted i Mississippi opfordrer vælgerne til at stemme for liv - og imod abort.

- MEGGAN HALLER/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

politik | USA | abort | mennesker | drab | abortmodstand
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Abortmodstandere i USA vil give befrugtede æg status som mennesker og dermed sidestille abort med drab

En ny front er åbnet i den amerikanske abortkamp, efter at anti-abortgrupper har søsat en række initiativer, der skal give befrugtede æg status som mennesker og dermed juridisk udstyre dem med almene menneskerettigheder.

Initiativerne, der tager form af kampagner for lokale lovforslag og folkeafstemninger i en håndfuld delstater, vil indebære, at abort og visse former for prævention bliver klassificeret som drab og kan dermed få overordentligt vidtrækkende konsekvenser.

LÆS OGSÅ
: Ufødte børn skal tale deres egen sag imod abort

Den nye tilgang adskiller sig fra abortmodstandernes hidtidige strategi, som fokuserer på at begrænse adgangen til abort ved eksempelvis at indføre skrappe påbud mod abortklinikker eller at tvinge kvinder med abort-overvejelser til at se ultralydsbilleder af fosteret. Abortmodstanderne håber med det nye ”menneskehed-initiativ” at omforme hele den nationale abortdebat.

”Jeg betragter det som transformativt. Menneskehed er større end blot at lukke abortklinikker; det er en mulighed for at sige, at vi er skabt i Guds billede,” siger Brad Prewitt, der er advokat og direktør for en anti-abortkampagne, til den amerikanske avis New York Times.

Annonce
Abortmodstanderne led dog et nederlag, da borgerne i delstaten Mississippi i tirsdags stemte nej til en ændring af forfatningen, der ville definere befrugtede æg som mennesker og i princippet ulovliggøre svangerskabsafbrydelse samt præventionsmetoder såsom fortrydelsespiller, der forhindrer befrugtede æg i at sætte sig fast og vokse i livmoderen.

Meningsmålinger havde forudset et ja til forfatningsændringen i Mississippi, som er en af USA’s mest konservative bibelbæltestater, men en modkampagne, der fremhævede de mange utilsigtede konsekvenser af forslaget, synes at have vendt folkestemningen. Eksempelvis har fremtrædende læger påpeget, at det ville hæmme adgangen til kunstig befrugtning samt lægge beslutninger om gravide kvinders helbred i hænderne på jurister og dommere.

Aktivister fokuserer nu i stedet på at få gennemført ”menneskehed-initiativer” i Ohio, Florida, Californien og en række andre store delstater. Skulle nogle af forslagene blive vedtaget, vil de med sikkerhed blive indbragt for domstolene og muligvis ende i Højesteret.

Initiativerne splitter imidlertid modstanderbevægelsen i to. Mens nogle grupper begejstret betegner de nye kampagner som et beåndet moralsk offensiv, tager den gamle garde af anti-abortaktivister, heriblandt USA’s katolske biskopper og landsorganisationen National Right to Life (National Ret til Liv), afstand med den begrundelse, at strategien er ubesindig og kan give bagslag.

Selvom højesteretsafgørelsen Roe kontra Wade i 1973 sikrede amerikanske kvinders ret til abort, har delstaternes kongresser vide rammer til at indskrænke adgangen til svangerskabsafbrydelse, og siden midtvejsvalget for et år siden, hvor det republikanske parti sikrede sig solide flertal i en række lokale parlamenter, er mindst 65 nye anti-abortlove er blevet vedtaget over hele landet.

Et voksende antal amerikanske kvinder bor således i områder, hvor adgangen til abort er stærkt begrænset. I 87 procent af alle amerikanske amter findes ingen abortklinikker, og i nogle delstater er de praktiske restriktioner i dag så strenge, at mange kvinder reelt ikke har muligheden for at vælge en abort.

nyholm@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​