”Det bliver aldrig Kristeligt Dagblad, der ligger på lur bag en politikers hæk”

”En dag modtog jeg med posten en pakke med et stykke stof, gennemvædet af olie. ’Den sidste olie’. Det var jo i realiteten en dødstrussel. Det er nok den eneste gang, at jeg som chefredaktør har frataget en abonnent sit avisabonnement”, siger Erik Bjerager.

Helt galt gik det dog ikke, trods dødstrussel og en stak opsagte abonnementer. Kristeligt Dagblad er her endnu – og endda i langt bedre form end i 1994.

Økonomien er sund, oplaget er fordoblet til 27.000 daglige eksemplarer, og avisen har godt 120.000 daglige læsere. Det har gjort Kristeligt Dagblad til de seneste års hurtigst voksende danske dagblad og samtidig et af de mest citerede i andre medier.

Avisen har i det hele taget formået at trodse den krise, der får alverdens avisfolk til at glæde sig, når bare oplaget falder en anelse langsommere end ventet.

Det betyder dog ikke, at alt er godt, og at Kristeligt Dagblad så bare skal fortsætte som altid, pointerer Erik Bjerager.

”Med internettet og fjernsynets 24-timers nyheder skal man i dag kæmpe for at undgå for mange og for ligegyldige nyheder. Læsere søger fordybelse og eftertanke. Derfor er det vigtigt, at vi, ikke mindst med Kristeligt Dagblads profil, konstant formår at udvikle en avis, der tør have ambitionen om at gøre læserne klogere, også i dybden”, siger Erik Bjerager.

Derfor er der gennem årene med jævne mellemrum blevet justeret og skruet adskillige gange på Kristeligt Dagblads profil og indhold.

Nogle ændringer er ganske små, eksempelvis indførelsen af talspillet sudoku på avisens bagside. Andre griber helt ind i avisens inderste kerne, såsom det store fredagstillæg Liv&Sjæl, der med perspektivering af det menneskelige eksistensstof netop skal stå som et modsvar til et stadig mere flimrende mediebillede med væg til væg-nyheder.

Nu sker det så igen. Med denne fredagsavis skydes der nu gang i det redaktionelle værkstedstjek af Kristeligt Dagblad. Og denne gang vil læserne blive inddraget mere end tidligere, dels gennem spørgeskemaet på modstående side, dels med en tur rundt til otte danske byer, hvor flere af avisens redaktører vil møde læserne til en debat om Kristeligt Dagblad – i dag og i fremtiden.

”Kristeligt Dagblad har en meget engageret læserskare, som nok skal sige til, når vi ikke gør det godt nok. Det er en stor gevinst for en avis, og derfor går vi nu i endnu tættere dialog med læserne. Vi kan altid blive bedre, og der kan sagtens være områder, vi overser, ligesom vi måske lægger alt for meget vægt på noget, læserne finder ganske ligegyldigt,” siger Erik Bjerager

For hvordan skal den gamle papiravis se ud i en verden, hvor alle verdens informationer kan hentes på en mobiltelefon? Hvilken eksistensberettigelse har et dagblad i en tid, hvor nyheder er blevet til ”her og nu-heder” med en levetid på ganske få timer? Kort sagt: Hvad er Kristeligt Dagblads rolle i mediebilledet netop nu?

”Jeg er ikke i tvivl om, at Kristeligt Dagblads berettigelse netop ligger i at tro på en journalistik, der tør konkurrere på andet og mere end hastighed. Som dagblad skal vi være aktuelle, naturligvis, men vi skal sætte nyhederne ind i en sammenhæng, der løfter dem. Det er ikke Kristeligt Dagblads journalister, der skal ligge på lur bag en politikers hæk eller rode rundt i en stak fadølskvitteringer. Men vi har en vigtig opgave i at være avisen, der sætter tidens tendenser og fænomener ind i en værdimæssig og kulturhistorisk sammenhæng”, siger Erik Bjerager og lyder som en noget anden redaktør end den, der for 17 år siden kastede skarpe nyheder ud i vandet som en redningskrans for en avis i fare for at drukne.

”Ja, det er rigtigt. Jeg har ikke længere den samme tro på den afslørende tjubang-journalistik. Det kan godt være, at det virker på nettet, men jeg tror ikke, at papiravisen hverken kan eller skal forsøge at basere sin overlevelse på den type journalistik. Vi skal være kritiske, men over for tendenser, ikke enkeltsager. Vi skal i stigende grad perspektivere og forklare den komplekse verden, vi lever i,” siger Erik Bjerager.

Som læsere af Kristeligt Dagblad vil vide, krones avisens forside hver dag af tre små ord: tro, etik og eksistens. For Erik Bjerager er disse tre ord det prisme, Kristeligt Dagblad skal holde op foran verden.

”Avisen skal få os til at se ud over det åbenlyse, ud over vores egen næsetip. Vi skal forsøge at beskrive verden i lyset af det fællesskab, der kendetegner os som borgere i Danmark med en kristen kulturarv og historie. Vi lever i en tid, der dyrker individualiseringen, men for mig er det afgørende, at vi skaber en bevidsthed om en fælles historie, at der er en forklaring på, hvorfor vores samfund ser ud, som det gør,” siger Erik Bjerager.

Chefredaktørens visioner lyder noble og rigtige. Men det kan også lyde som noget, man vil sige i en afgangstale for nyuddannede journalister. Og er der ikke risiko for, at en avis kommer til at virke selvhøjtidelig og måske en anelse verdensfjern, hvis alt skal løftes til et eksistentielt og kulturhistorisk niveau?

”Jo, og derfor skal en avis også være meget mere. Den skal have dybden og aktualiteten, men den skal også have et godt tv-program, gode portrætter af aktuelle mennesker og meget gerne humor. Kristeligt Dagblad er bedst, når man som læser føler, at man både bliver inspireret, underholdt og lidt klogere. Det lever vi ikke op til hver dag, men det skal altid være ambitionen,” siger Erik Bjerager.

Ved den seneste relancering for godt halvandet år siden var fokus især på kultur- og udlandsstoffet. Blandt andet blev avisen udvidet med en daglig bogside og en ugentlig side med portrætter af aktuelle aktører på den internationale scene. Hvad der skal ske denne gang, vil de kommende måneder og dialogen med læserne vise.

Målet er, at redaktionen i begyndelsen af 2012 vil være klar med den fornyede avis. For Erik Bjerager er det dog vigtigt at understrege, at formålet med avisudviklingen ikke er at skabe et helt nyt Kristeligt Dagblad.

”Hvordan ville Kristeligt Dagblad se ud, hvis avisen blev oprettet i dag? Ja, jeg tror faktisk, at den i meget store træk ville ligne den avis, vi allerede har udviklet. Vi mener selv, at vi laver en god avis. Ellers ville vi forhåbentlig gøre det anderledes. Og derfor skal man efter relanceringen heller ikke være i tvivl om, at Kristeligt Dagblad stadig vil være avisen, som beskriver og perspektiverer aktuelle tendenser ud fra det særlige ståsted, der kendetegner netop os,” forklarer Erik Bjerager.

Kunne Kristeligt Dagblad ikke få endnu flere læsere, hvis man droppede ”Kristeligt” i avisens navn?

”Det har været en diskussion stort set siden avisens fødsel i 1896 og jeg er selv blevet spurgt om det de første hundrede gange. Det er faktisk blevet overvejet, men heldigvis er navnet stadig det samme. Hvem ville vi være, hvis vi ikke var Kristeligt Dagblad? Dels kender alle navnet, dels siger det helt præcist, hvad der er avisens fundament. Jeg er faktisk overbevist om, at en afskaffelse af ’Kristeligt’ vil blive opfattet som en faneflugt. Avisens navn er en styrke, ikke en svaghed.”

Hvorfor skal Kristeligt Dagblad have hjælp fra skatteborgerne via mediestøtten?

”Mediestøtte er demokratistøtte, og uden den ville ikke kun Kristeligt Dagblad, men de fleste danske dagblade ikke have mulighed for at overleve. I stedet ville mediebilledet blive domineret af internationale mediekoncerner, som primært har til formål at skabe overskud til aktionærerne. På Kristeligt Dagblad er vi så privilegerede, at der i både bestyrelse og repræsentantskab er opbakning til, at vi først og fremmest skal tjene penge for at udkomme, ikke udkomme for at tjene penge. Og der er mediestøtten med til at sikre, at Kristeligt Dagblad hver dag kommer ind gennem brevsprækken hos læserne.”

Hvorfor kommer Kristeligt Dagblad med posten, ikke med avisbuddet?

”Igen handler det om økonomi og om, hvordan vi sikrer den bedste og mest pålidelige levering. Og her er posten faktisk det mest sikre. Samtidig betragter vi ikke Kristeligt Dagblad som en avis, man nødvendigvis skal bladre hurtigt igennem over morgenkaffen. Vi vil netop gerne være den avis, som naturligvis giver læserne det aktuelle overblik, men som samtidig tages med hen i lænestolen om aftenen, hvor man så kan fordybe sig i avisens baggrundsartikler.”

Skal Kristeligt Dagblad ikke ændres til en tabloidavis, altså en avis i mindre format?

”Tabloidavisen har helt sikkert en styrke i, at den ganske enkelt er lettere at sidde med ved bordet. Men formatet har samtidig betydning for journalistikken, som ofte er kendetegnet ved kortere artikler og nogle klare begrænsninger i muligheden for at præsentere og layoute avisen. Det er en af forklaringerne på, at vi har holdt fast i det store format, det såkaldte broadsheet-format. Men nu lytter vi til læserne.”

Hvad er Kristeligt Dagblads planer for internettet, hvor man jo kan få nyhederne langt hurtigere?

”Internettet er alle avisers store udfordring i disse år. Dels har vi vænnet folk til, at nyheder altid er gratis og altid tilgængelige, selvom der jo sidder nogen og producerer nyhederne i den anden ende. Det betyder, at internettet for de fleste aviser samtidig er en underskudsforretning. Men på Kristeligt Dagblad har vi valgt at gå samme vej på nettet, som vi gør med avisen. Vi har opbygget et stort temaunivers, hvor man netop kan få overblik, perspektiv og et historisk forløb på de emner, der er avisens fokus. Samtidig har vi flere hjemmesider, såsom kristendom.dk, religion.dk og etik.dk, der helt i tråd med avisens profil netop har til formål at tilbyde brugerne baggrund, perspektiv og historie. Naturligvis skal vi også have nyheder på nettet, men balancen mellem nyheder og perspektiv skal være en helt anden end den, man oplever på mange andre aviser. Her viser det sig jo, at læserne især klikker på alt det spek­takulære og alt, der handler om sex. Det er ikke den vej, vi vil gå. På nettet vil vi have den samme troværdighed, som også er målet for papiravisen.”